She is not perfect, but she is all I want - Oversat til dansk

The boy

Der blev banket på døren kort efter, at ordene var kommet ud af min mund. Ordene der egentlig havde afskrevet mig fra at være her. Ordene der betød at dette eventyr var slut. Ordene Niall ville få af vide efter denne øvning. Det var Sandra og Daniel der bankede på døren, og de havde  nu stukket hovedet ind. ”De er færdige dernede. Klar til at tage med hjem?” spurgte Daniel. Jeg nikkede, og så tilbage på Eleanor. Hun gik fra at have et sørgmodigt blik til at forsøge, at få et smil frem til mig. ”Ses Isabella”. Jeg sendte et venligt blik tilbage til hende inden jeg gik ud af rummet.

Da vi kom ud på gangen kunne vi høre en komme løbende, og til sidst råbe mit navn. ”ISABELLA!” Det var den irske accent der kom klar igennem rummet. Vi så Niall komme løbende op af trappen kort efter, at der var blevet råbt mit navn. ”Hva så?” sagde jeg mens jeg grinte af ham. ”Husk ordentligt fodtøj!” sagde han smilende og blikkede med det ene øje. Jeg rullede øjne af ham for at drille ham. ”Modtaget. Gå nu hjem og sov lidt inden koncerten.” Han gav honnør til mig, og sagde modtaget. Præcis som jeg havde gjort til ham tidligere. ”Ses!!” Lød de fra os alle tre i kor.

***

”Mmh, der er ikke noget bedre end at have dynen med ud på sofaen.” Vi nikkede i enighed. Vi lå alle sammen på sofaen for at slappe af, mens vi skiftes til at fortælle en joke. Jeg ved ikke engang hvorfor vi begyndte på at fortælle hinanden joks, men det var SÅ sjovt.

”Og du skal ses med Niall efter koncerten” Sagde Daniel og så over på mig med et kæmpe smil. Min mave krøllede sig sammen, og gjorde ufattelig ondt. ”Mhm” var det eneste jeg kunne svare. Jeg skulle jo ses med ham, men det ville nok kun blive kortvarigt. Eleanor har kendt Niall længere tid end mig, og hun passer også på ham. Niall ved det allerede. Han ved at jeg ikke er interesseret i hans rock-star liv og derfor ikke interesseret i ham. Jeg kunne ikke engang få bare et lille smil frem på min læbe selvom jeg prøvede. Jeg så bare ned i dynen. ”Isabella? Hvad sker der?” Sandra så underligt på mig, men jeg havde ingenting at sige. Mit hoved var fyldt med Niall, men jeg kunne samtidig ikke overskue mine tanker. ”Skal vi ikke prøve at sove en times tid? Jeg skal nok gå først i bad.” fik jeg sagt, og forhåbentlig snorede mig udenom Sandras spørgsmål. ”Rigtig god ide. En lur ville være dejligt” svarede Sandra tilbage, men blev ved med at stirre på mig efterfølgende. Jeg vendte mig ind mod ryggen af sofaen for at undgå øjenkontakt.

Min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere. I et forsøg på, at kontrollere den, kunne jeg mærke en tåre presse på. Jeg ville holde den inde, men det var umuligt. Den første tåre trillede ned efterfulgt af den næste. Uden lyd trillede den ene tåre efter den anden, og det gjorde ondt. Det gjorde så ufattelig ondt i kroppen. Jeg pressede min knytnæve helt sammen i et forsøg på, at stoppe tankerne og tårerene. Han er så sød. Det lykkes lidt, og efter at have tænkt en masse tanker igennem drog jeg til drømmeland.

Jeg vågnede ved, at noget dryppede ned i ansigtet på mig og lidt grin var over mig. ”Haha. Du kan alligevel ikke lade være med at smile” Det var Sandra der havde sit våde hår over mig. ”Jeg troede, at du skulle i bad først” Jeg gabte stort mens jeg forsøgte at sige ”Det troede jeg også.” Vi grinte højt i kor sammen og jeg rejste mig fra sofaen. ”Daniel er færdig om 2 minutter, så kan du hoppe i bad. Du skal være lækker i aften. Din sidste aften med Niall.” Jeg smilte forsigtigt til hende. ”Din allersidste?” Jeg blev utrolig overrasket over Sandras spørgsmål. Jeg smed mig tilbage i sofaen, og følte alt i verden var ligegyldigt – Og det kunne Sandra godt mærke på mig. ”Du er jo forelsket i ham. Jeg har aldrig set dig opføre dig som du gør, når han er tilstede. Giv det nu er forsøg.” Jeg lukkede mine øjne i håbet om, at alt dette var forsvundet når jeg åbnede dem igen…. Men det var ikke tilfældet. Sandra havde nu sat sig ved siden af mig, og var klar til at se mig dybt i øjnene. Vi stirrede bare ind i øjnene på hinanden indtil jeg hørte en dør gå. ”Jeg må i bad” jeg rejste mig hurtigt. ”Du kan løbe fra mig, men du kan ikke løbe fra dine følelser!!” Råbte hun efter mig inden døren til badeværelset smækkede i.