Kapitel 11

494 14 3
                                    

Stefan synsvinkel

Jeg sidder i en hård stol inde på hospitalet. Cats mor og far er der. De kigger ikke på mig. Jeg føler mig lidt usynlig. Det er ret ubehaligt. Jeg for det mere og mere dårligt. Jeg tager hånden op til min læbe, hun bed i. Mit blik sløere og jeg ser hendes vred ansigt for mig, lige inden hun læb ind i vin glassene.

Jeg vågner op. Mit hovde dunker. Jeg kigger over på den nærmest ur, i vente salen. Klokken er 3 om natten. Jeg slår ud efter et armlæn. Jeg rejser mig tungt op og finder Cats stue.
Jeg kigger ind af døren. Hun ligger stadig i koma. F**k. Jeg høre nogle læger komme om hjørnet, jeg gisper og går ind til hende og gemmer mig.

Lyden af masinken der hjælper hende åndedrat, giver mig kvalme. Jeg bliver svimmel. En forfækelig bippe lyd begynder. Jeg tager mig i at holde vejret.
Døren bliver flået op. Først kigger de med store øjne på mig og begynder at råbe " Hurtigt "

Jeg er låst fast på guvlet. Mens de begynder på alt muligt. Jeg begynder at tage mig til hovdet. En hånd rammer min. Da jeg kigger op er det en vagt. Jeg gisper.

" Hva laver du her unge mand "

" Jeg kan forklare " Min stemme ryster.

" Kæresten ? " Han kigger ned på mig

" Ja.. " jeg bliver skuffet over at  jeg sagde ja. Det er vi jo nok ikke mere.


Ham - Stefan HjortWhere stories live. Discover now