Han havde forresten også spurgt, om vi ikke skulle være sammen idag.
Jeg sagde selvfølgelig ja.
Vi havde nu fået fri.
Jeg gik hjem sammen med Marcus og Martinus.
Martinus og jeg gik op på hans værelse.
Vi satte os i hans seng.
Jeg var bare på min mobil imens, ja hvad nu Martinus lavede.
Jonas: Hvordan går det så?❤️😂
Sara: Det går da fint☺️ Hvad med dig🤔
Jonas: Fint☺️
"Hvem skriver du med?" spurgte Martinus.
Jeg kiggede op på ham, der bare sad, og stirrede på mig.
"Bare en af mine venner" svarede jeg.
"Når hvad hedder hun så? spurgte Martinus, og smilede.
Jeg kunne bare mærke, at han hentydet til, at det skulle være en pige.
Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham.
"Jonas" svarede jeg.
Martinus' smil forsvandt ligeså stille.
Havde jeg gjort noget galt eller hvad?
"Er det ham du har skrevet sammen med hele dagen?" spurgte han.
"Mhh" svarede jeg bare.
Man kunne godt se, at Martinus ikke var tilfreds med det svar, han fik.
Martinus sagde ikke noget, men bare kiggede ned på sine fingrer, som legede med hinanden, eller hvad man skal sige.
"Er der noget i vejen eller hvad?" spurgte jeg.
"Nej nej" svarede Martinus, men blev ved med at kigge ned.
Jeg rystede bare på hovedet, og skrev videre med Jonas.
Jonas: Men hvad laver du så?😂
Sara: Bare sammen med en ven:)
Jonas: Når hvem der det?
Sara: Det er en der hedder Martinus. Men han er vidste lidt sur på mig:((
Jonas: Hvorfor?
Sara: Idk.
Jeg kiggede op på Martinus, der stirrede på mig, men med det samme han så jeg kiggede op på ham, kiggede han ned igen.
Jeg slukkede min mobil.
"Skal vi ikke lave noget?" spurgte jeg.
"Jo. Eller har du tid? Du bruger jo så ufattelig meget tid, på at skrive med en eller anden der hedder Jonas" svarede Martinus flabet.
"Ej lad nu vær med at være så barnlig" sagde jeg.
Martinus kiggede stadig flabet på mig.
"Må jeg ikke skrive med andre mennesker eller hvad?" spurgte jeg.
"Jo, men du skriver jo hele tiden med ham" svarede han.
"Martinus slap nu af! Du kan ikke bestemme over, hvem jeg skal skrive med!" sagde jeg.
"Okay så hvis jeg skrev med en pige hele dagen, ville du have det okay med det?" spurgte han.
"Det ved jeg ikke! Vi er ligesom ikke kærester vel!" svarede jeg.
Martinus blev stille.
"Vi har aldrig været noget eller hvad?" spurgte han stille.
"Det ved jeg da ikke" svarede jeg.
Jeg rejste mig op fra sengen, og gik ud af Martinus' værelse.
Jeg tog hurtigt sko på, og gik over til mig selv.
Jeg tænkte hele aftnen på Martinus.
Jeg gider jo ikke at være uvenner med ham.
Jeg faldt stille i søvn virkelig trist.
Da jeg vågnede, tog jeg tøj på, og gik nedenunder.
Da jeg kom over i skolen, satte jeg mig bare på min plads.
Da vi fik frikvarter, spurgte Mathilde, om vi skulle gå ned i kantinen, så det gjorde vi selvfølgelig.
Mathias og Marcus kom og satte sig.
Martinus kom lidt bagefter.
Han satte sig surt ned.
"Hvad er der lige galt med dig?" spurgte Marcus, og kiggede på Martinus.
Martinus kiggede på mig.
"Det er ligesom ikke særlig fedt, når nogle leger med ens følelser!" svarede han surt, og kiggede på mig.
"Jeg leger ikke med dine følelser!" sagde jeg.
Martinus rullede bare øjne, og tændte sin mobil.
"Okay hvad sker der lige med jer?" spurgte Mathilde.
"Martinus er åbenbart så sur, fordi at jeg skriver med andre mennesker" svarede jeg.
"Nej! Det er Sara, der giver udtryk for, at vi har noget, når vi IKKE HAR!" sagde Martinus, og kiggede på Mathilde.
Eller da han sagde 'ikke har' kiggede han hen på mig.
"-Og hun skriver hele tiden med en, der hedder Jonas!" fortsatte han.
"Slap nu af Martinus! Kan du ikke fatte, at mig og Jonas bare er venner??" spurgte jeg, og kiggede på Martinus.
---------------------------------------------------------