Dear Draco (Danish translation)

Fjorten

Som tiden flyver afsted, bliver det at være sammen med Draco mere hårdt og mere kompleks end hvad jeg nogensinde troede det ville blive.

Jeg indser, mere og mere, hvor fantastisk han er. Vi har kendt hinanden i flere år nu, men der er stadig så meget at lære og sige og høre. Og han, han er vidunderlig; han taler og lytter og gør alt det mine venner sagde han ikke ville gøre. Han er sjov, klog, loyal og beskyttende, og alle de kvaliteter jeg aldrig forstillet mig i ham. Han er pragtfuld, men han er også Draco Malfoy, og at være hans kæreste er ikke tæt på at være simpelt. De andre Gryffindor piger har en slags medlidenhed mod mig, dog, fordi at de er begyndt at være sød mod mig igen, lidt efter lidt. De ser ud til at have indset at mine moraler faktisk er forskellige til Dracos arvelige, og de dropper langsomt deres kolde facade.

Men det er besværligt. Fordi som tiden går, kommer mørke tættere. Kommende krig og stabilitet skælver, og det bliver mere og mere klart at tider kun vil blive sværere. Selv mellem store eksamener og alle strenge regler tvunget mod os, har jeg en fornemmelse af at det måske kun er den nemme del.

"Ved du, du er måske heldig at Malfoy ikke er på vores side," siger Ginny, og rynker hendes næse som hun, Luna og jeg passere Umbridges væg med uddannelsesmæssige regler. Ginny var en af de sidste personer til at varme op til mig igen, men vi kommer dertil. "Hvis han var, ville han bare surmule hele tiden. Alt det her gavner ham, så han er super tilfreds - hvilket er godt for dig."

Jeg ler modvilligt. "Måske er der noget godt i at han altid får hvad han vil have."

"Andet end at det gør ham til en mere storsnudet møgunge, og-"

Jeg afbryder hende med et skub på hendes arm. "Ja, ja."

"Jeg syntes det er ret imponerende af dig at blive sammen med ham," siger Luna venligt. "De fleste folk ville ikke have tålmodigheden."

"Det er rigtigt," fniser Ginny, "Du må have en del tålmodighed for - vent." Ginny stoppede i midten af korridoren, hendes hoved vente til siden.

"Hv-" begynder jeg, men hun tysser af mig. Og så hører jeg det.

"Det er Harry," hvisker Luna.

Harrys stemme lyder inde fra klasselokalet vi lige gik forbi. Han råber, men jeg har aldrig hørt ham råbe sådan her før. Han lyder desperat.

Ginny sukker. "Han har det virkelig hårdt disse dage, har han ikke?"

"Hvad tror du han råber om?"

Han tager et skridt hen mod klasselokalet og gør tegn til at vi skal følge efter hende. "Lad os finde ud af det."

Da vi træder ind, holder Harry fat i et bord i hjørnet af klasselokalet. Ron og Hermione står ved siden af ham og ser urolige ud. Harry stopper med at råbe det sekund de hører os komme ind, og de tre vender sig rundt og ser på os.

"Hej," siger Ginny tøvende. "Vi kunne høre Harry udefra. Hvad sker der?"

"Det er lige meget," siger Harry surt, og vender væk med hans hoved i hans hænder.

Ginny løfter et øjenbryn. "Der er ingen grund til den tone," siger hun jævnt. "Hvis der er noget galt, vil vi gerne hjælpe."

"Nå men i kan ikke hjælpe."

"Du er altså ret ond lige nu, vidste du det?" siger Luna roligt, som får Harry til at bande i hans hånd.

Jeg ser skarpt på Ron og Hermione. "Er der noget vi kan gære? Hvis ikke, så går vi bare nu."

"Harry," siger Hermione. "Harry, de kan hjælpe."

"Vi har ikke tid-"

"Harry," siger Hermione igen, hendes tone i stigende grad desperat. "Vi skal bare være sikker på at Sirius ikke er i hovedkvarteret. Du kan ikke tage til London hvis han er i sikkerhed der hjemme."

"Jeg sagde jo, jeg så-"

"Vi skal bare tjekke-"

"Fint," siger Harry vredt. "Fint, men gør det hurtigt."

Hermione nikker hurtigt, men hendes øjne er skrækslagen. "Vi bruger Umbridges pejs til at prøve at kontakte ham. Du går hen efter din kappe. Ron og jeg vil logge Umbridge væk og-" hun vender sig til os- "Vil i tre distrahere alle der er i nærheden?"

"Intet problem," siger jeg hurtigt.

"Vi siger at nogen har lavet et gasudslip," siger Ginny. "På den måde vil korridoren være tom og i kan komme ind."

"Godt," siger Hermione. "Det burde kun tage et par minutter. Harry, vi mødes ved enden af korridoren-" men Harry havde allerede kastet sig ud af døren og farer tilbage mod sovesalene for at hente hans kappe.

Flere minutter senere, står Ginny, Luna og jeg ved enden af Umbridges korridor, g jager elever væk. "Vent, så vi kan ikke komme forbi?" siger en sjette års Ravenclaw dreng, og ser over min skulder og ser ud til at være fristet til at gå forbi mig.

"En slags gas er sluppet ud," siger jeg, og trækker på skulderen. "Jeg ved det ikke. Umbridges ordre."

Han ser ned på mig over hans næse. "Hvis det var Umbridges ordre, hvorfor laver inkvisitorisk gruppen ikke det her?"

Jeg tvinger et grin frem. "Hvad er det her, en for hørelse?" Og da, et øjebliks held, spotter jeg en platin blond hoved over hans skuldre. "Se, der er en af dem!" jeg rækker ud og tager Dracos hånd.

"Hvad foregår der her"? spørger Draco, og ser rundt forvirret. Drengen ser skeptisk på mig og jeg lukker et rystende grin ud.

"Draco her er en af de højst placerede medlemmer af gruppen," siger jeg, og klemmer hans hånd hårdt. "Draco, hvorfor fortæller du ikke denne rare dreng at han skal gå?"

Draco ser ham op og ned og giver ham et beskidt blik. "Du hørte hende, gå så," siger han. Drengen skuler til ham og slentre væk. Draco læner sig ind til mig. "Hvad foregår der?"

"Ingenting," jeg jeg med det samme. "Vær sød at gå."

"Er der noget galt?"

"Nej Draco, men de vil aldrig tilgive mig hvis jeg er den der skal ødelægge det hele. Vær sød at gå."

Han kniber hans øjne sammen. "Fint, men jeg lader kun dig gå. Ingen af dine venner."

Jeg lukker et suk af lettelse ud efter han gik og vender mig for at se hvad der foregår. Og for enden af korridoren, får Ginny elever til at smutte, og ser aldeles rolig ud. I midten af gangen, og i den mindste, mest uanselige bevægelse, bemærker jeg Umbridges dør åbne og lukke. Harry og Hermione er kommet ind.

Men kun få øjeblikke efter Draco gik, gisper jeg som en arm svinger rundt om min nakke.

Jeg forsøger at sparke de tykke skinneben af ham som har fanget mig. "I er fanget," lyder Crabbes stemme i mit øre. Jeg ser rundt. Goyle har taget Luna, og Crabbe smiler stort til mig. "Vi har jer denne gang."

"Draco-" jeg sparker hans skinneben igen, og han fare sammen. "Draco vil ikke syntes om det her."

Crabbe ignorere mig og skubber mig fremad. Til min frygt ser jeg Ginny der kæmper mod andre fra inkvisitorisk gruppens medlemmer for enden af korridoren. Neville har sluttet sig til hende i et forsøg på at hjælpe, men dem der har taget os til fange er meget større og stærkere, og deres forsøg er unyttige. Mit hjerte synker.