She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

Boston concert number two

                  

Morgenen havde været hyggelig med morgenmad og hele verdenssituationen, der blev vendt. Vi var allerede nået til det sidste sted på vores sightseeing. Det var en kæmpe kirke, der havde mange år på bagen. Den var smuk. Menneskemængden var lille, da det var et insidertip vi havde fået. Stilheden inde i kirken, malerierne på væggene og det gigantiske orgel i ét var en skøn stemning. Vi satte os på en af bænkene, mens vi betragtede kirkens indhold.

Niall lagde sin hånd over i min, og vores fingre flettede sammen. Jeg synes ikke, at dagen havde været præget af romantik, men derimod en masse latter og sjov. Romantikken startede dog nu. Hans hånd var varm. Jeg så på ham, og han smilede mens han kiggede videre rundt i kirken. Jeg gav hans hånd et klem, og fortsatte med at se på malerierne som tidligere. Pludselig kommer der en hvisken i mit øre. "Kirkebryllup eller rådhus?" Jeg hviskede tilbage, og sådan fortsatte det frem og tilbage. Ingen kiggede på hinanden på samme tid, hvilket gjorde samtalen spændende, speciel og interessant. "Klart kirkebryllup! Og dig?" han hviskede tilbage "Kirkebryllup." I en kirke var det ikke normalt at snakke højt. Niall fortsatte om hans bryllup, hvilket han tydeligvis havde givet en masse tanker. Stedet skulle være i hans hjemby, brylluppet skulle være pladder romantisk, lille og intimt med hans storebror som hans forlover. Drengene skulle også med, men det var vigtigt, at det ikke var stort, men derimod helt specielt. Hans forlovede skulle have lov til at føle sig som en prinsesse. Og så videre og så videre. Niall var total romantisk – mere end jeg havde troet. En dreng, der allerede havde planlagt sit bryllup.

Niall blev kørt til koncertstedet på vej hjem til hotellet, hvor jeg skulle gøre mig klar til min aftale med Jens. Klokken var lidt over tre da jeg var tilbage på hotellet, hvilket betød, at der var halvanden time til Jens hentede mig. Jeg hoppede i badekaret, og gav mig god tid. Niall og jeg havde gået meget trods vi ikke kunne bevæge os over alt på grund af verdensstjernen. Det varme vand omkring min krop var skønt, og da jeg var næsten helt opløst gik jeg op. Jeg fik tørret mig, og fundet en kjole at tage på. Det var ikke en fin fin kjole, men mere hverdagsagtig. Jeg piftede kjolen op med et par stilletter. Da der var 20 minutter til afgang manglede jeg kun lidt makeup og mit hår, hvilket jeg glattede. Jeg brugte ikke meget makeup – heller ikke i dag.

Jeg stod klar i lobbyen da Jens kom ind for at hente mig. Han var fint klædt på med skjorte og fine bukser. "Hej Isabella. Dejligt at ses med dig. Jeg kender ikke mange i byen, og nu er du lidt et kendt ansigt for mig." Jeg gav ham et knus og gav ham ret. "Du ser rigtig godt ud." Jens lod mig hverken svare eller sige tak før han snakkede videre. Heldigvis. Ingen komplimenter til mig tak! "Jeg kender den her restaurant, hvor der er buffet med retter fra 3 nationaliteter. Eller kender og kender - Okay, jeg har hørt meget om den." På vej ud fortalte han mig om restauranten, der lå ikke specielt fra mit hotel.

Da vi trådte ind på restauranten var vi begge blæst over det store sted. Den var delt op i tre dele, hvor der var en tydelig skildring mellem hver nationalitet – Amerikansk, Italiensk og kinetisk. Tre gode lande for spise. Mums. Vi valgte at placere os i den kinetiske del, men det betød ikke, at man ikke måtte bevæge sig rundt.

Efter den lille afklaring med Niall havde jeg ikke følt mig alene mere, men det var nu rart at være sammen med Jens. Her var man på en eller anden måde mere privat. Jeg følte, at når man var offentlig med Niall var der altid en der kiggede efter os – eller nok nærmere Niall – jeg var jo ingenting. Her var det bare Jens og mig, og ingen kendte os.

Snakken gik frem og tilbage under maden, og pludselig var klokken 19. 5 Second of Summer var allerede på inde på stadion, men tiden var bare fløjet afsted. Vi havde glemt at holde med den. Vi fik spist det sidste af vores dessert, hvilket var en softice med alverdens krymmel og sovs fra den amerikanske buffet – og Jens betalte til sidst.