Jeg stod foran det lille hus i skoven. Kraverne sad på husets tag og så dømmende ned på mig. Jeg følte mig lille. Jeg trådte nærmere på den gamle slidte dør. Min krop og mit sind var træt af at vendte, så jeg gik helt op til døren og åbnede den. Jeg tænkte slet ikke over at huset inden i, lignede noget fra slot-magasinet. Er det her en form for Narnia?
En stor mand kom stormene ud til døren. Han var skallet og havde noget af en mave. Jeg tog mig selv i at stirre på mandens mave, så jeg så på hans ansigt i stedet. Eller nærmere hans lille runde næse som sad lige mellem to små stirrende øjne. Manden gik med små faste skridt lige mod mig, og stoppede ikke før han havde lagt armene om mig.
"Gud bevare dig mit barn", sagde han med en sørgelig og sløv stemme.
"Undskyld mig," jeg trak mig lidt væk fra manden da jeg ikke ønskede at stå omfavnet af en fremmede mand.
"Ja mit barn?", spurgte han spørgene.
"Jeg er ikke sikker på hvem du er."
Hans øjenbryn flyver op i loftet og hans hænder falder slapt ned. I det samme øjeblik træder Katie ind ad døren med kufferterne.
"Fader,"
Han afbryder hende ved at løfte en hånd.
"Katie vis din søster værelserne, og find en fin beklædning til aftensmaden. Jeg vil ikke forstyres indtil David er færdig med maden," og med det sagt forlod han os i den store opgang.
"Hvem var det og hvorfor snakker han så gammeldags?" spurgte jeg min søster.
"Det der min ven. Er din nye far."
"Han minder mig altså om en jeg har set før." siger jeg undrende.
"Sagde du ikke at han havde børn tidligere i flyet?" fortsatte jeg samtidig med at jeg tager min kuffert i hånden og trække den op til værelset.
"Han har en søn på vores alder. Han hedder Asif."
"Asif som i lækker dreng med mørkt hår og grønne øjne?" spørger jeg ivrigt med mine øjne vidt åbne.
"Ja? Kender du ham?" griner hun.
"Ja... Ja jeg gør."
-They say home is where the heart is
but my heart is wild and free
So am I homeless
Or just heartless?
<><><><>
Jeg er så lost på den her historie. Jeg har ingen idéer...
YOU ARE READING
The Way To Remember - N.H & H.S
Fanfiction>>Smerte skød igennem mig. Min arm brændte og smerten fra maskinen der trak vejret for mig, fik mig til at genoverveje valget mellem liv og død. "D-du må ikke dø! Bliv hos mig. Lad mig dø! Bare ikke dig! Jeg vil... Jeg vil gøre alt! Malia jeg elsker...
