She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

Thinking... Thinking a lot!

Jeg gik ned til de andre, mens Diana blev sunget på scenen. Det var ikke en af mine ynglings, men den havde en god melodi. Den er fangende. "Hey Bella. Var det et lille kys jeg så i min øjenkrog?" Sandra gik mig i møde, og jeg fortalte hende hvad jeg lavede aftalt med Niall.

"Er du sikker på det er okay? Det var jo os to der tog til København sammen... For at være sammen med Daniel." "Vi synes det er helt okay. Hvornår får du lige denne chance igen? Nyd det og ha det sjov. Vi laver ballade når vi kommer hjem, og så inviterer vi Daniel over. Aftale? Selvfølgelig skal du afsted" Jeg gav hende et kæmpe knus i stedet for at svare, og Eleanor kom over til os. "Så du sagde ja?" sagde hun med et smil på læben. "Du vidste det?" jeg så spørgende på hende. "Ja, det gjorde jeg. Niall var inde på vores hotelværelse tidlig i morges. Han ville have gode råd og ideer." Hun slog mig på skulderen "Han kan lide dig. Han ønsker det bedste for dig." Jeg sendte hende et bekymrende blik.

Eleanor så sig lidt omkring i rummet, og gik så over til Lou. Hun snakkede kort med hende, og kom tilbage til Sandra og jeg. "Sandra. Må jeg låne Isabella i 10 minutter?" Jeg blev forvirret over hvad vi skulle. "Vi skal snart hjem igen" Sandra cuttede mig af, og svarede kort ja mens hun sendte Eleanor et smil. Story Of My Life kørte i baggrunden, mens Eleanor tog mig i hånden og trak mig afsted. Op af trapperne og ind i Lou's rum.

"Kan du ikke lide Niall?" jeg tog en dybvejrtrækning for, at få tid til at tænke over et svar. Jeg kunne jo godt lide ham og jeg kunne mærke at han vækkede noget specielt inde i mig, når jeg var sammen med ham. Dog inden jeg nåede at åbne min mund fortsatte Eleanor: "Isabella. Jeg kan virkelig godt lide dig. Vi er kommet tæt ind på hinanden på kort tid, og jeg lover dig at det du fortæller mig ikke kommer videre. Jeg kan også rigtig godt lide Niall, og han er en utrolig god ven. Han skal ikke såres. Dit blik da jeg fortalte dig, at han kan lide dig var en smule bekymrende." Hun så på mig, mens jeg bare stirrede tilbage på hinanden. Hvad skulle jeg sige? Åbne mig helt op for hende? Fortælle hende alle mine bekymrende tanker?

"Sig noget Isabella. Du gør mig nervøs nu - Jeg troede lige, at vi skulle være et team i fremover." Jeg fik et smil frem. Gud hvor er Eleanor bare sød! "Undskyld. Jeg har simpelthen bare så mange tanker oppe i mit hoved. Niall og jeg er fra to forskellige verdener. Det der er sket i denne weekend er jo bare for denne weekend. I rejser videre til næste by, og jeg rejser hjem til mine studier. Jeg synes Niall er utrolig sød, og egentlig meget af det jeg drømmer om... Men han er dén Niall." hun så forskrækket på mig, "Wow, wow, wow! Hvad sagde du lige først? Dette er bare for denne weekend? Og vi rejser hver til sit. Er det sådan du har det?" Jeg trak lidt på svaret "Mhm. Nej, det er sådan jeg tænker det realistiske er. I møder nye spændende mennesker, byer og fester." Eleanor lagde sin hånd på knæet af mig. "Jeg vil ikke glemme dig. Jeg er ikke med i hver eneste by - Jeg møder ikke altid nye mennesker, byer eller fester. Og nej, jeg ser ikke Louis så meget som jeg kunne ønske mig, men vi finder ud af det sammen. Vi ser hinanden når vi begge har mulighed og tid. Ja, jeg skal bøje mig nogle tidspunkt for hans tidsplan, men vi ser hinanden og er sammen." "Jamen okay. Jeg indrømmer det! Jeg er helt vild med ham. Hver gang jeg er i hans selskab er alt omkring mig ligegyldigt, og det handler kun om ham. Min krop bliver bare det mere frisk, positiv og glad. Jeg kan ikke lade være med at smile når han åbner munden eller gør noget." Jeg så søgende på hende. "Tak Isabella. Det var også det vi andre så i går. Jeg blev helt nervøs. Vil du have det i har til at stoppe nu?" "Jeg ved det ikke...." Rummet blev helt stille, men fyldt med 700 tanker. Pausen var lang, men ikke ubehagelig. Hun lod mig tænke. "Vi piger hjælper jo hinanden. Tænk over det, men ikke alt for længe.... Lad os så få dig hjem, så vi kan komme til koncert om lidt igen"

Hun rejste dig, og rakte ud efter min hånd for at hjælpe mig op. Jeg tog i mod den og rejste mig. "Er du okay?" Hun så på mig inden vi begyndte at gå ned til de andre. Jeg nikkede ja.... Og svarede kort efter "Jeg er bare sådan i tvivl. Jeg er i tvivl om det her er noget for mig - Og det tror jeg simpelthen ikke det er" Min hjerte slog et ekstra slag da ordene kom ud i rummet.... Da ordene pludselig blev virkelige!

Hejsa. Dette var en kort et :-) Jeg udgiver ikke i weekenden, da jeg er København for at besøge min veninde. God weekend alle dejlige læsere!