20 Days With A Fuckboy|✓

:: 15. Hash & badekar ::

V I R G I N I A
#langtfrarettet

"Heeey V" jeg kigger overrasket op, jeg sidder med min bog i min seng, og Jayden er lige kommet ind?

"Du hooooot" han fniser og snurre rundt, "er du okay?" Jeg lægger bekymret min bog fra mig, "hvem er okay?" Han kigger sig forvirret rundt, "er du okay Jay?" Gentager jeg og rejser mig op, "nej" han tager sig til hovedet og knækker sammen, "mit hoved gør ondt, min mund er tør, jeg har kvalme... Og jeg har kun tre tær", han peger ned på sin højre fod, den har ikke nogen sok på.

"Hvor mange er der normalt?" Spørg jeg "øh" han griner og falder tilbage, "mine øjne" piver han, "hvorfor gør det så ondt?" Tårer presser sig langsomt på, og så græder han. Han græder faktisk.

"Jeg har det dårligt V", mumler han hæst, "jeg behandler dig ikke godt", hvisker han hæst, "jeg er ligesom ham", mumler han og tager sig til hovedet, "du må ikke dø", han trækker mig ind i et kram og begraver sit hoved i mit hår. "Jay er du på hash?" Jeg rusker blidt i ham, "undskyld" også starter det virkelige vandfald.

"Jeg er forfærdelig, jeg burde ikke være sådan her", han strammer dit greb om mig.

"Jeg har lyst til chokolade, hvor har vi noget?" Han slipper mig, og har pludselig glemt alt om, hvad han sagde før.

"Vi kan vel lave chokolade kage", mumler jeg forvirret, "yay" 5 årige Jay er tilbage. Yay. Dræb mig.

"Hvad er det?" Han prikker til en knub, jeg har i panden, "det en knub", svare jeg og rejser mig, "du må ikke gå!" Han griner fat i mit ben og rynker så brynene, "du har 11 tær", mumler han forvirret, "hvad er du for en?" Han kigger spørgende op på mig, "en alien konge, og jeg er kommet for at dræbe dig, muahhaha" jeg slår ud med armene og peger på ham, "du må ikke dræbe mig!" Han begynder at græde igen og skubber sig væk fra mig. Omg.

"Yay det var en joke", jeg sætter mig på hug og rækker ud efter ham, "hvad? Hvor er kagen?" Hvad? Jeg er forvirret.

"Du sagde, at vi kunne lave kage!" Udbryder han, "jeg synes du e... Hvad er kærlighed?" Emneskift.

"Kærlighed er mange ting", hvisker han hæst og falder bagover, han kigger fascineret op i loftet, "venne kærlighed, kæreste kærlighed, kærlighed" hvisker han betaget, "familie kærlighed" tilføjer jeg og smiler, "det ikke rigtig kærlighed", mumler han og knytter hænderne, "jo Jay, forældre elsker deres børn højere end alt", jeg stryger ham over håret og smiler skævt, "nej, nej de gør ej, de forlader dem, og hader dem" han ryster på hovedet og rejser sig, "forældre elsker ikke en" han stormer ud af værelset og ned ad trappen. Oh nej.

Jeg løber irriteret efter ham, og finder ham i køkkenet.

"Ja..." "Se! Han griner og peger på en pakke mel? "Det hvidt ligesom sne", han fniser og snurre rundt, han griber fat i det og rækker mig en håndfuld, ad.

"Spis" kommandere han, "ej Jay stop med det der, er du høj?" Spørg jeg irriteret, "jeg er højere end dig", fniser han, "god set" mumler jeg irriteret, "høj på hash" uddyber jeg, "haaaash" han fniser og går mod mig, "høj på livet også meget mere", han kigger flirtende ned på mig og skubber mig op i en væg, "måske også på dig" han blinker flirtende og kigger sig så rundt, "jeg er sulten", hvisker han hæst, "lav noget mad til mig", han taber melet på gulvet og kigger ned på mig, "jeg har det ikke så godt, "okay drik noget vand, så ser jeg, om jeg kan lave en kage". Jeg kan ikke bage.