hverdag

Stemmer

Hun sad på sin seng. Kiggede direkte ind i væggen, der var pyntet med gamle klassebilleder og hesteplakater, der ikke længere betød noget for hende. Døren ud til resten af huset var åben - en sjældenhed.

Ventileringen fra badeværelset summede. Radioen i køkkenet kørte, nogle snakkede om den nye krise, der hærgede verden. Gennem sprækken i vinduet kunne hun høre fuglene synge. Kragerne skræppede. Gederne brægede i en forfærdelig symfoni. Traktorernes motorer brummede sagte. En fasan skreg i ny og næ. Langt væk kørte unge bilister for hurtigt.

Hun vidste ikke hvor hendes far eller bror var. Hun syntes hun havde hørt deres stemmer i dag, men hun var ikke sikker. Moren var vel i gang med at finde tøj nede i soveværelset.

Hun havde tidligere på dagen indset noget. Hun vidste ikke, hvordan man skulle sørge. Hun havde ikke lært det.

Moren gik forbi ud til køkkenet. Lyden fra ovnen, der blev åbnet. Sølvpapir skramlede. Ovnen blev lukket. Moren gik forbi igen uden at kigge ind på værelset. Der var ved at blive køligt.

Døren til badeværelset lukkede. Blev åbnet igen et minut efter. Summen fra ventilationen kom igen. Tunge tramp ned mod soveværelset.

Hun gad ikke mere.

Moren kom og kiggede ind - eller rettere sagt kiggede hun ud af vinduet på pigens værelse. Overså hende - hendes datter. Moren gik videre.

Nogle gange ville hun, datteren, ønske, at hun kunne være en diktator her i huset. Bestemme hvad alle skulle gøre på specifikke tidspunkter. Måske da ville hun vide, om hun havde hørt nogens stemmer den dag.