Ray (MAGCON FAN FIKTION)

Lufthavnen og bræk

Vi kom ud i lufthavnene, men vi var der lidt tidligt så vi sad på Starbucks og drak kakao imens vi spiste panini. Da der stadig var en time til at vi skulle flyve skyndte vi os hen i slikbutikken for at købe bland selv slik til turen.
Vi havde købt to gigantiske poser og en plade chokolade, vi trak vores kuffert hen imod sikkerhedstjekkene. Jeg kom igennem uden problemer men der var en metalknap i Nash's bukser så han skulle gennemtjekkes for de troede at han havde narko på sig. De råbte i højtaleren at folk til gate 13 skal gå hen mod kabinen ny. Jeg begynder at trække mig kuffert hen mod det lille "vente rum" og Nash kom løbene lige bag mig.
Nash: Wow det var svært at overtale dem om at det bare var mine bukser.
Ray: Hvordan fik du dem overbevist?
Nash: Jeg tog mine bukser af og gik igennem, så viste jeg dem min knap som var af metal og jeg fik lov til at gå.
Ray: Haha du må have ser mega dum ud ved at stå der.
Nash: Ja det gjorde jeg sikkert også.
Ray: Vi skal skynde og hen til gate 13 for flyet letter snart.
Nash: Okay kom.

Vi løb resten af vejen hen til gate 13 og satte og ned på stolene, vi sad der i ikke engang ét minut før passagerer kunne gå om bord på flyet. Vi gik ind og fandt vores pladser. Jeg sad med min slikpose og håndtaske, min kuffert var jo sjovt nok i lastrummet. Der er sådan kun gået 5 minutter af flyveturen og jeg keder mig allerede. Jeg vil ikke bruge min telefon for så bruger jeg alt strømmen og jeg har ikke mig iPad eller Computer med. Nash hører musik, så han hører ikke hvad jeg siger... Det er så kedeligt!
Ray: Nash... Naash... Naaaaaash.
Nash: Hvad?
Wow han lød sur, det får mig helt til at smågrine.
Ray: Du skal snakke med mig, for jeg keeeder mig.
Nash: Du lyder som et lille barn når du siger det sådan.
Ray: Jaa... Snak med mig!
Nash: Okay okay, hvad skal vi snakke om?
Ray: Hvad tror du at Cameron skal bruge mig hjælp til?
Nash: Jeg har ingen ide og det, men tror du ikke at han har fået det ordnet?
Ray: Jo det kan godt være, vi var der jo alligevel i nogle dage, og han troede sikkert at vi skulle være der i én dag til eller sådan noget.
Nash: Ja, desuden er han ikke så tålmodig, så jeg er faktisk ret sikker på at han bare fik hjælp af nogle andre.
Ray: Ja men jeg vil vide hvad han skulle bruge hjælp til, og hvorfor han spurgte mig om hjælp og ikke dig.
Nash: Han har sikkert brug for en piges mening eller støtte, sådan noget i den stil.
Ray: Ja du har sikkert ret, det er sikkert ikke noget specielt.
Nash: Nej sikkert ikke.

Resten af flyveturen gik bare på at side og spise sit slik så hurtigt som muligt, hvilket ikke var en god ide! For Nash kan spise mere end mig og jeg er ret sikker på at jeg snart skal kaste op.
Nash: Du ser ik så frisk ud.
Ray: Nej jeg tror at jeg skal kaste op.
Nash: Og du er ikke engang færdig med din slikpose endu.

Der kom nogle små grin fra ham, men jeg valgte at lade det ligge, da jeg er så træt, og L.A. Er jo også 3 timer bagud i forhold til Philadelphia så det betyder at jeg skal holde mig vågen i længere tid.

Efter flyveturen.

Vi er lige stiger af flyet, og som jeg sagde brækkede jeg mig på en af toiletterne lige da vi kom ud. Vi tog en taxa fra lufthavnen. Den stoppede op ved mig og jeg gik ud for at komme op til min lejlighed, imens jeg kunne se taxaen køre videre for at køre Nash hjem. Jeg låste døren op og smækkede den i. Jeg tog et glas vand og tog mit overtøj af. Jeg skiftede til nattøj så hurtigt jeg kunne og så sidder jeg nu med et tæppe i sofaen og ser hænderne fulde.