My life to the end

- Kapitel 7 -

           

Jeg løber ude på gangen der er mørkt. Jeg kan ikke længer se ham der jagter mig. Jeg sænker ikke farten. Da jeg når et sving stopper jeg op. Jeg vender mig om og kigger bagud. Han er ikke til at se nogen steder. Jeg vender mig om for at forsætte. Han står foran mig. Hans ansigt er beskidt. Han har en flænge hele vejen hen ad hans venstre kind. Hans hår er flitteret og fedtet. Hans tøj er fuldt med jord og store huller. Han kigger min lige ind i øjnene. "Du skulle vært løbet da du havde chancen lækkerbisken." Det er ikke ham jeg kender han er forandret. "Vær sød far." Jeg begynder at græde. Han smiler og hopper på mig.

Med et åbner jeg øjnene. Det var bare en drøm. Min far er også død det kunne ikke vare virkeligt. Jeg kigger rundt alle de andre sover stædig. Jeg kigger på mit ur. Klokken er 6. Vi skal snart op, så beslutter bare at stå op. Jeg hopper ligeså stille ned fra sengen. Jeg går på toilettet og vasker mig i hovedet. Jeg tager mit tøj på og går ud. Kantinen åbner først klokken 7, så jeg går bare en tur i gangene. Jeg har gået et stykke tid da jeg finder en dør jeg ikke har set før. Ved siden af døren hænger der et skilt. Teresa. Det er en af nørderne, som Minho snakkede om. Jeg går lidt videre og finder en til dør. Thomas. Den anden Minho snakkede om. Jeg kigger på mit ur og ser at der er 20 minutter til kantinen åbner, så begynder at gå tilbage.

Jeg kommer ind i kantinen og ser Minho og alby allerede sidder ved vores sandvanlige bord. Jeg tager en bakke og slutter mig til dem. "Hvor har du vært makker?" "Vågnede tidligt og gik en lille tur." "Fandt du noget nyt?" Minho kigger på mig med verdens største smil. "Nej ik lige." Minhos smil forsvinder lidt. Efter jeg har sagt det kommer jeg i tanke om Teresa og Thomas. Nå pyt det må jeg sige på et andet tidspunkt.

I dag mødes vi igen i vores "Mødelokale." og snakker. "Hvordan tror i det bliver når de har fundet en kur?" "Ved det ikke men umuligt være end nu." "Tænkt lidt over det Minho en verden uden køter." "Jo det vil vare fint, men tror bare ikke de finder en kur." Vi sidder alle og tænker over hans ord. Måske har han fat i noget.