Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

24 #Aldrig hjemme

4 måneder senere

Idag er det Mandag.
Jeg rejste mig op, og tog tøj på.

Da jeg kom over i skolen, var der næsten ingen, der var kommet.
Men Mathilde kom hurtigt.

Da klokken ringede, var Marcus og Martinus selvfølgelig ikke kommet.
De er faktisk næsten aldrig hjemme.

De er hele tiden ude og spille koncerter eller sådan noget.

Jeg savner faktisk mega meget Martinus, men han kommer jo hjem, men tager afsted igen.

Idag tror jeg faktisk, han kommer hjem, men er ikke helt sikker.
Han har givet mig så mange datoer, og det er altså ret svært at finde rundt i.
Vi skriver selvfølgelig sammen, når han har tid.

Dagen gik faktisk overraskende hurtigt.
Men det var sikker også fordi, at Mathilde og jeg bare sad, og snakkede.

Da jeg kom hjem, satte jeg mig bare i min seng.
Jeg fik en besked, så jeg tjekkede selvfølgelig, hvem det var fra.
Jeg så hurtigt, det var fra Martinus.

Martinus: Jeg er nok hjemme cirka klokken 16:00❤️😘😘

Sara: Okaiiiii❤️❤️❤️😘😘

Martinus: Glæder mig til at se dig! ❤️❤️❤️❤️😘😘😘

Sara: Ilm!!!❤️❤️❤️😘😘😘😍

Jeg lagde mig ned på ryggen.
Jeg har virkelig savnet Martinus, men det jeg egentlig tænker mest på, er at han sikkert snart skal afsted igen.

Jeg gider selvfølgelig ikke sige noget, for gider ikke at være den, der står i vejen for ham og Marcus.

Derfor har jeg egentlig bare været utrolig glad, når han kom hjem, og utrolig ked af det, når han tog afsted igen.

Men selvom Martinus kommer hjem nu, er jeg stadig ked af det.
Martinus Sagde, at de skulle på tour på et eller andet tidspunkt, men jeg kan ikke huske hvornår.

---

Klokken var nu 16:02.
Jeg sad nede ved køkkenbordet, og bare ventede på, at dørklokken ville ringe.

Da klokken blev 16:12, ringede den endelig.
Jeg løb nærmest ud til døren.

Da jeg åbnede den, gik jeg med det samme ud, og krammede Martinus.

Bare duften af ham, har jeg savnet.
"Jeg har savnet dig" sagde Martinus.
"I lige møde" svarede jeg.

Martinus løftede hovedet, og kiggede på mig.
Han havde stadig armene rundt om mig, imens han kyssede mig.

Da jeg trak mig, gik vi op på mit værelse.
Vi satte os i min seng.

"Jeg har en gave til dig" sagde Martinus.
Ja selvfølgelig har han det.
Det er ikke først gang, han siger det.
Vær eneste gang han er kommet hjem  har han haft en gave til mig.

Jeg ved godt, at det er fordi, at han har dårlig samvittighed, over at han ikke er hjemme.

Denne her gang var det så en ring.

"Tak" sagde jeg, og lagde den fra mig.

"Er der noget galt" spurgte han.
Jeg kiggede på ham.
"Hvornår skal du afsted igen?" spurgte jeg.

"På næste Mandag" svarede han.
Jeg sukkede.
"Du er jo aldrig hjemme" sagde jeg.
Martinus kiggede ned i gulvet.

Vi vidste begge to godt  at det var rigtig, men jeg tror bare, vi begge har undgået at snakke om det.

"Jeg ved det godt" svarede Martinus.
Der var stille i nok 10 sekunder.

"-Vil du måske med?" Fortsatte han, og kiggede op på mig.

Det kan jeg da ikke.
Hvad med alle dem fans og sådan noget.

"Jamen hvad med alle jeres fans?" spurgte jeg forvirret.

Martinus trak på skulderne.
"Måske skulle vi også bare til at sige det til dem" svarede han.

Martinus har prøvet at snakke med mig, om at vi skulle fortælle alle fansene, at Martinus og jeg er kærester, men jeg skiftede altid bare emne.

Men vi kan jo ikke blive ved med at holde det hemmeligt.
Hvad er det værste, der kunne ske?

Selvfølgelig for man hate og sådan noget, men det betyder egentlig ikke så meget for mig.

Men hvad skulle jeg lige svare.
Skal jeg tage med eller ik?

---------------------------------------------------------

Undskyld hvis det var et lidt kedeligt kapitel❤️