Faith

Helingsproces

Nhakimiel og Zaphikiel havde næsten lige sat sig ned i venteværelset, da dørene til Infirmeriet sprang op og ind kom Faith.
Nhakimiel var den første til at møde hende på gangen, hvor hun omfavnede ham som var det hendes liv der afhang af det.

Zaphikiel stod bag ham og så forvirret på.

Faith tog nu et skridt tilbage og så lettet op på Nhakimiel. Hun nåede dog ikke at sige noget før han så ned på hendes ene arm og sagde:"Hvad er der sket? Du har et stort blåtmærke på din arm, det ligner næsten en hånd"
"Det er en længere historie..."

Inden hun nåede at fortsætte kom Gabriel og Michael gående, og med ét bukkede Nhakimiel og Zaphikiel sig.
"Michael hvad bringer dig?" Spørger Zaphikiel i forbløffelse.
"Michael har valgt at hjælpe til med vores undersøgelse i Faiths liv på Jorden."
"Det er en ære at skulle arbejde ved din side" svare Zaphikiel og bukker sig endnu en gang,
"Nhakimiel vil du følge Faith hen til hendes værelse, og imens vil Zaphikiel og jeg gennemgå hvad vi allerede ved med Michael"
Nhakimiel nikker ja og gør det straks.

-----

Faith sætter sig på hospitalssengen i værelset og Nhakimiel sætter sig på stolen ved siden af.
"Nå...vil du nu fortælle mig hvad der er sket med din arm?" Faith lader hendes blik falde på mærket på armen og sukker,
"Det var Michael, han ville tage mig, fordi han mener jeg er en trussel mod Himmeriget" Hun har nu tårer i øjnene, Nhakimiel sætter sig derfor ved siden af hende og lægger en arm om hende.
"Hvorfor tror han dog det? Du har da ikke gjort noget..."
"Men hvad nu hvis han har ret...hvad nu hvis jeg virkelig ikke har bragt andet end frygt og ondskab til Himmeriget"
Faith ser op på Nhakimiel og møder hans blide hasselnøddefarvet øjne.

Nhakimiel ligner på mange måder Michael, han er høj og muskuløs som ham, dog ikke ligeså høj. Hans hår er også langt men det er bare blond. Han er dog langt mere omsorgsfuld end Michael.

"Faith, jeg vil altid tro på dig, selv hvis ingen andre vil og derfor skal jeg nok være en konstant påmindelse om din godhed. Der er intet du kan sige som vil få mig til at tro at du er ond og skaber frygt, og slet ikke med vilje"
Faith smiler og giver ham uden tøven endnu et kram.

-----

Alle står nu samlet i venteværelset.

"Med det i er kommet frem til, har jeg besluttet at Gabriel og jeg tager ned på Jorden for at undersøge tingene nærmere" Siger Michael i en dominerende tone.

"Jeg tager med"
"Ikke tale om, jeg har allerede sendt bud efter en hjælperengel som kan holde øje med dig mens vi er væk"

Faith har på dette tidspunkt fået nok af Michaels mistro til hende, og hendes øjne begynder at lyse som om der er ild i dem.

"Dette er netop det jeg snakkede om tidligere, dine kræfter er ude af kontrol og vi har ingen anelse om hvor kraftfuld du er. Du bliver her!"
"Jeg tager med, og du kan ikke stoppe mig!"
"Ikke tale om hvis du er en trussel her, så tør jeg ikke tænke på hvilken skade du kan forvolde på jorden!"

Faiths vinger er nu foldet ud og er så småt begyndt at blive til flammer.

"Michael stop nu, Faith har ret til at komme med, det er hende det hele handler om" Gabriel hviler sin ene hånd på Michaels skulder i et forsøg på at berolige ham.

Inden Faith bliver mere ophidset, stiller Nhakimiel sig foran hende og tager hendes hænder i sine.

"Dette er ikke hvem du er"

Øjeblikkeligt bliver Faith rolig,

"Din opførelse overfor Faith er langt fra acceptabel, hun har ikke gjort nogen ondt. Så når du behandler hende som et monster er det klart at hun bliver påvirket, og dermed tager hendes kræfter over" Nhakimiel skuler irriteret til Michael som reagere med et svagt smil.

"Det ser ud til denne engel har glemt hvilken ærkeengel han taler til. Du må hellere passe på du ikke forveksler mig med min broder... jeg ved at min rank betyder noget"

Før situation eskalere bryder Gabriel ind.

"Faith tager med os, men det gør Nhakimiel også da han er i stand til at holde Faiths kræfter i skak. Zaphikiel du bliver og tager tilbage til din post ved porten, da det ikke ville være ansvarligt for os at tage begge vogtere med os"

Zaphikiel bukker som respons og tager straks tilbage til den vestlige port.