Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

16 #Dårligt menneske

Jeg trak Jonas væk, og satte mig op.

Martinus' synsvinkel

De er sikkert sammen.
Sådan sammen sammen.

Det gjorde helt ondt.
Virkelig ondt.
Jeg troede mig og Sara virkelig kunne blive noget.
Men åbenbart ikke.

Jeg lagde mig hen i sengen, og kiggede ind i væggen.
Jeg fik lidt tårer i øjenkrogen.
Jeg græder aldrig, men det var svært at lade vær.

Dåren blev åbnet indtil mit værelse.
Jeg lukkede øjnene hårdt i, men åbnede dem igen.

"Er du okay?" spurgte en.
Jeg kunne godt høre, at det var Marcus, men kunne ikke se ham, da jeg jo lagde med ryggen til døren.

"Ja" svarede jeg kort.
"Okay. Mathias kommer om lidt, så vil du måske med ned på fodboldbanen med os?" spurgte han.

Jeg rykkede lidt på mig.
"Nej. Jeg er ret træt" løj jeg.
Man kunne høre Marcus sukke lavt, og lukkede døren.

Marcus' synsvinkel

Mathias og jeg stod bare nede på fodboldbanen, og spillede til hinanden.
"Hvor er Martinus egentlig?" spurgte han.

"Jeg tror han er ret trist" svarede jeg.
"Når over det med Sara eller hvad?" spurgte Mathias.

Jeg nikkede.
"Ja og så der vi skulle til at gå ind i vores hus, så vi at ham Jonas der, var kommet hjem til hende" sagde jeg.

"Ej. Håber han er okay" sagde Mathias.
Jeg nikkede.
"Måske skulle vi gå hjem til ham" sagde han.
"Ja" svarede jeg, og tog bolden op i hænderne.

Vi kom hurtigt hjem til mig.
Nu stod vi bare foran døren til Martinus' værelse.
Jeg lagde hovedet på døren for at høre, men han var helt stille.

Jeg bankede på, men der kom ikke noget svar, så jeg åbnede stille døren.
Martinus lå bare der og sov.
Vi gik hen til ham.
Han var hævet og rød rundt om øjnene.

Jeg kiggede på Mathias.
"Martinus" sagde jeg, og skubbede lidt til ham.
Han åbnede stille øjnene.

"Hvad er der?" spurgte han, og tog dynen over sig.
Han lagde sig til at sove igen.

Jeg kiggede på Mathias, og gav ham det der hvad skal jeg sige blikket.

Selvfølgelig trak han bare på skulderne.
"Mor siger du skal op" sagde jeg.
Mathias kiggede på migz og gav mig er du seriøs? blikket.
Jeg trak bare på skulderne.

Mathias gik et skridt tættere på sengen.
"Martinus. Måske skulle du lave noget, istedet for bare at lægge her" sagde han.

"Nej" svarede Martinus, og tog dynen længere op over skulderne.

Martinus' synsvinkel

Jeg kunne høre, Marcus og Mathias gik ud af døren, efter jeg nægtede at stå op, men nu kunne jeg jo ikke sove igen.
Jeg drejede mig lidt, og kiggede hen mod døren.

Derefter satte jeg mig op.
Jeg rejste mig, og kiggede ud af vinduet, men man kunne ikke se Sara.

Saras synsvinkel

Jeg havde lige skubbet Jonas af mig.
"Hvad laver du?" spurgte jeg.
Jonas kiggede mærkeligt på mig.

"Hvorfor er du her overhoved?" spurgte jeg.
"Fordi at jeg godt kan lide dig" svarede Jonas.
Jeg kiggede chokket på ham.

"Jamen vi er jo kun venner" sagde jeg.
"Ja det ved jeg, men vi kunne jo ligesom godt blive mere end det" svarede Jonas, og prøvede at kysse mig, men jeg rykkede mig væk.

"Stop!" sagde jeg.
"-Vi skal ikke være sammen" fortsatte jeg.

"Hvorfor ik?" spurgte Jonas.
"Fordi jeg kan lide en anden" røg det bare ud af mig.

"Når hvem er det så?" spurgte han.
"Martinus" svarede jeg stille.
"Men han er jo sur på dig. Ikke?" spurgte Jonas, og rejste sig op.
Han gik hen til døren og ud.

Jeg smed mig ned på ryggen.
"Jo.. det er han" sagde jeg for mig selv.
Jeg rejste mig op, og kiggede ud af vinduet, men jeg kunne ikke se Martinus.

Jeg sukkede, og satte mig ned på sengen.

---

Jeg havde ikke lavet andet ind at se noget på min computer.

Jonas var taget hjem igen.
Eller han var nok ikke kommet hjem endnu, men var på vej.

Jeg var faktisk virkelig ked af, at jeg nok havde mistet Jonas som ven nu.

Men jeg kan bare ikke lade vær med at tænke på, at Martinus er sur på mig.
Først skrev jeg alt for meget med Jonas åbenbart.
Så legede jeg åbenbart også med hans følelser.
Og så sårede jeg ham virkelig, ved bare at lade Jonas kysse mig, imens Martinus stod, og kiggede på.
Jeg er et virkelig dårligt menneske.

---------------------------------------------------------