Ham - Stefan Hjort

Kapitel 3

Jeg lukker mine øjne. Lidt må jeg vel godt slappe af ikke? Aha.
Jeg mærker en hånd på mit lår, det giver mig et chok.
" Undskyld " Hører jeg Stefan sige, han rejser sig hurtigt igen. Hvad laver han lige? Jeg kigger forvirret på ham.
Lauritz kommer tilbage med hænder fyldt, med kager. Jeg små griner af ham. Han smiler og kaster alt det han har købt på et bord.
" Så skal jeg æde" griner han.
Jeg kan mærke min fod har det bedre, så jeg prøver at gå lidt på den. Lauritz har sat sig i sofaen, han kigger på mig. Vi siger ikke rigtigt noget.

Tiden flyver afsted, jeg snakker med dem om deres still osv. Nu skal jeg bare til at hjem, efter en mærkelig lang dag.
Jeg går ikke så godt, men det kunne være værre. Jeg siger farvel til drengene og går op til min bus.

(Stefan synsvinkel)

Jeg og drengene er her stadig. Cat er lige gået. Hjælp, hvor er hun dejlig. Vi snakkede dog ikke så meget sammen. Men af det vi gjorde. Jeg er solgt. Jeg har ikke kigget efter piger i lang tid, og jeg har hellere ikke haft lysten. Men Cat, hun er noget. Hendes udstråling og smil. Woaw. Jeg smiler lidt for mig selv.

Men Lauritz og Cat kender tydeligvis hinanden. Jeg må hellere holde mig lidt i skyggen, hvis Lau så hendes først.
Jeg sidder enligt bare i mine egne tanker. De andre drenge snakker bare.

" Lauritz har dig og cat noget kørerende ? " Spøger Jonas. Han griner. Jeg sidder bare og lytter på deres samtale. Måske mest fordi de pludselig begyndte at snakke om Cat.
" Nej vi er bare gode venner, og desuden så siger jeg det bare, men det kan være jeg snart har en kæreste " griner Lauritz.
Jeg kigger glad på ham. Yes har jeg lyst til at råbe, men jeg gider ikke at de skal drille mig med det.

Desuden kan hun også bare have en dårlig personlighed og bare se godt ud. Eller bare give et godt første håndsindtryk. Jeg prøver at lade være med at tænke på hende.

Men efter noget tid, sider jeg og tænker på hende igen. Hendes smil hendes øjne. Hun er så skøn.