Torsdag den 19. december

47 7 8
                                    

IK HØR SANGEN ENDNU

Da jeg gik ud ad døren næste morgen stod Audrey foran mit hus. Som om hun ventede på mig. Hun så helt færdig ud. De røde og blå mærker var tydelige på hendes ansigt og hendes øjne var røde. "Øhm, godmorgen," sagde hun stille. Jeg kunne tydeligt se på hende at hun havde det forfærdeligt. Jeg tænkte på sidst. Da hun spurgte om vi skulle pjække. Havde hun tænkt sig at gøre det igen? "Vi tager ikke i skole i dag," sagde jeg så hun slap for det. Audrey så på mig. "Så hvad vil du lave?" Et smil dukkede op på hendes læber.

"Jeg kan ikke skøjte," sagde jeg tonløst da vi stod foran skøjtehallen. "Så lærer jeg dig det. Kom." Hun tog min hånd og trak mig tættere. Jeg stoppede hende ikke, for nu smilede hun og jeg kunne lagt bedre lide Glade-Audrey end Triste-Audrey. Vi lejede skøjter og få øjeblikke var vi derinde. Skøjtehallen var tom. Audrey trådte ud i isen. "Kom nu!" sagde hun. "Jeg fatter ikke at jeg rent faktisk gør det her," sagde jeg til mig selv mens jeg forsigtigt trådte ud i isen. Jeg forsøgte at skøjte fremad og snublede. Audrey grinede og hjalp mig op.

Start musikken nu

Højtalerne begyndte pludselig at spille musik. Can't help falling in love af Elvis Presley startede. Audrey tog min hånd og viste mig hvordan jeg skulle gøre.
Wise men say.
Vi gik stille fremad.
Only fools rush in.
Hendes hånd var stadig i min.
But I can't help falling in love with you.
Jeg havde det underligt. Det var som om Elvis' ord trængte ind i mig, som om han snakkede til mig. Jeg vendte hovedet mod Audrey. Hun smilede til mig. "Det går rigtigt godt," sagde hun.
If I can't help falling in love with you.
Hendes hånd føltes varm mod min.
Like a river flows.
"Skal vi prøve lidt hurtigere?"
Surely to the sea.
Jeg nikkede.
Darling, so it goes.
Vi begyndte at køre hurtigere.
Some things are meant to be.
Audrey slap min hånd og kørte hurtigere. Jeg stoppede automatisk og så efter hende. Det lignede hun svævede. At når hun skøjtede forsvandt alle hendes bekymringerne og hun fløj.

Hun stoppede og så på mig. "Så er det meningen at du skal følge efter!" grinede hun.

For I can't help falling in love with you.

Jeg prøvede at følge efter hende, men jeg var lige ved at falde. Audrey kunne ikke lade vær med at le af mit latterlige forsøg på at skøjte og jeg tog et hårdt greb om hendes arm for ikke at falde. Men da jeg et øjeblik efter faldt igen, faldt hun med og landede lige ovenpå mig.
Take my hand.
Vi stirrede på hinanden.
Take my whole life, too.
Vores ansigter var kun få centimeter fra hinanden.
For I can't help falling in love with you.
Tiden stoppede. Tiden fucking stoppede. Det måtte den have gjort. Fordi jeg blev ved med at stirre i hendes forbandede smukke øjne. Hvorfor blev jeg ved med at stirre i hendes forbandede smukke øjne? Og hvorfor havde jeg ikke lyst til at øjeblikket nogensinde skulle ende?

Men så sluttede sangen og magien var væk. Audrey rejste sig. "Undskyld," sagde hun. "Nej, jeg siger undskyld," sagde jeg og ingen af os talte om hvad der lige skete. For vi vidste begge to at der skete noget. Det kunne jeg ikke være alene om at synes. Kunne jeg?

• • •

Glædelig 19. december!🎄

OKAY OKAY OKAY. Jeg skulle prøve noget. Jeg ved ikke om det fungerede og jeg er ked af hvis man fucking faldt i søvn fordi man skulle vente med at læse næste linje. Men syntes at det gav en fed effekt.

Q: Hvad synes I om den måde jeg lavede kapitel på og burde jeg gøre det igen?

Følelser er for fjolser -men jeg er alligevel også et fjols| julekalender 2019Where stories live. Discover now