Jeg slæbte mig tilbage til min taske der lå midt i menneskemængden.
"Er du klar nu?" Sukkede Katie og smilte blidt til mig.
Jeg nikkede og tørrede en tåre væk fra min kind.
"Undskyld," sukkede jeg.
Katie rystede bare smilende på hovedet.
"Det skal du ikke tænke på. Du ser dem igen,"
-
Vi ventede i det der føltes som 100 år før flyet endelig var klar.
Jeg så over på Katie. Hun sov. Jeg rejste mig og gik over til hende. Jeg ruskede lidt i hende. Hun slog øjnene op næsten med det samme.
"Kom," smilte jeg til hende og rakte en hånd frem. Hun tog den og jeg hjalp hende op.
"Malia jeg har noget jeg skal fortælle dig," sagde Katie alvorligt og gabte.
"Det kan sikkert vente. Kom vi skal nå flyet," jeg trak hende stille afsted mod flyet.
"Nej det kan det virkelig ikke," protesterede hun og stoppede op.
"Okay så fortæl det, men gør det hurtigt," svarede jeg og stoppede.
"Okay. Vores far døde ikke, han blev taget af de her ret slemme mænd, fordi han skyldte mange penge til dem og de snakkede om en eller anden ting som kun du vidste hvor var. De har chikaneret vores mor og papfar siden de tog ham. Da vores mor blev syg for er halvandet år siden løb du væk, fordi presset på dig var for stort og fordi vores papfar slog dig. Han troede med at dræbe mig vis jeg ikke tog ud for at finde dig!" Hun snakkede rigtig hurtigt og jeg kunne næsten ikke følge med.
Jeg var helt lammet og kunne ikke sige noget.
"Jeg er så ked af at jeg har trukket dig tilbage," fortsatte Katie og så ned i jorden.
Jeg stod og tyggede lidt på hendes ord inden jeg endelig sagde noget.
"Så vores far er måske i live?"
Katie nikkede og så på hendes fod, som nu var blevet det mest interessante at se på.
"Hvad er det for en ting jeg kun ved hvor er?"
Hun trak på skuldrene.
"Det er kun dig der ved det," svarede hun med et suk.
"Er vores mor syg? Hvad fejler hun?"
"Depression, angst og stress,"
"Hvorfor slår vores papfar os? Kan vores mor ikke bare smide ham ud?" Jeg var vildt forvirret.
"Mor er afhængig af hans penge og hun er for syg til at se hvad der foregår, men kan vi snakke videre i flyet?"
Jeg nikkede og gik med Katie ind i flyet.
Hele familiens skæbne var nu op til mig? Eller nærmere min hukommelse som jeg har mistet. Var det vores hus jeg så i mit "syn" og var det mine forældre der snakkede? Hvad sker der for min papfar! Han troede min søster! Det lyder ikke til at det er den bedste familie jeg er født ind i, men vil det hele løse sig hvis jeg skaffer pengene og den ting, som jeg ikke ved hvad er? Alle svarende må jo komme. På et tidspunkt. Spørgsmålet er bare hvornår?
<><><><>
Jeg gør det kort i dag.
Jeg har hørt meget om appen Movellas, er der nogen der bruger appen? Og hvis der er kan i så anbefale den? Er den bedre en Wattpad eller er den dårlig?
Bedøm den fra 1-10
1-forfærdelig
10-det bedste der nogensinde er sket ( ud over 1D) (⌒▽⌒)
Hvad synes i om bogen? Har den taget en træls drejning eller er den på sit højdepunkt? Hvad tænker i?
Hvis det lyster så del dine tanker med mig. Hvis du har nogle idéer eller vil gætte på det der sker i næste kapitel, så skriv endelig! Hvad holder jer tilbage mini baby agurker? 😂
YOU ARE READING
The Way To Remember - N.H & H.S
Fanfiction>>Smerte skød igennem mig. Min arm brændte og smerten fra maskinen der trak vejret for mig, fik mig til at genoverveje valget mellem liv og død. "D-du må ikke dø! Bliv hos mig. Lad mig dø! Bare ikke dig! Jeg vil... Jeg vil gøre alt! Malia jeg elsker...
