Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

1 #Flytte

Turen var rigtig lang, men endelig var vi her.
Mig, mor, far og Clara.
Clara er min lillesøster på 10 år.

Jeg kiggede på det store hvide hus.
Det var faktisk ret pænt.

Jeg gik ind i huset med min mor.
Hun viste mig, hvor hun havde tænkt sig, at mit værelse skulle være.

Værelse var helt tom.
Man kunne se et værelse ved naboen igennem vinduet.

Jeg tænkte ikke så meget over det, og rullede gardinerne for, så man ikke kunne se ind fra det værelse af.

---

Alle mine møbler var nu kommet op på mit værelse.
Faktisk syntes jeg, at det er gået utroligt stærkt.

Det jeg bare er mest nervøs for, er at jeg skal begynde i skole på Mandag.
Det er Fredag idag, så jeg har stadig lidt tid til at vende mig til at være her.

Jeg gik nedenunder, da vi skulle til at spise.

Martinus' synsvinkel

Vi sad bare og spiste.
"Når der er flyttet nogle nye ind ved siden af" sagde min far.

"-Og der er en pige på 15 ligesom jer" fortsatte han.
"Omg ikke igen" sagde jeg opgivende.

Min far nikkede.
"Men i ved godt hvad i skal gøre, når fans prøver at komme tæt på jer" sagde han.

Marcus og jeg nikkede.

Saras synsvinkel

Det er nu Lørdag.
Det var virkelig varmt idag, så jeg tog ikke lige det varmeste på.

Jeg gik nedenunder.
Tog noget af spise, og gik ud, og tog sko på.
Så gik jeg udenfor, for vidste ikke rigtig, hvad jeg ellers skulle lave?

Der var stille.
Overhovedet ikke ligesom Oslo.
På en møde var det rart, men også helt forkert.

Jeg stod bare der ved døren.
Der kom 2 drenge, der lignede meget hinanden.
Nåårrhh det er Marcus og Martinus.

Jeg vidste godt, at Marcus og Martinus boede her.
Det havde nogen af mine venner sagt, men jeg er lidt ligeglad.

De havde fodbold tøj på, og den ene havde en bold i hånden.
Jeg smilede til dem, men de kiggede bare på mig, og gik den anden vej.

Jeg kiggede mærkeligt på dem, imens de bare stadig gik.

Martinus' synsvinkel

Marcus og jeg gik ud af døren og ned på vejen, men med det samme vi så hende pigen, gik vi den modsatte vej.

Hun var faktisk ret pæn, men det er der jo mange fans der er.
Dog ikke så meget som hende, men mig og Martinus er nødt til at holde os væk.

Hun vil sikkert bare gerne komme tæt på vores privatliv og sådan noget.

Marcus og jeg gik bare den lange vej hen til fodboldbanen.

Saras synsvinkel

Jeg gik bare lidt rundt.
Måske var Marcus og Martinus bare sådan nogen, der tror de er bedre end alle andre, bare fordi de er kendte.

Mine tanker blev afbrudt, af at jeg kunne mærke min telefon brummede i min baglomme.

Jeg tog den op, og så der stod Maja.
Hun er nok en af mine bedste veninder.

Jeg tog den op til øret.
"Hej" sagde jeg glad, og gik videre.
"Halløjjj" svarede Laura.

"Når er det sjovt oppe i Nordnorge?" spurgte Maja, og hentydet til at jeg var sådan en bondepige eller sådan noget.

"Stop så. Du ved godt jeg ikke gider at være her!" svarede jeg.
Man kunne høre hun grinte lidt.

"Ej undskyld. Er det et flot hus?" spurgte hun.

"Ja. Det er faktisk meget flot" svarede jeg.
"Men jeg er nok nødt til at lægge på nu" sagde hun.

"Okay. Hej hej" svarede jeg, og lagde på.

Jeg gik bare hjem igen.

---

Vi sad nu bare og spiste aftensmad.

"Når glæder du dig til at starte i skole?" spurgte min mor.
Jeg rystede på hovedet.

"Øhh nej. Jeg vil bare godt tilbage!" svarede jeg.
"Nu må du altså bare prøve at få det bedste ud af det" sagde min far.

Jeg rullede bare øjne, og spiste videre.

Måske skulle jeg bare prøve at få det bedste ud af det, for altså jeg kommer jo ikke tilbage til Oslo alligevel.

Da jeg skulle til at sove, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, at det er i overmorgen, jeg skal starte i skole.

---------------------------------------------------------

Håber virkelig i kunne lide starten❤️❤️