Ray (MAGCON FAN FIKTION)

Jeg vidste ikke at du havde det sådan...

Jeg vågnede og lagde ret hurtigt mærke til at jeg lå i Matt's sofa. Der var stadig rodet efter festen i går og alle lå og sov. Altså alle dem der er her som er, Cam Nash Lia og sjovt nok Matt. Alt fra i går er sløret, jeg kan ikke holde til at drikke så meget og jeg bliver hurtigt fuld. Jeg prøver virkeligt at tænke tilbage fra i går og det irritere mig at jeg ikke kan huske noget.
Men der er én ting jeg husker så klart som hvis han havde sagt det til mig for 5 min siden og det er alt det som Matt sagde til mig i går. Jeg husker hvert eneste ord, den måde han sagde at han elskede mig på og at han beskrev hvad det bedste ved mig er.

Cam og Nash ligger på to madrasser på gulvet, Lia ligger i den anden ende af sofaen og Matt ligger i hans seng. Hans dør er åben, så jeg lister lige så stille ind på værelset. Jeg kigger over mod uret og kl er kun 08. Nu forstår jeg hvorfor de ikke er oppe. Jeg liger mig ned ved siden af Matt. Jeg tager hans dyne over mig og ligger mit hoved på hans bryst. Jeg skal lige til at lukke øjnene helt i da jeg kan mærke to stærke arme tage rundt om mig og kramme mig. Jeg vender mig om og kigger ind i Matt's øjne.
Ray: Matt?
Matt: Ja Ray?
Ray: Alt er sløret fra i går, jeg kan næsten ikke huske noget og jeg har ingen ide om hvad der er sket.

Jeg kunne se tristheden sprede sig ud i hans ansigt, han prøvede at skjule det men det var tydeligt at se.

Ray: Altså den del hvor du sagde at du elskede mig og jeg var det bedste der noglesinde var sket for dig og alt det du sagde du elskede ved mig kan jeg godt huske.

Han begyndte at trække på smilebåndene og begynde så at kramme mig da det gik op for ham at jeg godt ved at jeg sagde at jeg elsker ham.

Matt: Så du kan også huske hvad du sagde ik?
Ray: Ja at jeg elsker dig! Og det du sagde i går er det sødeste nogle nogensinde har sagt til mig.
Matt: Men... Er vi så sammen igen?
Ray: Altså hvis du vil så...
Matt: Vi slog jo op på grund af Cameron så måske skal vi spørge ham om han er okay med det.
Ray: Det synes jeg også.

Vi går lige så stille ind i stuen og vækker Cameron. Vi trækker ham med ind på Matt's værelse og lukker døren.
Matt: Okay! Mig og Ray havde tænkt og at finde sammen igen, for i går sagde vi begge to nogle ting til hinanden som ingen af os fortryder i dag. Men vi slog jo op på grund af dig...
Ray: Så... Vi ville høre om du synes at vi skal finde sammen igen og Im du har det fint med det?

Vi kiggede begge to afventende på Cameron. Han sidder i sin tænke position og stirre ud i luften.
Matt: Cameron er du okay?
Ray: Kan du høre os?
Cameron: Ja! I kan bare være sammen det er helt fint med mig! Jeg er okay med at min bedste ven stjæler min drømmepige! Jeg er okay med at skulle se jer to lykkelige hver dag! Jeg er okay med at du aldrig vil elske mig eller give mig en chance Og jeg er okay med at være knust hver gang jeg kigger ind i dine øjne og kan se hvor højt du  elsker ham!

Jeg var helt mundlam. Jeg stirrede bare på ham med at forvirret blik.
Cameron's øjne er røde og våde. Han græder og han er helt knust.

Cameron: Farvel...

Ingen nåede at sige mere før Cameron havde smækket hoveddøren i. Vi kunne høre hans motor tænde og bilen der kører væk. Jeg sidder i den samme stilling som da Cameron var her for 2 sekunder siden. Bortset fra at jeg sidder og stirre ind i væggen.
Jeg havde lyst til at græde efter hvad der er sket. Jeg har så inderligt ondt af Cameron! Jeg føler at det hele er min skyld og det er det jo også. Jeg tog mine hænder op til hoved og begyndte at græde. Matt satte sig ved siden af mig og tog sin ene arm rundt om min skulder. Jeg puttede mig ind til ham. Jeg har det så dårligt med hvordan jeg har behandlet Cameron.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Håber at mine kapitler er gode nok. Jeg har nemlig fået en privat kommentar på instagram om at min historie er lort og at jeg bare skal stoppe mig bog. Men jeg synes selv at den er god og jeg kan godt lide at skrive. Jeg nævner selvfølgelig ikke personens navn da det ville være groft. Men hvis i har nogle ændringer må i meget gerne komme med dem.