Den smukke perfekte kunstskøjteløber June Cooper har hele sit liv, haft drømmen om at komme på Briar University. Hendes største håb er at en dag udleve drømmen om at blive professionel skøjteløber. Hun får A i alle sine fag undtagen i fransk, fordi...
"June... der ikke nogle der generer dig vel? fordi så skal jeg komme og smadre dem" siger drengestemmen hun FaceTime med. Har hun virkelig en kæreste? Ikke at jeg vil ødelægge hendes forhold eller noget, men kæresten har behov for at vide at jeg næsten har kysset hans kæreste og at hun var fuld og var helt på, på at lave noget mere end at se på hinanden. Jeg for fanden også lægget i hendes seng. Ikke at vi lavede noget der heller. June griner og ryster på hovedet.
"Det er godt med dig Joe, men jeg klarer den" siger hun smiler stadig fjoget efter hendes lille pigede grineflip. Er hun forelsket i duden? Eller sådan pis? "Er du sikker på det?" ryger det ud af mig. Jeg er total røvhul lige nu. Afsløre hende foran hendes kæreste... Douche move I know. June ser chokeret op på mig, der nu har valgt at sætte mig ved siden af hende. Mig en svedig ishockey spiller, der sidder med hele udstyret. "Dude, jeg siger det for at være venlig, men jeg ville være bekymret for din kæreste" siger jeg, hvilket for June til at se endnu mere chokeret på mig, imens hendes kinder bliver ildrøde. Drengen på FaceTime ser forvirret hen på mig, der nu er kommet til syne i hans billedet. "Kære-" "Jeg har kysset hende... jeg ked af at jeg skal sige det til dig, men jeg vidste ikke hun havde en" afbryder jeg ham inden hans forvirring tager over ham. Nu ser både June og ham chokeret på mig. Okay måske har jeg ikke lige frem kysset hende, men hey! Det var tæt på. Hvis det ikke havde været for Oliver Davenport, så var jeg sikkert sluppet af sted med det. June går fra at se chokeret på mig til pinlig berørt. Hendes kæreste dog... han ser dog langt fra sur ud... mere en der skal til at grine. "Øhm det er vel godt for dig... Dude, men jeg er lidt ligeglad med hvad min søster fortager sig på College, så længe der er ingen der knuser hendes hjerte så går det" siger han med er roligt smil og virker rigtig underholdt over mit blik. Oh jøsses. Oh fuck. Jeg ser hen på June, der hverken kan se mig eller hendes bror i øjnene. Folkens... det her er et eksempel på at jeg aldrig... aldrig skal lytte til Oliver en fucking gang til. June rømmer sig og ser med et bestemt blik på mig. "Luke.. jeg tror ikke du har mødt min lillebror før, Jonas Cooper" siger hun med et ekstra tryk på lille. Dobbelt fuck! Jeg har aldrig følt mig pinligberørt fordi jeg altid står ved mine handlinger, men den her gang er det en anden sag. Jonas vinker akavet fra kameraet af. "Hyggeligt at møde dig Luke, som har kysset min søster" "Vi har ikke kysset" "Du behøver ikke at nægte det June, jeg er cool med at du har et... øhm for-" "Du kan lige vove på at færdiggøre den sætning!" afbryder June straks Jonas inden han når at hentyde at June og jeg er et par. Hun sukker og ser frem og tilbage mellem telefonen og Jonas. "Joe jeg ringer på et andet tidspunkt, jeg skal snart til træning så må løbe. Hils der hjemme og ikke del med Gill, det der lige skete" siger hun med en løftet pegefinger. Hvem fuck er Gill? Bare rolig jeg går ikke ud fra hun lesbisk, det er sikkert også bare en af hendes søskende. Gad vide hvor mange søskende hun har i alt? June lægger på og vender straks sit blik mod mig. Ikke et hyggeligt blik hun har lige nu. "Luke... hvad var det lige?" "Jeg fik af vide af Oliver du talte med en kæreste, så ville jeg sørge for at fyren ikke blev holdt for nar" "Holdt for nar? Jeg har ikke nogen kæreste? Tror du virkelig at hvis jeg havde en kæreste ville jeg være tæt på at kysse dig? Hvis jeg havde en kæreste ville jeg ikke engang tale til dig" Så ved man da hvor loyal pigen er når hun for en kæreste. Bare ærgerligt jeg ikke gør mig i kærester. Hvis jeg havde en kæreste skulle hun være lige så loyal. Men det skal jeg ikke. Aldrig. "Sorry jeg troede bare-" "Du troede at jeg havde en kæreste? Hvis jeg havde så betyder det heller ikke noget fordi vi har ingenting gjort" "Vi kan da stadig nå det endnu" "Luke... du ved lige så vel som mig... at hverken dig eller mig er i stand til at have et forhold. Du kan lide flere piger på en gang og du skal fokusere på hockey. Jeg skal fokusere på skolen og er ikke interesseret i nogen form for forhold" Siger hun bestemt og ser direkte ind i mine øjne imens hun begynder st rejse sig. "Vent... hvem har sagt at jeg vil have noget gøre med dig at gøre?" spørger jeg koldt. Hun skal ikke tro hun afviser mig. Jeg gider heller ikke have noget med hende at gøre. Hun ser først lidt usikkert på mig, men retter så sin ryg og løfter hagen. "Fint så siger vi det. Jeg går ud fra du så ikke har brug for hjælp til ishockey. Det passer mig fint" siger hun stift og begynder at gå ned mod banen. Hun sætter sig på en bænk der tættest på banen og tager sine skøjter op. Fuck. Jeg har stadig brug for hendes hjælp. Om jeg kan lide det eller ej. Jeg går med tunge skridt ned til hende igen og sætter mig ved hendes side. Jeg kan mærke at mange af mine holdkammerater ser underligt på os. Jeg taler aldrig med piger når jeg er til træning. Det distraherer mig. "Fint. Jeg vil have noget med dig at gøre. Måske kunne vi være venner?" spørger jeg og ser prøvende på June. Jeg kan ikke fatte jeg lige har spurgt hende om venner! Går jeg i tredje klasse eller hvad? June ser mistroisk op på mig. "Hvilken form for venner? Fordi jeg leder bestemt ikke efter et venner med fordele forhold" siger hun krydser sine arme over kors. Jeg ville ikke have noget imod et venner med fordele forhold, men det bryder min regel om freshmans så det er ikke på menuen. Jeg må nøjes med at finde nogle seniors. Desuden er hun jomfru, hvilket gør det endnu mere forbudt territorie. Jeg vil ikke tage hendes mødom, som jeg har gjort med så mange andre piger. Naah jeg føler at får June er det noget vigtigt. For mange af de pige jeg har taget, var det mere sådan et"jeg vil bare gerne ikke være jomfru mere" knald. Det er ikke noget June leder efter. "Nah jeg tænkte nu mere på normale venner. Ikke bedste venner, men venner der hjælper hinanden" siger jeg med et skuldertræk. "Og hvad skulle du så hjælpe mig med? Dit humør er i hvert fald ikke en af dem" siger hun med en grimasse. Åh fuck hende altså. "Du kan få min plads i kemi" siger jeg med et løftet øjenbryn. Hun ruller øjne og sukker tungt af mit forslag, som om det var det værste forslag af dem alle. "Det er ikke din plads Luke. Det er alles plads, du giver mig ikke lige frem en gave ved det forslag" "Fint hvad vil du så have?" Spørger jeg og begynder ligeså småt at blive en smule fucking irriteret. June ser tænkende rundt og derefter lyser hendes ansigt op. "Dig" "Mig? Den mulighed har jeg givet dig. Det var du ikke så meget på" siger jeg og ser forvirret på hende. "Nej jeg vil forstå dig. Jeg gerne høre om hvorfor du valgte at smadre en knytnæve ind i et metalskab når du lige har vundet en kamp" Jeg synker. Fuck det er en stor mundfuld det her.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Sorry det kommer så sent, men har lige været til dans og først kommet hjem nu! Men her er der endnu et! Også må i vente til næste for næste afsniiit! Spørgsmål: er jeg den eneste der altid tænker for meget over mit første skole dags outfit?
