Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

8 #Sove sammen

Hvad fanden skulle jeg lige sige??

"Det øhh. Det ved jeg da ikke" svarede jeg, og trak hende med nedenunder.

Saras synsvinkel

Martinus' forældre smilede bare til mig, som om at de godt vidste, hvem jeg var.
Mærkeligt.

Da vi sad og spiste, spurgte Marcus og Martinus' forældre, om hvor jeg boede før.
Om jeg kendte Marcus og Martinus, inden jeg flyttede her til.
Om jeg har venner, der er fans og alt muligt.

Kjell-Erik kunne i hvert fald godt lide at spørger om alt muligt med fans.

Da Martinus og jeg var færdige med at spise, gik vi bare ovenpå.
Vi så bare videre på filmen.

Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at klokken var så mange.
Den var 23:19.

"Jeg skal nok til at hjem" sagde jeg.
"Hvad er klokken?" spurgte Marinus.
"23:19"

"Altså du kunne også bare sove her. Hvis du vil!" sagde Martinus.
"Øhh.. Okay" svarede jeg.
"Jeg finder lige en dyne" sagde Martinus, og gik ud af døren.

Jeg sad bare med min mobil, indtil Martinus kom tilbage.
Han gjorde det ret hurtigt.

Han smed dynen på hans seng.
"Jeg kan godt sove på en madras, hvis det er" sagde hab.

"Du må altså godt ligge oppe i seng" svarede jeg, som om det var lidt ligemeget, at vi lagde i samme seng.

"Når så du sover tit med drenge eller hvad?" spurgte Martinus flabet.

"Ja. Hver weekend" svarede jeg for sjovt, men Martinus kiggede hurtigt på mig med store øjne.

"Det var for sjov" sagde jeg.
Martinus grinte, så man godt kunne høre, det var et falsk grin, og lagde sig inderst i sengen.

"Godnat" sagde han, og slukkede lyset.
"Godnat" svarede jeg bare.

Jeg lå bare, og kiggede op i loftet.
Jeg vendte og drejede mig et par gange.
Jeg kiggede også lidt på min telefon, for at se hvad klokken var.
Men det var som om, at tiden gik i slowmotion.

Istedet for at lægge på ryggen, lagde jeg mig på siden, så jeg kunne se ud over Martinus' værelse.
Man kunne lige skimte alle hans ting.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne virkelig ikke sove.
Det var ikke fordi, at jeg gerne ville hjem, men jeg følte mig bare ikke tryg, eller hvad man skulle sige.

Jeg drejede mig om på den anden side, men stoppede hurtigt, da jeg kunne se Martinus, lægge med helt åbne øjne, og løftede øjenbryn.

Jeg sukkede, og lagde mig helt ned.
Jeg troede faktisk, at han sov.

Martinus løftede min dyne, så han kunne komme ind.

Han kom tættere på mig, og lagde en arm om mig, så mit hoved lå ved hans bryst, imens hans hoved var lige over mit.
Man kunne dufte hans bløde hættetrøje, og mærke den varme han havde.

Martinus begyndte at nusse mig på ryggen.
Jeg ved ikke hvordan han gjorde det, men på 0,5 sov jeg.

Jeg vågnede bare helt af mig selv.
Jeg rykkede lidt på mig, som fik Martinus til at vågne.

"Godmorgen" sagde han med sin hæse morgenstemme.

"Godmorgen" svarede jeg.
Den dyne Martinus skulle have lagt med, lå bare nede på gulvet.
Vi snakkede i lidt tid, inden Martinus Spurgte, om vi skulle gå ned og tage noget morgenmad.

Da vi kom derned, havde de andre allerede spist, tror jeg.

Martinus' synsvinkel

Jeg har aldrig prøvet, at putte med en pige før.
Det var sygt dejligt på en måde.
Især når det lige var Sara.

Sara var nu taget hjem.
Jeg gik op på mig værelse, og smed mig i sengen.
Eller rettere sagt.
Jeg smed mig i sengen, der hvor Sara havde lagt.
i MINE arme.

---------------------------------------------------------