Dear Draco (Danish translation)

Seksten

Hvordan får jeg dig til at komme tilbage til mig?

-

T R E M Å N E D E R S E N E R E

-

Da jeg ankommer til platform 9 ¾, summer stedet med en munterhed jeg ikke har kendt i flere måneder. De r purpurrøde tog står skinnende på platformens midte, og spændt sludren fylder den kølige September luft rundt om den. Folk giver deres forældre hastige, utålmodige krammere og står på deres tåspidser, efter en desperat søgen i flokken efter deres venner. Men jeg søger kun en sølle person: Draco Malfoy.

Draco, som forrådte mig ved at råbe op i Umbridges kontor tre måneder siden. Draco, hvis far nu er blevet spærret inde i Azkaban tak til mine venner. Draco, som ikke har svaret et eneste af mine breve hele sommeren.

Efter at skanne hele platformen for et hvid-blondt hoved til ingen nytte, jeg sukker og vender mig om til mine forældre. Jeg trækker min rygsæk tættere over min skulder. Jeg må finde ham senere.

"Isobel," siger min far, og fra hans tone ved jeg med det samme hvad han vil sige. "Jeg vil bare sige det her en sidste gang. Vær sød at blive væk fra den Malfoy dreng. Han er dårligt nyt, det ved du."

Jeg sukker. "Det har du fortalt mig, far," svarer jeg. Jeg har håndteret ikke at nævne at jeg ikke har hørt fra Draco hele sommeren. "Men du har aldrig rigtig mødt ham, har du? Hey, i det mindste dater jeg ikke Lucius."

Min far trækker på smile båndet, men min mors øjne udvider sig. "Det er ikke sjovt, Isobel."

"Det er bare en spøg, Maggie," smiler min far. "Selvom," tilføjer han til mig, "Hvis noget a la det nogensinde sker, beder jeg at du ikke fortæller det til os."

Jeg fnyser. "Det skal du ikke bekymre dig om." uden at det var meningen, flimre mine øjne over til sværmen af mennesker igen. Hvor er han? "Det er mere til livet end mænd."

"Jeg er meget krænket," siger min far, men hans smil større end nogensinde.

Min mor lyner min rygsæk hvor den var faldet åbent over min arm og tjekker min kuffert. "Er du sikker på at du har det hele?"

"Jeg er sikker, mor."

Hun ser på klokken, og ser bekymret ud. Det er normalt for hende at være stresset på dage som denne, men i dag tager hun det til et helt andet stadie. Jeg undrer mig over om det har noget at gøre med Draco. "Den er næsten elleve," siger hun. "Du burde gå om bord på toget."

Jeg giver hende et kram. "Jeg vil savne jer. Elsker jer."

"Vi vil savne dig mere," siger min far, som jeg også krammer ham. "Huset vil være så stille uden dig." Så rynker han panden. "På den seriøse side, Isobel. Jeg vil virkelig ikke have at du skal hænge ud med den dreng dette år, okay? Det er dit eget valg og vi kan ikke stoppe dig. Vi ville ikke stoppe dig fra at gøre noget, men-"

"Men her er i," siger jeg, og træder tilbage, og min pludselige kolde stemme overrasker mig. "Jeg er gammel nok til at tage af mig selv far, men tak for forholds råd."

"Isobel-"

"Glem det," siger jeg, og vender mig om og prøver at skjule mine øjne. "Vi ses til jul."

Jeg skynder mig hen til toget før mine forældre kan stoppe mig og hiver min kuffert om bord. Skrigende og krammerne fra de andre elever rundt om mig får mig til at være forlegen som jeg begynder at gå ned ad korridoren alene, men det tager kun få minutter før jeg finder den kupé jeg leder efter.

Bag glas døren sidder Harry, Luna og Neville. Efter hele ministerie tingen, ved jeg ikke hvor meget de kan lide mig mere, men jeg kan ikke gøre for at jeg har savnet dem. Jeg tilbyder dem et lille smil som jeg skubber døren åben. "Hej."