Faith

Dansens Dannelse

"Vi har nye ankommende på vej! Sig til Nhakimiel at han skal møde mig ved porten!" Siger Zaphikiel til en hjælperengel.

Zaphikiel er en engel som skal bevogte den vestlige port til Riget. Han sørger for sjælene når de kommer og viser dem vej til Haven, samt for at englen Nhakimiel bliver informeret når der ankommer sjæle så han kan vurdere om de har potentialet til at blive en engel. Nhakimiel oplever sjælendt at nogen af de nyankomne har potentialet, men da det er hvad han har fået som opgave klager han ikke og følger bare sin ordre.

Zaphikiel skal til at åbne porten og byde de nye sjæle velkommen, da Nhakimiel kommer løbende med al hast.

"Jeg nåede det lige" siger Nhakimiel forpustet og stiller sig ved siden af Zaphikiel.

"Jeg ville foretrække at du var her i god tid eller stod og ventede ved din post som du burde, men siden du insistere på at vandre rundt mellem portene som om du var ny bliver jeg nød til at sende bud efter dig hver gang de nyankomne kommer. Som om hjælperengelene ikke har bedre ting at tage sig til." svare Zaphikiel vrissen.

"Slap nu af Zaphikiel, jeg er her nu og det er det vigtigste og du ved godt at chancen for at en af disse sjæle har engle potentialet er meget lille, så ingen grund til bekymring ." Nhakimiel ser på Zaphikiel med et skævt smil.

Zaphikiel åbner porten, der består af høje og gyldne døre der har form som en engels vinger. Der begynder nu så småt at dukke sjæle op med forundrede og nysgerrige blikke. Som sjælene passere Zaphikiel, som rettere dem hen imod Haven, observere Nhakimiel nøje hver en sjæl for en markør der ville tyde på en af dem kunne blive en engel, men som altid ser han intet.

Zaphikiel lukker porten.

"Nhakimiel du bliver her imens jeg følger resten af sjælene hen til Haven" Zaphikiel sender Nhakimiel et seriøst blik før han retter sig mod sjælene og går med dem hen til Haven. Nhakimiel sukker dybt og sætter sig på en stol som står ved siden af porten.

Efter nogen tid ser Nhakimiel et lys der kommer fra porten. Han rejser sig i et sæt og vender sig mod det, men lyset bliver kraftigere som det kommer tættere på, og er så skarpt at det blænder ham. Han prøver at se hvad det er med sammenknebet øjne men lyset er simpelthen for kraftigt, så han skynder sig hen til en hjælperengel og beder hende om straks at hente Zaphikiel.

"Nhakimiel hvad er det der var så vigtigt at du..." før Zaphikiel kan færdiggøre sin sætning bliver han blændet af det kraftige lys.

"Hvad er det der?" spørger Zaphikiel bekymret,

"Jeg har ingen anelse" Nhakimiel og Zaphikiel er nu frosset i forbavselse.

-----

Dansen.

Dansen hun forsvandt i.

Hun ville svæve som en fjer fri fra bekymring, fri fra verdens støj.

Svæve som den frie sjæl hun nu var, svævende til himmels, svævende i en dans kun hun kunne forstå.

I hendes dans kom hun tættere på solen og som hun steg til vejrs blev hun mere fri end nogen anden på jorden.

Dem på jorden var fanget.

Fanget i bekymring, fanget i verdens støj.

Så fanget, at naturens melodi som kunne befri dem, forekom dem lydløs.

Men det var denne melodi som hun hørte, som rettere kaldte på hende og satte hende fri fra alt det unødvendige.

Kraften af denne melodi var en kraft som hun ikke kunne modstå at danse til.

En kraft der gav et løfte om glæde, en glæde som kunne fylde hendes hjerte med guddommelighed.

Som hun kom tættere og højere, blev musikken klarere.

Da åbnede hun sine øjne og så det fantastiske sted hun var på vej hen til.

Hun blev fyldt af en varme der fuldendte hende på den mest fantastiske og uventede måde, og hun kunne ikke undgå at fælde en tåre af ren lykke.

Faith var hendes navn.

Faith havde nu begyndt sin udvikling.

En udvikling som aldrig før.

Hun var ikke længere et menneske.

Hun var en engel.

-----

Lyset havde tvunget portens døre op og havde landet foran Zaphikiel og Nhakimiel og de så nu hvad det var i takt med at lyset dulmet.

"Det en sjæl...!" Zaphikiel så alarmende på den kvindelige skikkelse der nu lå foran ham,

"Nej, det er en engel!" Nhakimiel studerede hendes vinger og han vidste ikke om han skulle være bekymret eller spændt.

"Men det er umuligt, sjæle kan kun ankomme med potentialet til at blive engel og derefter gennemgå transformationen, men hun transformeret sig af egen vilje." Zaphikiel var nu helt ude af selv,

"Vi bliver nød til at bringe hende til Gabriel", Zaphikiel svare Nhakimiel med et nik og løfter hende op. De flyver nu hen til Gabriel som har sin post på englenes infirmeri.