Ham - Stefan Hjort

Kapitel 20

Stefan kigger væk. Jeg bliver trist, faktisk trist... og det virkelig dumt. For jeg skal bare ikke falde for ham. I sær ik når han er en player. Jeg kan bare ikke. Og nu sidder jeg her med en dårlig mavefornemmelse, bare fordi han kiggede væk.
Jeg følte bare hans øjne fortalte mig noget. Som om han ville mig noget. På en god måde. Jeg rømmer mig og trækker mig tilbage i stolen. Jeg piller ved mit armbånd, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige nu.

Stefan begynder at spise videre på hans burger igen. Så vi spiser i stilhed. Min dårlige mavefornemmelse, gør mig svimmel. Åh nej, jeg skal bare ikke besvime nu. Jeg har nogen gange været ved at besvime, efter uheldet. Fordi jeg bliver så dårlig og min krop bare lukker ned. Jeg stopper med at spise og kigger rundt, efter et toilet.
Der!
Jeg rejser mig, måske for brat op. Men jeg skal bare der ud og trække noget luft. Være alene, tænker jeg. Mit hjerte begynder at banke.
" Hey " stefan tager fat i min arm, mine øjne møder hans. Som lige før...
Han kigger på mig med et bekymret blik. Jeg ryster på hovedet og vrider mig ud af hans greb. Jeg stormer hen til toilettet.
Jeg låser mig inde på et af toiletterne. Der sidder jeg så. Og for et panik anfald. Jeg ryster og kan næsten ikke trække vejret. Jeg tager mig til hovedet og prøver at falde ned. Er jeg bange for at besvime? Mine tanker køre rundt. Hvorfor er jeg trist over det med Stefan? Bare fordi vi kiggede hinanden i øjnene? Jeg mærker mine ben ryste og det begynder at prikke for mine øjne.

Jeg giver et spjæt fra mig da en tager i håndtaget.
" Cat? Er du derinde"
Jeg genkender stemmen. Det Stefan.. er han virkelig kommet herind bare for at tjekke op på mig?
Jeg synker en klump i halsen. Og prøver at sige noget. Men min hals og mund er så tør. Jeg mærket panikken stige. Jeg er ude af balance. Det begynder virkelig at sortne nu. Skal jeg bare åbne? Jeg tænker over om jeg skal eller ikke skal.
" Cat ?" Stefan banker let på døren, " du gør mig bekymret"
Jeg trækker nu efter vejret som om det mine sidste vejrtrækninger.
" jeg ved det dig Cat, luk mig nu bare ind"
Jeg er ved at falde fra wc'et brættet men jeg bruger mine sidste kræfter på at holde mig oppe. Jeg kigger på nøglen der bare skal drejes rundt. Også går alt nok. Jeg bliver ved med at kigge på den. Mit syn slører igen. Nu bliver jeg virkelig bange. Jeg banker min hånd mod nøglen og ryster, jeg kan ikke få fat om nøglen. Jeg lukker mine øjne. Alt er sort. Jeg føler mig frem, og får fat i nøglen. Jeg drejer rundt og mærker døren bliver åbnet.
Det sidste jeg ser er Stefans øjne blive store og kigge bekymret på mig.