3# Det er mine venner, ikke dine

2.8K 79 0
                                    

*D/N's synsvinkel igen*

Han har jo så smukke øjne, det er vildt. Det var det eneste jeg tænkte på. Men han er jo Anthons ven, det sker jo aldrig, helt ærlig, hvad tænker jeg på? Jeg kom væk fra mine tanker og tilbage til mine lektier. Det var ret hårdt at gå på gymnasiet, men jeg kan godt lide skolen. Jeg blev endelig færdig med mine lektier, klokken var også mange. Jeg lagde mine bøger væk og gik ud på badeværelset. Jeg tog et hurtigt bad. Da jeg var færdig tog jeg nat tøj på og gik ind på mit værelse igen. Jeg tror drengene var gået hjem.

Anthon kom pludselig ind på mit værelse. Jeg sad på min seng, med min computer og surfede rundt på nettet. "Må jeg kommer ind?" spurgte Anthon som stod der i døråbningen. Jeg kiggede ikke på ham og reagerede slet heller ikke på hvad han sagde. Jeg var sur på ham!. Han kom alligevel hen til mig og satte sig på min seng. "Altså D/N..." jeg kiggede på ham. "HVAD ER DER?" sagde jeg surt til ham. "Lad nu vær" sagde han og lagde sig hånd på mit ben, som lå under dynen, så ja han lagde sin hånd oven på dynen, hehe hvis i forstår. "Nej, men du er altid så streng!" sagde jeg og kiggede igen ned i min computer. "Men det er også bare irriterende du kommer når jeg er sammen med bois, altså det kan godt være det irriterer dig, men..." han holdte en pause før han fortsatte. "Nej okay, undskyld, jeg ved godt det var over grænsen" siger han og kigger ned i dynen. Jeg kigger på ham. Jeg vil ikke tilgive ham, men altså det er sådan en lille ting altså. "Det okay, jeg skal nok lade være med at blande mig, men altså" jeg stoppede der og kiggede op på ham. Han smilte til mig, han er nu god nok, han kan altid redde min dag, vi har altid været så tætte. "Men altså Hvad?" spørg han. "Altså det var også mine klassekammerater..." sagde jeg stille. "Ej come on D/N, du har sgu da aldrig været sammen med dem" griner han lidt. Det er jo egentlig rigtig nok. "Det er mine venner, Ikke dine" tilføjer han. Jeg griner lidt. "Ja ja, jeg har forstået det" siger jeg lidt nedtrygt. "Er vi så okay nu?" spørg han. Jeg nikker. Han rejser sig og kommer helt hen til mig. Han kysser mig i panden. "Godnat søs" siger han og smiler. Jeg smiler til ham "Godnat" siger jeg. Han går stille ud af døren. Jeg ligger min computer på mit natbord og ligger mig til at sove.

Anthon min brorWhere stories live. Discover now