Jeg er ikke en fan! [AFSLUTTET]

12 #Et rigtig kys

Det var nu blevet Onsdag.

Jeg rejste mig op, og tog tøj på.

Da jeg kom over i skolen, sad Martinus på mit bord, imens han snakkede med Marcus.

Jeg gik hen med min taske, og satte mig på Mathildes bord, som jo var lige ved siden af mit.

Marcus stod bare, og kiggede på mig og Martinus.
Vi snakkede, indtil klokken ringede.

Midt i timen fik jeg en besked.
Jeg kiggede selvfølgelig, da læren alligevel bare havde hovedet mod tavlen, og snakkede.
Det var fra Martinus.

Martinus: Kedelig😒❤️

Sara: Mhh❤️☹️

Martinus: Jeg hader seriøst Karsten. Han kan jo ikke andet ind at tale❤️🤷‍♂️

Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt.

Sara: Enig! Men så er det jo godt, han aldrig følger med i, hvad vi laver😂❤️

Martinus: Ja, men jeg hader også biologi, så det er jo fint nok❤️😉

Sara: Ahaha

Martinus: Men øhh. Kan du være sammen efter skole? ❤️

Sara: Ja👌selvfølgelig❤️

Martinus: ☹️

Martinus: Forkertgn smilr

Martinus: mente❤️

Jeg grinte lidt, over at man bare kunne se, hvor meget han gik i panik, over bare han sendte den forkerte smiley.

Sara: 😂😂

Sara: Det går nok😘

Jeg rejste mig op, da vi fik frikvarter.
Selvfølgelig skulle vi være nede i kantinen, så der var vi egentlig hele frikvarteret.

Martinus' synsvinkel

"Skal vi ikke gå ned i kantinen?" spurgte jeg til Tobias, Mathias og Marcus.
"Hvorfor?" spurgte Tobias.

Jeg trak på skulderne.
"Fordi at alle andre er dernede" svarede jeg.

"Rettere sagt. Fordi at Sara er dernede" sagde Marcus.
"Stop nu" svarede jeg opgivende.

"Det passer da. Hvis hun var heroppe, ville du ikke ned i kantinen" sagde Marcus.

Jeg sagde ikke noget, for jeg vidste han havde ret, men det ville jeg selvfølgelig ikke indrømme.

"Okay. Så sidder vi bare her i klassen" sagde jeg.
De andre drenge nikkede.
Trist...

Saras synsvinkel

Da vi fik fri, gik Martinus og jeg bare hjem til mig.
Vi gik op på mit værelse.

Det var ikke fordi, at der var sådan mega akavet stilhed, men stilhed det var der i hvert fald.

"Når hvad har du så lavet idag?" spurgte Martinus.
Jeg smed mit hoved ned i min ene hånd.

"Det sammen som dig Martinus" sagde jeg.
"Jer okay" svarede han på sådan en giv mig lige en chance måde.

"Ej hvad skal vi lave?" spurgte jeg, og satte mig op.
"Det ved jeg ikke" svarede han, og også satte sig op ved siden af mig.
Vi lagde jo ved siden af hinanden.

Jeg kiggede på ham, og lige pludselig var vores ansigter meget tæt sammen, fordi at han også kiggede på mig.

Martinus kiggede ned på mine læber, der fik mig til at blive virkelig nervøs.
Jeg kiggede kort på hans læber og op igen, men der kiggede Martinus på mine øjne.

Jeg ved virkelig ikke, men lige pludselig havde Martinus lagt sine læber på mine.

Han gjorde så jeg lagde mig ned.
Martinus lagde sådan halvt ovenpå mig.

Vores kys udviklede sig faktisk, som jeg overhovedet ikke havde regnet med.

Det skulle selvfølgelig afbryde, med at Martinus' telefon ringede.
Han tog den op af lommen, imens han bevægede sig af mig.

"Hej" Sagde han.
"-Ja ja. Jeg kommer om lidt" fortsatte han sukkende.

Martinus lagde på.
"Jeg skal til at hjem" sagde han.
Jeg nikkede.
Martinus rejste sig op fra sengen, og det samme gjorde jeg.
Vi kom hurtigt nedenunder.

"Farvel" sagde jeg, og krammede Martinus.
Han krammede hurtigt igen.
"Farvel"
Jeg løsnede ham, og gik et skidt væk.

Martinus gik ud af døren.
Jeg gik ovenpå og op i min seng.
Jeg skulle lige tænke på, hvad der lige var sket, for det var godt nok gået hurtigt.

Martinus' synsvinkel

Jeg ved ikke hvad der lige skete, men jeg kunne bare ikke lade vær med at kysse hende.
Men hvad hvis en fan får det afvide.
Jeg gider jo ikke at have at Sara for hate.

Men Sara er ikke sådan en, der går og blære sig over at have kysset en kendt.

Jeg stoppede tanken, og gik ind i huset.

---------------------------------------------------------