The Way To Remember - N.H & H.S

11. Syg

Malias synsvinkel:

Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget. Mit hovede gjorde ufatteligt ondt. Jeg lå i min seng sammen med Naill. Jeg kan godt huske nattens begivenheder. Var han kommet hjem sammen med Louis, Harry og Liam? Var de her alle sammen?

Jeg så på Niall. Jeg kunne sagtens sige alt muligt om hvor skøn og nuttet han så ud, som han bare lå der. Men der var ikke tid. Det hele skulle op igen, og som den stædige krop jeg har, havde den besluttet at det var nu.

Jeg styrtede ud af sengen og kom til at rive dynen med. Niall vågnede med et spjæt, og så forvirret på mig. Jeg rejste mig hurtigt op og styrtede ud på toilettet.

Jeg smed mig på gulvet, med hovedet ind over toilettet. Så kom det. Det hele. Niall kom roligt ind til mig, han tog en elastik fra bordet og aede mit hår roligt, mens han viklede elastikken om det.

Min mave blev ved med at trække sig smertefuldt sammen. Den havde ikke forstået at der ikke kunne komme mere op. Tårerne gled ned over mine kinder, og smerten fortsatte.

"Rolig... Rolig det er snart ovre." Hviskede han beroligende, mens jeg lagde mig ned på gulvet. Han tørrede mine tårer væk med sine fingre, og hjalp mig op til vasken, så jeg kunne skylle min mund.

"Tak Niall..." Hviskede jeg hæst og så op på ham.
Han så bare på mig med medlidenhed i hans flotte øjne og så gik han.

"Øhm Niall? Hvor skal du hen?" Råbte jeg forvirret efter ham.

"Jeg kommer lige om lidt!" Hørte jeg ham råbe. Jeg sukkede og satte mig i sengen. Jeg rakte ud efter dynen der lå på jorden, og snart kunne man hører hele mandskabet nedenunder.

-

Efter 10 minutter kom alle styrtende ind på værelset. Harry og Niall med sodavand, Chips og slik. Louis og Liam med en PlayStation, kontrollere og nogle spil.

"Hvad foregår der?" Spurgte jeg dumt, og tog mig til hovedet da en hovedpine dunkede gennem det.

"Du er syg! Men man kan da godt have det sjovt samtidig!" Sagde Niall og kastede en pose chips efter mig. Jeg greb chipsposen og tøvede ikke med at åbne den.

"Hvilke spil har vi?" Spurgte jeg mens jeg spiste. Drengene begyndt at koble PlayStationen til tv'et.

"FIFA, GTA og Call Of Duty." Jeg klappede i hænderne og slikkede mig om munden. Jeg tror ikke at de ved hvad de går med til. Eller hvad?

Vi blev enige om at starte med GTA. Louis forklarede mig hvordan man styrede og vi gik så igang. Liam ville ikke rigtig være med til GTA, så han hjalp bare mig. Jeg var okay... Det vil sige at jeg ikke var særlig god... But What Ever.

Nu kom vi til noget jeg kunne lide! Call Of Duty!! Jeg startede med at være mega dårlig. (Med vilje)

"Ta dig nu lige sammen!" Råbte Harry og før han kunne nå at sige kartoffelmos med is, havde jeg skudt ham.

"Headshot!" Skreg jeg over-glad og tog min hånd op til min pande og lavede et L for Loser.

"Jeg var ikke klar!" Sagde han barnligt og rakte tunge af mig. Vi startede igen og først døde Niall... Så kom Harry... Så røg Liam, som havde besluttede sig for at være med igen. Og til sidst...

"Ha Louis! I nogle tabere alle sammen!" Grinte jeg og lavede en lille sejers dans, og de begyndte alle at grine. Jeg stoppede så hurtigt igen.

"Hvor ligger panodilerne?" Spurgte jeg og tog mig til hovedet. Min hovedpine var ikke blevet bedre af alt det skærm. Det var faktisk ikke særligt sjovt at være syg?

Liam tøvede ikke et sekundet med at hændte dem ude på badeværelset. Jeg lagde pillen på tungen og skyldte den hurtigt ned med noget vand, som Niall havde været så sød at hændte.

"Tak drenge i er de bedste..." Sukkede jeg og lagde mig til rette under dynen.
Louis så bekymret på mig, og lagde en hånd på min pande.

"Din feber er blevet værre... Vi må tage til lægen i morgen vis det ikke går bedre" Sukkede han og henvendte sig nu til drengene:

"Jeg tror det er bedst at i tager hjem nu." De nikkede forstående og sagde vi ses, inden de forsvandt ud af døren og efterlod mig alene her med mine tanker. Igen.

-"I'm so fed up with my thoughts of you
And your memory
And how every song reminds me
Of what used to be"