Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

7 #Dine forældre?

Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev så glad, men det gjorde jeg bare.

Saras synsvinkel

Mathilde og jeg var nu på vej ned i omklædningsrummet til de andre piger.

Jeg fik hurtigt klædt om.

Det var jo sommer, så vi skulle være udenfor.

Da vi kom derud, sagde idrætslæren, at vi skulle løbe 2 kilometer til at starte med.

Vi skulle alle sammen starte på samme sted og slutte på samme sted.

Da jeg havde løbet 2 kilomet, var der ikke kommet super mange ind endnu.

Martinus' synsvinkel

Da jeg endelig var løbet færdig, var Sara allerede kommet ind.

Hun sad bare der på græsset  og ventede, til at der var nogle af hendes venner, der ville blive færdige, men så var det jo godt, jeg var den første, så vi lige kunne snakke lidt.
Alene.

"Hej" sagde jeg, og satte mig ned ved siden af Sara.
"Heyyy" svarede hun.

"Når hvad skal du så idag?" spurgte jeg bare for at holde samtalen kørende.

"Ikke rigtig noget"
"-Hvad med dig?" fortsatte hun.

"Jeg skal ikke lave noget" svarede jeg.
"Men øhh vi kunne jo være sammen. Eller ja ikke på den måde være sammen. Øhh du ved, hvad jeg mener. Eller hvad? Gør du?" Fuck mit Fucking lorte liv. Hvorfor skal det altid gå galt for mig?

Sara grinte lidt.
"Ja jeg ved godt, hvad du mener, og vi kan da godt være sammen" svarede hun.
Jeg kiggede ned, imens jeg smilte lidt.

Saras synsvinkel

Martinus var altså sygt cute, fordi han var så nervøs.
Jeg kunne seriøst ikke lade vær med at grine lidt af ham.

Jeg kunne virkelig ikke lade vær med at tænke på, at der er så mange piger, der gerne vil bare se Martinus.
Jeg kan seriøst ikke fatte det.

Jeg ser i hvert fald bare Marcus og Martinus som normale drenge.

---

Vi skulle nu til at i bad og alt det der.

Da jeg kom ud fra badet, var de fleste også kommet ud.

"Når hvad skal i så lave i weekenden?" spurgte Mathilde.

Jeg trak bare på skulderne.

"Skal du overhovedet ikke lave noget?" spurgte hun, og kiggede på mig.

"Nej" svarede jeg.
"Når. Skal du ikke sige farvel til Martinus, inden han skal til Tyskland?" spurgte Mathilde med et kækt smil.

"Hvorfor skulle hun sige farvel til Martinus?" spurgte Freya flabet.
Jeg har hørt at Freya, syntes Martinus er mega flot og alt muligt.

"Fordi at Martinus er mega vild med Sara" svarede Mathilde.
Jeg sad bare der, og ventede på, at Mathilde ville blive færdig.

Men min mobil lyste op, så selvfølgelig kiggede Mathilde på den.

"Uhhh skal du være sammen med Martinus idag?" spurgte hun.
Jeg tog hurtigt min telefon op, og så Martinus havde skrevet til mig.

Martinus: Venter oppe i klassen

Sara: Kommer om lidt

Martinus: 👌👌

"Jeg er nok nødt til at gå nu" sagde jeg, og rejste mig op.

Jeg kom hurtigt op i klassen.
Martinus stod bare der, med sit lidt våde hår og sin midterskiling, imens han kiggede ned i sin mobil.

"Hejjjj" sagde han, da han så mig.
"Heiiiii" svarede jeg.
Jeg tog min taske, og så begyndte vi at gå hjem.

Vi snakkede bare om alt muligt ligegyldig noget, indtil vi kom til Martinus' hus.

"Skal vi ikke bare være hjemme ved dig?" spurgte jeg.
Martinus nikkede.

Vi gik op på hans værelse.
Martinus satte sig hen i hans seng, så det gjorde jeg også bare.

"Når hvad skal vi lave?" spurgte Martinus.
Sikkert bare for at afbryde den akavet stilhed.
"Det ved jeg ikke" svarede jeg.

"Kan du godt lide den skole du går på?" spurgte han så.
Jeg trak på skulderne.
"Den er vel fin nok" svarede jeg.

"Hvordan var den anden da?" spurgte Martinus.
Jeg grinte lidt.
"Den er overhovedet ikke ligesom den her. Der gik mange flere! Man blev væk fra timerne, hvis man ikke lige gad. Det skal lige siges, at jeg kom til timerne.... For det meste" sagde jeg.

Martinus grinte lide over min sidste kommentar.

Martinus' synsvinkel

Sara og jeg sad bare, og så en film ind til der bare var en, der brasede ind.
"Vi spis.. Ej hej Sara" sagde Marcus.
Han kiggede hurtigt over på mig, og smilede.

"Når, men vi spiser nu" sagde Marcus, og gik ud.

"Jeg skal nok også til at hjem" sagde Sara, og rejste sig op.
Jeg ville faktisk ikke rigtig have, at hun skal hjem.

"Jamen mine forældre vil sikkert godt møde dig" sagde jeg.
Sara kiggede mærkeligt på mig.
"Hvorfor det?" spurgte hun.

Hvad fanden skulle jeg lige sige??

---------------------------------------------------------