36. Future

91 9 2
                                    

Jeg rejste mig fra sofaen med et sæt. Mit 'syn' havde lige givet mig en chance for at undgå at smide mit liv væk, som jeg gjorde for et par måneder siden.

Pigen Katie rejste sig nervøst op fra sofaen og gned uroligt sine neglebånd.

I lang tid stod vi bare og så hinanden i øjnene. Ikke som i film hvor håret blæser og øjnene bliver større og lykkeligt musik giver publikummet tårer i øjnene. Nej. Jeg fik tårer i øjnene. Katie håb.

Jeg ville hele tiden bryde øjenkontakten men blev ved med at udskyde det. Jeg tror at hun havde det på samme måde.

Efter nogle lange tavse minutter, som sikkert kun var sekunder. Lod jeg mine øjenlåg glide i og nogle små våde perler gled over mine kinder. Jeg tog min hånd op til munden for at undgå at begynde at græde ydeligere, men da nogle hulk begyndte at tage afsked med mine læber, gav jeg op.

Katie omfavnede mig og jeg trak hende så langt ind til mig som overhovedet muligt og stadig ønskede jeg at min søster kom tættere på endnu.

"Jeg husker dig. Jeg mærker dig. Jeg savner dig," sagde jeg og en glædes tårer gled ned over min kind. Jeg kender hende ikke, men alligevel gør jeg. Jeg føler pludselig at hun altid har været der, men alligevel har hun været så langt væk. Men uanset hvad havde vi en fortid sammen og nu vil vi også få en fremtid.

<><><><>
er mega træt lige nu så i får lige det eneste spørgsmål jeg kan komme på.

Hvad skal I i sommerferien?

The Way To Remember - N.H & H.SWhere stories live. Discover now