My life to the end

- Kapitel 4 -

De havde ret i at det ikke tog lang tid for at hele. Jeg har ikke haft hovedpine i flere dage. Og de holder hvad de lover, jeg får ikke taget så mange prøver mere. Det banker på døren. "Hej doktor Parsons." "Hej Newt. Der skal ske noget spændende i dag. Så skynd dig at for spist, og gøre dig klar." Jeg spiste min mad lidt hurtigere end jeg plejer af gør. Tog tøjet på så hurtigt jeg kunne. "Godt at se du er klar." Jeg er mage spændt på hvad der skal ske. Alt kan vare bedre end at sidde alen hele dagen lang, på dit eget værelse og glo. "Kom med mig." Vi går begge ud af døren. Jeg går lige bag ved ham. Vi går lidt får vi kommer til en dør, hvor han stopper op. Han åbner døren. På den anden side af døren er et stort rum med en masse køjesenge. Der sidder nogen drenge i nogen af sengene. "Her skal du bo med en masse andre drenge, i skal også spise sammen og gå i skole sammen. Slut med al den alene tid. Find dig en seng, også vil du ikke se så meget til mig mere. Hyg dig med de andre." Han går og lukker døren. "Hej med dig. Jeg er Minho. Hvem er du så?" "Hej jeg hedder Newt." "Velkommen til gruppe A." "Gruppe A?" "Ja det er det de kalder vores gruppe. Der er også en gruppe B. Der kun består af piger." Hen smiler et skævt smil. "Hvor lang tid har I vært her?" "Et par dage. Hej jeg hedder Alby." "Så nu skal vi bor her?" "Jeps." "Hvorfor så holde os afskilt fra starten af?" "Ved ikke sikkert noget med Dødszonen af gøre." "Sikkert."