29. VÆDDEMÅLET

1.9K 36 10
                                    

June Cooper

Ferier er dejlige. Især med ekstra selskab. Eftersom mine søskende har deres venner og liv her i byen, hvilket gør at de har travlt, hvor en som mig der ikke havde hundrede hvis af venner, her i byen keder sig. Så er det godt man kender en der heller ikke har så mange venner her i byen. Luke. Han er min underholdning i den her ferie. Han virker ikke til at være træt af mig indtil videre. Jeg er, overrasket nok, heller ikke træt af ham. Jeg kunne aldrig finde på at indrømme det foran ham, men han er faktisk et overraskende sjovt selvskab. Jeg har set, hvordan mine forældre lige kigger ind til os en gang imellem, for at tjekke hvad vi laver. De ved stadig ikke noget om at Luke sover inden hos mig hver nat. Det behøver de heller ikke at vide. Der sker ikke så meget. Ja vi kyssede en af de første aftner, men efter har han bare kommet ind og ligget i min favn. Siden den aften har han sagtens kunne falde i søvn. Han fortalte mig, at han har svært ved at falde i søvn hos andre, men jeg synes da det er gået meget godt. Han faldet hurtigt i søvn, når vi har ligget talt om aftenen. Enden er det fordi han synes min talestrøm om skøjtning er kedelig og ikke interesserer ham, eller også er han bare træt.

Vejret er rigtig efterårsagtig udenfor, så vi har for det meste holdt os inden døre og nøjes med Netflix og kortspil, imens han har drillet mig med mit store kærlighed til friends og How I Met Youre mother. Han var ved at dø af grin, da han fandt ud af, at jeg havde en friends hoodie i mit tøjskab. Jeg ved godt det er over grænsen af fandom. Jeg fik den af Joe en jul, og det er den mest behagelige hoodie jeg har, så derfor har jeg beholdt den og bruger den tit.

"Jeg forstår ikke Rachel, de var jo teknisk set slået op og var på en pause" siger Luke imens vi ser friends i sofaen i stuen.

"Det er jo ikke pointen! Pointen er at han kunne finde på at være sammen med en anden, hvilket jo må betyde han i virkeligheden ikke elskede hende så meget som han troede"

"Det kan vel være, men han har stadig teknisk set ikke været hende utro" siger Luke og trækker på sine skuldre som om det er så enkelt og den ikke er længere.

"Nej men det er en grund til, hvorfor det ikke giver mening, at han gerne vil have, de skulle være sammen, når han lige har været sammen med en anden" siger jeg og peger op på fjernsynet.
"Han var utro og ikke en gang prøv på at få mig til at tro på noget andet" siger min mor, der kommer ind i stuen og besluttede sig for at være med i den her diskussion. Luke ser chokeret op på min mor, der kommer ind med et lyst blik og deltager med glæde i den her diskussion.
Jeg langer ud efter en High five til min mor, der med glæde svarer den. Luke skal til åbne munden, men min far træder ind.
"Jeg ville ikke prøve at diskuterer med to Cooper damer, men har tabt på forhånd" siger min far og læner sig op ad dørkarmen. Jeg smiler med et selvtilfreds blik mod Luke. Han ruller øjne og griner derefter sig enig.
"Hvad skal I lave i dag? I har været indenfor hele ferien" siger min mor og sætter sig på lænestolen og ser afventende på os.
"Jeg tror vi ville gå i gang med at se How I Met your mother" siger jeg og trækker på skuldrende. Min mor ser bebrejdende på mig og derefter et skjult blik mod min far.
"Er I sikre på I ikke er kærester?" spørger min mor pludselig og hentyder til vores position. Jeg ser ned ad mig selv og hen ad Luke. Jeg ligger på Luke's skulder imens Luke har en arm om mig og har mig i hans favn. Jeg sætter mig op, imens Luke giver slip på mig og vi sætter os begge med afstand.
"Hvad mener du? Vi er venner, mor" siger jeg og krydser mine arme og mærker varmen stige til mine kinder. Luke rømmer sig og bevæger sig lidt i sofaen. "I opfører jer som et par der har været sammen i to år og bruger deres tid sammen på sofaen i stedet for at lave noget produktivt" siger min mor med et selvtilfreds smil. Jeg ser på Luke, som ser på mig. Vi laver begge en grimasse til hinanden.
"Hvad er der overhovedet at lave i det her vejr?" Siger jeg og ser ud på det grå og triste vejr, der er udenfor vores vindue.
"I kunne tage til hallen?" forslår min far og går hen og stiller sig bag ved min mor. Er det fordi de gerne vil have huset for dem selv? Er det, det? Jeg sukker og ruller øjne.
"Hvis i ville have alenetid i huset, kunne i bare have sagt det, Luke og jeg smutter om 10 min"
Nu er det deres tid til at føle sig ubehageligt tilpas. Luke griner, imens han følger efter mig på vej op ad trapperne.

Iced OutOnde histórias criam vida. Descubra agora