Dear Draco (Danish translation)

Femten

Crabbe slæber med mod Umbridges kontor, of fniser af mit svage forsøg på at få ham af. Da vi træder ind i Umbridges kontor, synker mit hjerte mere som jeg indtager situationen foran mig. Harry står uden tryllestav foran Umbridge, og er ude af sig selv. Ron og Hermione er gså blevet fanget, og forsøger hjælpeløst at slippe fri. Og Draco, står i hjørnet af kontoret, og læner sig op af muren, og holder en sur Neville tilbage roligt og betragter situationen. Hans selvtilfreds blik falder da hans øjne låser sig i mine.

Lige da Draco ser Crabbe holder fast om mig, skyder han sådan et beskidt blik at det måske endda må have været morsomt, havde det her ikke været så seriøst. Han siger med det samme, "Crabbe byt med mig." Han skubber Neville hen til Crabbe, som stort set griber ham om nakken.

"Ikke kval ham," siger jeg forbidret til Crabbe, som Neville ansigt begynder at blive lilla.

Draco læner sig op ad muren og tager mine hænder om bag min ryg, og leger med mine fingre i stedet for at holde mig tilbage. Jeg ser rundt på mine venner, som livligt kæmper mod dem der fangede dem, og jeg har en vild trang til at grine af dumheden og urimeligheden ved det hele. Mens Millicent Bullstrode holder tæt fast om Hermiones front, er Dracos fingre flettet løst sammen med mine.

"Hvad laver du?" mumler han i mit øre. Jeg svarer ikke. "Vær nu ikke dum, Belly."

Jeg stirre på Umbridge, der forhøre Harry. Hun ser rosenrød og forpjusket ud fra hendes anstrengelser. Min mave binder knuder med had. Draco prøver igen. "Jeg kan få dig ud herfra, Belly." jeg ryster mit hoved. Ginny skyder mig et mistænksom blik i vores retning, og jeg bevæger mig lidt for at skjule at han faktisk ikke holder mig tilbage. Draco følger min håndflade med han finger og læner sig umærkeligt tættere på mit øre. "Vi kan gå lige nu, hvis du bare samarbejder."

Og med det, vender jeg mig rundt og skuler til ham. "Jeg går ikke," hvæser jeg. Han trækker utilfreds på hans skuldre.

Jeg har aldrig set Umbridge så forfjamsket før. "Hvad kunne du have lavet," siger hun og sender et lystent blik, "Der er så seriøst at du ikke kan fortælle mig det?" Harry svarer ikke, og hun støder ham i brystet med hendes tryllestav. "Hvem talte du med i pejsen? Sig det!"

"Det kommer ikke dig ved," snerre Harry.

Umbridge stirre på ham, et sultent blik i hendes ansigt. Frygt ryster gennem mig. "Nå, men uden veritaserum," ånder hun, og Harry læner sig væk fra hende. "Er der ingen anden udvej... Ja... Jeg regner med at en simpel Doloroso forbandelse ville hjælpe dig med at læsne din tunge-"

"Men det er ulovligt," bryder jeg ud, og lukker flere skrig ud med protesten. Draco puffer forarget til mig.

Umbridge opdager næsten ikke at andre har talt. "Jeg er sikker på at Cornelius vil forstå at jeg ikke havde et andet valg," siger hun åndeløst, og peger hendes tryllestav mod Harry.

"Du bluffer!" siger jeg, så højt at Draco jamre og taber hans pande ned i min ryg.

"Et spørgsmål om ministeriets sikkerhed," fortsætter Umbridge, og ignorere mig. Hun gisper nu, hendes ord kommer ud splittende. "Jeg har ikke lyst til det, men det ser ud som om at jeg ikke har noget andet valg. Dolo-"

"NEJ!" hviner Hermione, hendes stemme er så revnet og desperat at Umbridge træder tilbage i sjok. "Nej, Harry, du bliver nødt til at sige det!"

Bevægelser indtager hele lokalet som alle vender sig om for at glo på Hermione. De andre råber højt; fanget mellem frygten at fortælle Umbridge sandheden og taknemmelig over at hun ikke fik lov til at Dolor Harry. Ron, Ginny, Neville og selv Luna har vendt sig om, og stirre på Hermione som om de aldrig har set hende før.