Ham - Stefan Hjort

Kapitel 15

(Stefan synsvinkel)

Jeg høre døren smække bag mig. Jeg river mig selv i håret. Mine øjne kan ikke fokusere. Hun ved hvem jeg er, men hun lader som om vi aldrig har haft noget kørende.

Eller har hun bare glemt det..
Alt vi har opbygget er væk.
De andre drenge sidder i ventestuen. Lauritz vinker, for at få min opmærksomhed. Selvom jeg er helt rundt forvirret, går jeg med tunge skridt hen mod dem.
Lauritz sætter sig i en stol ved siden af mig.
Vi sidder i lidt tid, uden nogen af os siger noget.
" Hun kan godt huske os, og hun bliver okay igen" mumler jeg.
"Hvor godt!" Udbryder Lau. Han klapper hænderne sammen og de andre jubler.
Jeg ryster på hovedet og rejser mig. Jeg gider ik det her. Jeg er så træt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. En arm tager fat i mit ærme.
" Hey hvorfor går du bare hjort?"
Jonas kigger på mig. Vi står tæt på udgangen.
" Jonas hun kan ik huske vi har haft noget kørende. Jeg har fucket det hele op" jeg kigger ned i jorden.
" Du har ik fucket noget op" Jonas tøver, han ved nok ik hvad han skal sige.
" Jeg var så dum at bare gå fra hende når hun blev fyret" jeg slår ud i luften af vrede. " jeg ved ikke hvorfor jeg bare gav op. Som om det ikke ville fungere, når hun ikke arbejde for os, længere"

Jonas trækker mig ind i et kram. Han kan åbenbart det med følelser. Han er ligeglad med alt det der, "drenge skal være hårde" noget.
" hun var skide sur Jonas, mega sur. Og det som om, de slag hun gav mig i bryset, kan stadig mærkes. Lige inden hun løb ind i alt det der pis glas" jeg mumler ordene frem. Mens jeg gemmer mit ansigt i hans kram. Han trækker sig fra mig.
" hvis hun virkelig ik ka huske det" han kigger mig i øjene, men det var for hårdt at høre, så jeg kigger ned igen. Han ryster mig lidt i armen og taler videre " så byg det hele op igen... " han holder nærmest vejret. Som om han er bange for at ordene vil såre mig." Hvis hun er det værd"
Cat er alt værd.. men det vil også bare være underligt.. eller det ved jeg ikke. Jonas venter på svar.

" du har vel ret" jeg sukker og tager mig til hovedet.
Vi går tilbage mod de andre igen.

" Hey.. du sagde hun husker os, men ved hun stadig hun ikke arbejder for os længere?" Spørger pelle, da jeg sætter mig.
" det lød ik som hun husker det"
De kiggede på mig.
" hva gør vi?" Lauritz kørte en hår gemmen hans hår.
" fortæller hende det bedst hun ikke arbejder for os længere " Jonas slyngede ordene ud som om der ingen anden udvej var.
Jeg nikkede bare.
" husker hun jeres forhold?" Pelle tøvede. Han var sikkert bange for at høre, hun ik kan huske det.
" nej hun husker det ik" jeg bed mig på indersiden af min kind, for at tage mig sammen.

Pelle så overrasket ud.
"Shit" hviskede Lauritz.
" men jeg bygger det op igen!" Jeg prøvede at skabe en positiv stemning
De kiggede skeptisk på mig. Men så smilede de.
" ja ja self hjort" smilede Pelle.
" hun var skide vild med dig før"
Ja det var hun.. jeg holdet fast i tanken, at det var datid...
" Hey hjort!" Andy kommer gående.
Jeg sender ham et skørt smil.
" drenge en ny stylist er blevet ansat" han holder en pause og roder i hans papir," hun hedder Sofie, i skal være i lokalet kl 9:00 i morgen. Hun kommer der for at møde jer"
Vi nikker alle forstående.
" no problmo" siger Jonas med et grin.
" godt godt" Andy sætter sig " hva så? Cat? "
Der bliver underligt stille igen. Sådan en seriøs stemning. Jeg strækker mig lidt og tager mig sammen igen.
" hun er okay.. hun husker os, dog ikke alt efter vi blev kærester... sååå hun ved ik hun er fyret "
Andy smiler lidt.
" dejligt, udover i lige skal informere hende omkring hun er fyret"
Jeg smiler bare.
Det gør ondt, når han ikke tænker på andet end arbejde nogen gange.. og jeg har ikke lyst til hende der Sofie.

Jeg hader at Andy ville ha en ny stylist fordi jeg blev kærester med Cat... hader det. For det vil måske aldrig være sket hvis det ik var for alt det her pis.