Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

4 #Jeg kan ikke lide Martinus!

Saras synsvinkel

De tror sikkert bare, at alle er fan af dem.
Men det er jeg fanme ikke!
Jeg gik op på mit værelse, imens jeg bare prøvede at slippe tanken om dem.

Martinus' synsvinkel

Jeg har det så dårligt, over at mig og Marcus bare har prøvet, at undgå Sara når hun ikke engang gider at være her.

Men Marcus og jeg er bare vandt til at alle mulige fans kommer til Trofors bare for at møde os.

---

Da vi spiste, var jeg ret stille.
Jeg plejer ellers altid at snakke mega meget.
Ikke ligeså meget som Emma  men altså jeg tror ingen snakker så meget som hende.

"Hvordan gik det i skolen idag?" spurgte min far  og kiggede på mig.

"Dårligt" svarede jeg.
Han gav mig et spørgerne blik.
"Hende vores nabo, går i vores klasse" sagde jeg.

"Er hun fan?" spurgte min mor.
"Nej. Men mig og Marcus har totalt undgået hende, og så er hun ikke engang fan!" sagde jeg.

Saras synsvinkel

Det var nu Tirsdag.
Jeg rejste mig op, og tog tøj på.

"

Hej hej" sagde jeg, inden jeg gik ud af døren.

Jeg kunne høre, en dør smække fra Marcus og Martinus' hus af, så jeg kiggede der over.
De stod bare der.

De opdagede mig hurtigt.
Martinus smilede.
Jeg håber da ikke, at han forventer, at få et smil tilbage for det gør han i hvert fald ikke!

Marcus og Martinus gik den korte vej til skole, så jeg gik den lange.

Da jeg kom over i skolen, satte jeg mig bare på min plads.
Mathilde kom hen til mig sammen med Cecilie og Sine.
"Hej" sagde Mathilde.
"Hej" svarede jeg bare.

Vi nåede ikke at snakker så lang tid, inden klokken ringede.

---

Midt i timen sad jeg bare, og tegnede på min mappe.
"Martinus!" sagde læren, som fik mig til at kigge over på Martinus.

Martinus kiggede på mig, men først da han lige opfattede, at jeg kiggede på ham, vågnede han op.

Martinus' synsvinkel

Jeg ved ikke hvorfor, alle kigger på mig.
Jeg kiggede op på læren.
"Hør efter!" sagde hun.
Jeg nikkede bare, ligesom jeg har gjort det heletiden, men det havde jeg overhovedet ikke.

Saras synsvinkel

Vi havde nu fået frikvarter.
Mig, Mathilde, Cecilie og Sine sad bare nede i kantinen.

"Hvad skete der lige med Martinus idag?" spurgte Mathilde, og prikkede lidt til mig med sin albue.
Hun hentydet sikkert til, at han stirrede mega meget på mig

Inden jeg nåede at svare spurgte Cecilie om noget.
"Hvad gjorde han?"

"Han kiggede hele tiden på Sara" svarede Mathilde.
"Ej hvor godt!" sagde Sine.
Jeg rystede på hovedet.

"Hvad?" spurgte Cecilie.
"Jeg kan ikke lide Martinus" svarede jeg.

"Øhh hvorfor ikke? Alle kan jo lide ham" sagde Sine.

"Fordi ham og hans tvillingebror tror de er så bedre end alle. De tror også bare, at alle er fan af dem!" svarede jeg.

De andre kiggede mærkeligt på mig.
"Marcus og Martinus tror overhovedet ikke de er bedre end andre" sagde Mathilde.

"Jeg er jo naboer med dem, og de lavede ikke andet end at undgå mig" sagde jeg.

"Måske troede de bare, du var en fan" sagde Cecilie.
"Ja, men de kunne da spørger eller sådan noget istedet for at undgå mig" svarede jeg.

"Ja, men de er jo vandt til at der kommer fans hele tiden" sagde Sine.
Jeg trak bare på skulderne.

"Men kan du ikke bare lidt lide ham?" spurgte Mathilde.
"Det ved jeg ikke. Altså han er jo ikke grim" svarede jeg.

"Omg du kan totalt godt lide Martinus!" sagde Sine.
Måske lidt for højt, for Martinus kiggede i hvert fald her over.

Jeg skyndte mig, at gøre så Sine var stille.
"Det er jo ikke fordi jeg kan lide ham" sagde jeg.

Martinus' synsvinkel

Vi sad bare og snakkede, indtil jeg hørte mit navn blive sagt.
Jeg kiggede, og så Sara og de andre piger.

De så mega glade ud, imens Sara bare prøvede at få dem til at være stille.
Jeg smilede lidt, ved tanken om at Sara bare tænkte på mig.

Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde jeg bare.

---------------------------------------------------------