Ray (MAGCON FAN FIKTION)

Grædefærdig køretur

(Ray's synsvinkel)

Jeg vågnede og lå i Cameron's seng, hvad fanden lavede jeg her? Og hvorfor har jeg ikke tøj på? Øhh fuck...
Jeg skynder mig at tage tøj på og løbe nedenunder.
Ray: Cameron?!
Cameron: Ja?
Ray: Hvad fanden skete der i går?
Cameron: Kan du ikke huske det?
Ray: Okay, hør her! I går kom jeg til at spise en af Lia's hash brownies så hele dagen var jeg ikke mig selv, okay.
Cameron: Vi var i seng sammen! Og hele dagen har jeg gået og følt skyld pga Matthew! Og jeg forstod ikke hvordan du kunne gøre det imod ham, men det er meget lettende at du var skæv så du ikke gjorde det bevidst.
Ray: Nej, jeg gjorde det ikke bevidst. Men det gjorde du tydeligvis.
Cameron: Ja, og det er problemet! Jeg gjorde det bevidst og jeg skammer mig rigtigt meget!
Ray: Ja, ved du hvad. Måske skal vi bare glemme det her fuldstændig.
Cameron: Ja, det har du ret i.
Ray: Okay jeg går hjem nu.
Cameron: Er du sikker?
Ray: Ja! Jeg har virkeligt brug for at holde mig væk fra dig, jeg ringer til Nash så han kan hente mig.
Cameron: Okay, men undgå at fortæl ham hvad der skete.
Ray: Hvor dum tror du jeg er?!
Cameron: Okay undskyld.

*Samtale*
N: Hej Ray, hvad er der?
R: Kan du komme og hente mig? Jeg er hos Cameron og jeg vil gerne hjem.
N: Uhm... Okay, jeg kommer og 5 min, men hvorfor kører Cameron dig ikke bare hjem?
R: Fordi, jeg gider ikke at forklare kan du ikke bare komme?
N: Jo, jeg kommer og lidt.
R: Ok ses
N: Ses

Cameron: Vil du have noget morgenmad imens du venter?
Ray: Nej, jeg går udenfor og venter på Nash.
Cameron: Hvorfor er du så sur på mig?
Ray: Hvorfor tror du? Du ved hvad det lige er sket!
Cameron: Ja, men jeg troede vi aftalte bare at glemme det.
Ray: Ja, men det er ligemeget. Vi ses nok når Matthew kommer ud fra fængslet.
Cameron: Vil du ikke se mig inden?
Ray: Nej, ik skriv ring eller kom hjem til mig. Jeg vil ikke have kontakt til dig før Matthew kommer tilbage!
Cameron: Nu overreagere du altså ret meget.
Ray: Måske gør jeg, men jeg gør du det der er bedst for mig selv.
Cameron: Er du helt seriøs lige nu?
Ray: Farvel Cameron.

Jeg lukkede hoveddøren stille i og gik ud for at sætte mig på kantstenen. Jeg sad der kun i 2 min før Nash kom.
Nash: Hvad er der galt?
Ray: Hvorfor tror du at der er noget galt?
Nash: Du bad mig om at hente dig, selvom Cameron har en bil og du sad udenfor og ventede på mig istedet for at jeg skulle dytte efter dig.
Ray: Der er ikke noget galt okay!
Nash: Okay chill!
Ray: Det kan jeg ikke! I går spiste jeg en brownie og jeg blev sådan helt "wooooow" og nu er gejsten, adrenalinen og suset væk.
Nash: Vi snakker ikke om en normal brownie vel?
Ray: Nej, det var en af Lia's hash brownies.
Nash: Tager Lia stoffer?!
Ray: Nej, men det gør en af hendes kærestes venner. De var sammen og så bagte han brownies... Lia tog dem med hjem til mig, men vi fandt først ud af at det var hash brownies da vi havde spist noget af kagen.
Nash: Hvordan fandt i ud af det?
Ray: Lia's kæreste skrev at vi ikke måtte spise af kagen fordi det var hash i.
Nash: Og det var så for sent...
Ray: Ja stort set.
Nash: Hvor skal jeg sætte sig af henne?
Ray: Kan su køre mig hjem? Altså helt hjem, til mit gamle hus.
Nash: Ja, har du nogle ting at hente?
Ray: Nej, jeg tror jeg har nogle ting at flytte tilbage.
Nash: Hvad mener du?
Ray: Jeg savner at bo i et hus med larm, jeg savner at bo så tæt på dig og savner at vi følges i skole, jeg savner mig balkon hvor vi sad og drak kakao med mini skumfiduser i og alle de gange vi har hygget og så meget! Jeg saver mit hjem.
Nash: Hvad med lejligheden?
Ray: Det ved jeg ikke, jeg har brug for at komme hjem! Brug for at alt kommer tilbage som det var før, hvor vi snakkede og alt, Matt var her altid og Cameron havde et tættere forhold til os alle sammen. Jeg savner dig.
Nash: Nej Ray. Du savner Matthew! Du savner ham og ikke mig. Du savner vores minder, men ikke mig.
Ray: Jeg har virkeligt brug for dig lige nu Nash.
Nash: Okay Ray, tag det roligt vi er der snart, vil du ikke stoppe med at græde? Du kan jo smile.
Ray: Nej, jeg føler at jeg er en bombe og jeg springer mig selv i luften. Er du klar over hvordan det er at leve når man ved at man så nemt kan tage sit eget liv.
Nash: Hvorfor siger du det sådan?
Ray: Jeg har været så tæt på at dø, tre gange og jeg ved at der ikke skal så meget til.
Nash: Det var ikke din skyld, du var sammen med ham Nate fyren på det tidspunkt og han var dårlig indflydelse.
Ray: Hvad så med da jeg cuttede i mig selv?
Nash: Det var jo også pga Nate.
Ray: Jeg taler om den weekende hvor Matthew kom i fængsel, det var meget slemmere end første gang, jeg snittede alt for dybt, så dybt at det stadig gør ondt nu.
Nash: Jeg vidste ikke at du havde det sådan.
Ray: Nash, jeg har brug for dig!