Faith

Hjemrejsen

"Hun er stadig ikke vågen, hvad skal vi gøre?" Nhakimiel sidder ved siden af Faiths seng, med hendes hånd i sin.
"Det tog hårdt på hende at bruge sådan en stor mængde af sine kræfter, så vi kan ikke gøre andet end at give hende tid til at hele og 'genoplade'. Hun vågner når hun er klar." Gabriel hviler en hånd på Nhakimiels skulder,
"Men der er næsten gået en uge."
"Hun skal nok komme sig. Vi må bare være tålmodige." Gabriel er selv utrolig bekymret, da han trods alt aldrig har haft en patient med lignende symptomer.
"Hvad med du går ind i stuen og hviler dig. Der er alligevel ikke meget andet du kan gøre for hende nu."
"Hent mig, hvis der sker den mindste form for forandring."
"Det skal jeg nok." Gabriel mindes dengang Faith lå bevidstløs på Infirmeriet. Han sætter sig ned i Nhakimiels sted, og tager også fadt i hendes hånd.
"Kom tilbage til os. Vi vil ikke miste dig."
Gabriel lader hans blik falde til jorden og sukker dybt,
"Jeg vil ikke miste dig"

---

De næste par dage skete der egentlig ikke så meget. Michael havde travlt med at prøve at finde ud af hvad Lucifers næste træk ville være, og Nhakimiel brugte det meste af sin tid ved Faiths side. Gabriel havde besluttede at det var på tide at de tog tilbage til Himmeriget, men han vidste det ikke kunne lade sig gøre før Faith vågnede.
En aften hvor de alle sammen var faldet i søvn begyndte en lys at stråle fra Faith, Michael lå på sofaen inde i stuen, Nhakimiel havde lagt sig på sin plads på gulvet og Gabriel var faldet i søvn i stolen ved siden af hende. Lyset pulserede og for hver puls blev det kraftigere. Gabriel og Nhakimiel vågnede da lyset var blevet så kraftigt at det næsten nået ind til stuen.

"Hvad sker der?" Nhakimiel ser forbavset op fra gulvet,
"Jeg ved det ikke, men jeg tror hun er ved at vågne... Hent Michael." Gabriel som nu har rejst sig står i komplet forbavselse.

"Hvad er det der foregår?" Siger Michael søvnigt på vej ind i værelset, men når han indser hvor lyset kommer fra, ser han uroligt op på Gabriel,
"Vi bliver nødt til at få hende ud herfra, inden hun får hele bygningen til at eksplodere."
"Michael, jeg tror ikke dette er det samme som det der skete i Helvede, jeg tror dette er hamløst. Kan du ikke mærke denne energi er anderledes?"
"Jo, det kan godt være, men hun er farlig og vi burde ikke løbe den risiko." Imens Gabriel og Michael fortsætter med at prøve at finde frem til en beslutning, ser Nhakimiel at Faith åbner sine øjne og lyset forsvinder.

"Faith?" De andre stopper med at snakke og ser hen imod hende,
"Faith? Hvordan har du det?" Nhakimiel ser lettet på hende og smiler.
Hun ser på dem med et forvirrede blik, og sætter sig stille op.
"Tag den med ro." Gabriel hjælper hende og lægger en pude bag hendes ryg, så hun har noget at støtte sig op ad.
"Hvorfor ser i alle sammen sådan på mig?"
"Fordi du har været bevidstløs i næsten 2 uger" Faith kan ikke tro sine egne øre, men fra seriøsiteten i Gabriels stemme ved hun at det er sandt.

"Hvad skete der?"
"Du reddet os" Nhakimiel giver hende et stolt smil,
"Det er en måde at se på det" Michael krydser hans arme irritabelt,
"Ja hun hjalp os måske, men det betyder bare at næste gang vi ser Lucifer vil hans hær af dæmoner være betydeligvist større."
"Han har ret" Alle ser overrasket på Gabriel,
"Nu da Lucifer har set hvor kræftfuld du er, vil hangøre alt for at få fingrene i dig." Gabriel ser bekymrer ud,
"Men nok om det, det er på tide vi tager tilbage til Himmeriget."
"Hvad med Lucifer? Og hans dæmoner?"
"Han gør ikke noget lige foreløbig."
"Men..."
"Vi har fuldført vores mission. Du ved nu mere om hvem du er, og vi forstår dine kræfter bedre og vi ved hvor de kommer fra. Og vi har alle været væk fra vores poster længe nok."

---

Natten efter, er det blevet tid for dem at tage afsted. De tager over i parken og finder et sted hvor de er sikker på at ingen kan se dem.
De folder alle deres vinger ud og gør sig klar.
"Lad os se at komme afsted." Siger Michael og letter, luften fra hans vingeslag vælter næsten de andre. Kort efter letter Gabriel også, og endnu engang er det Nhakimiel og Faith der står tilbage.

"Husk, at bruge så mange kræfter som muligt når du letter" Faith nikker.
Hun tager et sidste blik på lejlighederne, og så flyver de.