The Way To Remember - N.H & H.S

25. Ice

Niall løb efter Barbara og fik endelig fat i hende, efter at have jagtet hende i jeg ved ikke hvor lang tid. Han løftede hende højt op i luften og hun kyssede ham.

Det føltes som at blive dolket i rykken med is. Smerten skød igennem min krop og bredte sig helt ud til mine fingerspidser.

Jeg blev ramt af dårlig samvittighed af en eller anden mærkelig grund. Så meget smerte.

Hvis jeg kunne, ville jeg kradse mine øjne ud og smide dem ud fra et bjerg.

En tårer sneg sig ud af min øjenkrog og gled langsomt ned af min kind. Jeg tørrede den hurtigt væk og så den anden vej.

Jeg forstillede mig at jeg sank langsomt ned i det sorte vand. Jeg lukkede øjnene og lod mig synke.

Vrede byggede sig op inde i mig og havde lyst til at skrige til min stemme ville knække. Luften i rummet forsvandt og jeg kunne i et kort øjeblik ikke trække vejret.

Jeg blev svimmel og det føltes som om rummet drejede rundt omkring mig.

Hvordan kan den samme ting, få det hele til at føles så rigtig og bringe mig så meget smerte? Hvordan kan det samme ansigt få mig til at hade mig selv til det gør ondt?

Jeg hadede mig selv så inderligt meget. Selvom det er tårefuldt og jeg kommer til at opleve mere smerte end nogensinde før, ville jeg redde mig selv.

Jeg ville tage operationen om så jeg ville dø af det. Det kunne også være ligemeget hvis jeg gjorde.

Jeg vil væk herfra. Væk fra de to lykkelige mennesker, der får mit hjerte til at stoppe med at banke af smerte.

Væk fra alt og alle.

Lige nu ville jeg faktisk ønske at jeg havde valgt døden. Mine ar begyndte at klø og jeg kunne næsten mærke et magnetfelt mellem kniven i skuffen og min arm.

Jeg tog hænderne op til mit hovede og masserede frustreret tindingerne.

Tre timer til operationen.

Barbara og Niall løb som sagt efter hinanden som et par nyforelsket labradorhvalpe og Louis sad bare på en stol, med sin telefon i hånden. Han skrev sikkert med Eleanor. Liam så Disney Chanel på tv'et. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg dømmer ham ikke.

Harry... Harry sad bare og stirrede på mig. Hans øjne udstrålede mange følelser på engang. Men en følelse var tydligere end de andre.

Kærlighed.

Den får han ikke tilbage, mine øjne er fyldt med sorg og depression. Synd for ham.

Drengene havde sagt ja til at tage med ud til operationen. Harry stod ligesom lidt for det, og Liam var min rigtig gode ven. Det var de alle sammen, men ingen havde mere styr på mode end ham.

Louis havde ikke noget bedre at lave, da Eleanor er rejst væk igen.

Niall? Jeg ved ikke hvorfor han kommer. Han må meget gerne fucke så langt væk så muligt.
Jeg vil ikke snakke med ham. Det er bare lidt svært, for jeg vil ikke ødelægge vores venskab.

Ej stop dig selv Malia det er ødelagt!

Det var bare svært ikke at snakke til ham når han siger enten noget sødt, sjovt eller dumt. For det meste dumt.

Jeg rystede frustreret på hovedet og så over mod sofaen, hvor de to turtelduer havde smidt sig på hindanden. Find dog et værelse!

Jeg fik øjenkontakt med Liam som kæmpede om sofaen. Han mimede er-du-okay med munden. Jeg åbnede min mund og stak min finger der ind og lavede bræk bevægelser. Han slog en latter op og fortsatte sin uendelige kamp om sofaen.