Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

17 #Okay igen

Jeg er et virkelig dårligt menneske.

Da jeg skulle til at sove, kunne jeg overhovedet ikke falde i søvn.
Heldigvis skal jeg ikke i skole imorgen, da det jo er Fredag.

---

Da jeg vågnede, tog jeg hurtigt tøj på, og gik nedenunder.

Idag ville jeg blive indenfor hele dagen.
Men mine tanker blev afbrudt, af at der var nogen, der ringede på.
Jeg gik ud, og åbnede.
Det var Marcus og Mathias.

Jeg stod bare, og ventede lidt på, at de ville skulle sige noget, men det gjorde de ikke.

"Hvad vil i?" spurgte jeg.
"Vi vil have, at du skal gå hen til Martinus og sige undskyld" svarede Mathias.

Jeg sukkede, og skulle til at lukke døren, men Marcus holde den.

"Undskyld?" spurgte jeg, som om at jeg bare skulle sige det.
De nikkede.

"For hvad?" spurgte jeg.
"For det han er sur over" svarede Marcus.
"Jamen jeg ved jo ikke, hvorfor han er sur!" sagde jeg faktisk lidt surt.

"Noget må du da have gjort" sagde Mathias.
Jeg tænkte lidt.
"Jeg skal nok skrive til ham" svarede jeg bare, da jeg bare gerne ville have, at de skulle gå.

Jeg lukkede døren, og gik op på mit værelse.
Jeg satte mig ned i sengen, og tog min mobil i hånden.

Jeg gik ind på mig og Martinus' beskeder.

Sara: Undskyld..

Jeg tænkte meget over det, inden jeg sendte den.

Martinus' synsvinkel

Jeg lagde bare i min seng, indtil jeg fik en besked.
Jeg tjekkede, og nærmest sprang op af sengen, da jeg så, det var fra Sara.

Sara: Undskyld..

Var det, det?
Kun det??
Var hun egentlig ikke også sammen med Jonas nu?

Martinus: Er du ikke samme med Jonas?

Sara: Nej han tog hjem igår.

Martinus: Hvorfor?

Sara: Fordi at jeg ikke ville være sammen med ham.

Martinus: Så i var ikke sammen? Sådan sammen sammen.

Sara: Nej!!!

Martinus: Det lignede ellers, I hyggede jer🙄

Sara: Ja. Men det gjorde vi ikke! Jeg har aldrig kunne lide ham på den måde.

Martinus: Hvorfor lod du ham så gøre det?

Sara: Det ved jeg ikke..

Sara: Nok bare fordi jeg ikke ville miste ham som ven, men det har jeg i hvert fald nu.

Martinus: Kan du overhovedet godt lide mig. Eller har du aldrig kunne det?

Sara: Jeg kan godt lide dig! Måske lidt for meget.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile.
Jeg rejste mig op, og tog hurtigt tøj på.

Jeg gik ned af trapperne, og tog sko på, hvor efter jeg gik over til Sara.

Saras synsvinkel

Fedt han svarer ikke.
Kan Martinus overhovedey lide mig?
Han burde jo ikke at blive så sur, over det med Jonas hvis han ikke kunne.

Der var nogle der ringede på, så jeg løb ned af trapperne, og åbnede døren, hvor jeg mødte Martinus' ansigt.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile.
Martinus gik et skridt tættere på mig, og krammede mig.
Jeg krammede selvfølgelig igen.

---

Martinus og jeg lagde bare i min seng.

Mit hoved lå i Martinus' arm, imens der bare var stilhed.
Ikke sådan en akavet stilhed, men bare stilhed.

Indtil den blev afbrudt, af at jeg fik en besked.
Martinus læste selvfølgelig med.

Mor: Hvordan går det?

Sara: Fint

Mor: Godt. Jeg har sendt 400 kroner over mobilepay.

Sara: 👍👍

---

Klokken var nu 18:12.
Martinus og jeg sad bare og spiste pizza i min seng.

---

Klokken var nu 22:34, og Martinus var her stadig.
Vi lå bare i min seng, og så en film.

Martinus' synsvinkel

Sara var faldet i søvn, så jeg lukkede hendes computer.
Jeg lagde en arm rundt om hende, og lagde mig til at sove.

---------------------------------------------------------