Seventeen *AFSLUTTET*

Lejrskole part 3

Efter skideballen, mig som næsten ikke nåede bussen, og Nicole som var endnu længere tid om at komme ned til bussen, (hvilket hendes stilletter kan forklare)- sidder jeg nu bare i komplet stilhed og ligger hovede mod ruden, så jeg kan mærke bumpene mod mit hovede.

+++

Cody kommer ned til mig og siger til de andre piger, at de skal rykke en balle. Han sidder nogle sekunder hvor han bare stirrer på mig. Det blev pænt klamt i længden, så jeg siger: "har du ikke noget bedre at tage dig til?" siger jeg med et venligt smil smurt i ansigtet. Han kigger ned i gulvet, og da han kigger op igen er hans brune øjne udskiftet med to hule huller. Jeg skriger men ingen lyd kommer ud, så jeg maser mig skræmt op mod vinduet. Han åbner munden og ud står biller og klamme krybdyr, jeg skriger igen men ingen hører det. Der er ikke en eneste person der vender sig om og hjælper stakkels lille, hjælpeløse mig. Han kommer tættere på mit ansigt.

"Jeg troede du elskede mig Abbygal Hunter" siger han. Jeg ryster overalt. "Dumme lille Abbygal Hunter". Han rækker ud efter mig, og jeg prøver desperat at slå hans hænder væk, mens jeg lydløst åbner munden for at råbe om hjælp. Panikken breder sig, da jeg ikke kan høre min stemme hans hånd lander på min arm, han ryster mig og bliver ved med at sige mit navn. Jeg vågner med et spjæt, og kan mærke en hånd på min arm, jeg slår omkring mig, indtil mit blik mødes med Fran's hun ser mærkeligt på mig. I den ene hånd har hun en sandwich som hun med en beskyttende hånd holder om, Fran skal ikke nyde noget af mit lille stunt.

"Caaaaaaalm down gurl, jeg ville bare give dig en sandwich" halvt griner halvt skræmt siger hun, jeg kan mærke min mave rumle, så jeg tager den glad. Ingen hørte eller så mit mærkværdige flip, heldigt for mig. Og dem.

"omg, Francisca du er min redning" jeg smiler ned i sandwichen

"vi er her om 10 minutter!" siger Sasha begejstret, jeg hviner, eller hvad man kalder det når man har munden fuld med en lækker sandwich. I det samme stiller Vibeke sig op og skal lige til at falde i et sving, så der bredes en latter, hun giver blot os allesammen dræberblikket. Hun rømmer sig og folder et papir ud. Jeg kan mærke en kvalme samle sig inde i mig, så jeg skynder mig at kigge ud, på alle de høje bjerge der suser forbi.

"Nu hvor vi næsten er fremme, tænkte jeg at det var på tide at afsløre jeres værelseskammerater" hun retter lidt på brillerne, en masse grupper bliver nævnt og jeg sidder og keder min røv af, selvfølgelig er jeg til sidst. "Gruppe 9, Sasha og Amy" jeg kan høre et sejrsråb og en fistpump ryger i vejret, "gruppe 10, Francisca og Felicity". Jeg måber, Fran sender mig et bedrøvet og opmuntrende blik, ikke at det hjælper. Jeg har ikke styr på den person der er tilbage og jeg skal sættes sammen med, gad vide hvem det var.

"og rosinerne i pølse enden, gruppe 11, er Abbygal og Cody." Jeg sidder lidt ude af stand til at reagere, jeg kan bare mærke en kuldegysning flyve igennem mig. Det kan ikke være sandt.

+++
Cody lyder vidst heller ikke så begejstret, der kommer et højlydt suk ovre fra ham. Men vi kan lige så godt droppe at prøve og snakke Vibeke ud ad det igen, så vi holder bare vores kæft. Jeg kan mærke en hånd på min skulder, Amy, hun kigger nervøst på mig.

Den her situation minder mig om den trøje jeg lånte af Cody, jeg har taget den med så jeg kunne give ham den tilbage. Pludselig begynder jeg at gå i detaljer, der er sguda kun ét toilet!? Og hvis der kun er en dobbeltseng flytter jeg ind hos Amy og Sasha, og jeg lyver ikke. Hvad med badet? Fuck. Ja jeg regnede jo med at Vibeke i det mindste, satte mig sammen med en pige, så det eneste sovetøj jeg har med er mine hvide bootyshorts og en hvid kort t-shirt. Jeg går lidt i chok inden i, han har ikke ret til at se mig i så lidt tøj, igen. Og efter det der skete hjemme hos ham, har vi ikke snakket siden, også pludselig bo sammen med ham i tre dage, jeg mener hvor uheldig har man lige lov at være?
+++
Vi tager vores bagage ud ad bagenden på bussen, også begynder Vibeke at råbe os op. Åndssvagt. Jeg ved ikke hvor mange timer jeg har siddet i den bus, jeg ved bare at jeg ALDRIG skal på sådan en igen, bortset fra at jeg selvfølgelig også lige skal hjem igen. Pis. Jeg kigger op på den store bygning lige foran mig, på forsiden står der "Hotel Vinci." Pludselig hører jeg mit navn blive råbt op, jeg siger et "her." Det er godt jeg har stor jakke på og striktrøje, for er du sindssyg det er koldt, sneen lægger som en stor dyne over hele landskabet. Der er en håndfuld mennesker ude at stå på ski, og jeg kan mærke sommerfuglene i maven bakse rundt.

"Så marchere vi ind, husk ikke at råbe, vi er trods alt ikke på skolen mere" siger hun bestemt, og vi følger hende hen til døren. Da hun har fået alle kortene til vores værelser begynder hun at dele dem ud til en af værelseskameraterne, da jeg står bagerst får Cody kortet som den første, han prøver at få øje på mig. Jeg ruller med øjnene, og går så ud ad flokken med min helveds tunge taske efter mig, han står lidt akavet og tripper med fødderne. Hans hår sidder stylet, og han er lækker som altid, nogle gange overvejer jeg om han overhovedet har en af de dage, hvor man er grim uanset hvad? Jeg kigger ud på flokken af teenager, som står midt i en meget fin lobby, jeg strejfer Nicoles blik ogg hun ser ud som om hun kunne dræbe ligenu, så jeg nyder øjeblikket ved at sende hende et smil. Også går vi op ad trapperne

"Hvilken etage?" Spørger jeg næsten toneløst, han kigger ned på kortet.
"Ehm, 3 etage og værelse nummer 16" siger han vi går tavst videre og vi kan høre de spændte stemmer snakke bag os. Da vi går ned ad gangen kigger jeg på tallene på dørene, 13, 14, 15, og 16 et øjeblik står han bare og kigger på døren
"Jorden kalder Cody" siger jeg og kigger på ham med et øjenbryn i vejret og en viftende hånd foran hovedet på ham, det er som om han vågner op fra en koma
"Sorry" han kører kortet igennem den der maskine, som minder meget om en kredit kort maskine, den går fra at lyse rød til grøn. Han åbner døren og vi træder ind, det første jeg ser er to adspredte senge med mindst tre meter imellem hinanden, jeg ånder lettet ud og stiller tasken på gulvet her er ikke specielt meget plads men der er nok. Jeg hænger min jakke, ved siden af Cody's, han har allerede lagt sig på den ene af sengene som står tættest på døren. Jeg sprænger op i den anden og sukker til freds men mit ansigt skifter hurtigt fra tilfredstilt, til seriøst
"Og jeg ville bare lige sige Cody" siger jeg, han sætter sig op og kigger på mig med sine brune øjne "ikke noget med at hygge sig med pigerne HERINDE! Hvis du absolut ikke kan holde fra en af dem, så er det inde hos hende.. Eller ham, jeg bedømmer dig ikke." Han kigger mærkeligt på mig

"Javel madame jeg skal nok lade vær med at gøre dig alt for misundelig" siger han med et ironisk medliden ansigtsudtryk "og jeg er IKKE til mænd." Han ser frastødt ud
"Nu til reglerne" siger jeg og sætter mig op, han kaster med hovede
"Var det ikke regel nok?" Jeg ryster på hovedet
"Et Ikke noget med en pludselig fest herinde uden vi ved det, to Når man er ude på badeværelset, i bad feks. går man under INGEN omstændigheder der ud" hans ene øjenbryn er løftet, og han kigger på mig som om det her er totalt latterligt "tre man respektere hinandens private ting"

"Er du færdig?" Siger han, jeg nikker og smiler tilfreds
"Fordi så er der noget jeg gerne ville indvende" han holder kort pause "jeg ville gerne forklare det der skete hjemme hos mig.. Jeg var fuld den anden aften efter festen. Altså sådan MEGET fuld. Så jeg vågnede bare op med Nicole ved siden af mig næste morgen, jeg aner ingen ting der skete den nat. Det må du virkelig undskylde, det var ikke fordi jeg gjorde det for at såre dine følelser og sådan." Jeg kan mærke min mave snørre sig sammen, og jeg kan ikke få mig selv til at kigge op på ham, han fortsætter igen "og jeg må indrømme at jeg altid er lidt gnaven når det kommer til tømmermænd."
Jeg sidder lidt og tænker, jeg var så opsat på at han gjorde det fordi han ville have hævn over mig og Patrick havde "knaldet" hvilket er en frygtelig tanke, at jeg ikke tænkte på andre grunde. Så kigger jeg op og ind i hans øjne, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men så ryger det ud
"Hvorfor undskylder du? Du kan jo egentlig bare komme videre med dit liv og glemme hvad der skete. Jeg mener jeg er ret sikker på jeg ikke er den første pige til at vidne andre piger i din seng, og jeg er ikke engang en af dine "elskerinder" siger jeg, men pludselig slår det mig. Er det fordi jeg blot er endu en af hans mål, endu en af hans sex lyster, er det hvad jeg er i hans øjne? Han slipper ikke mit blik, men hans bryn er rynkede en smule

"Måske fordi jeg har følelser for dig."

~~~~~~~~~~
Undskyld vente tiden, jeg har bare haft nogle problemer med min ipad 😂 men jeg takker for tålmodigheden
Holy shit, 13 tusind views på min bog? Jeg kan virkelig ikke fatte det, 13 tusind tak til dig❤️