My life to the end

- Kapitel 2 -

"Vågn op børn." "Vågn op og kom og se." Det var min mor der kaldt på os, hun stod henne ved vinduet, hun havde taget brættet ned, som far sømmer fast hver aften. Far sad stædig og sov op af væggen. "Godt i er vågne. Kom og se." "Hvad er der mor?" "Er det sne?" "Ja." "Hvordan kan det lade sig gøre?" "Klimaet bliver mildere." "Det er jo fantastisk." Sådan stod vi hele dagen og kiggede ud på sneen.

Vores far stod også ved siden af os, han var lige kommet hjem, efter at havde vært ud og lede efter mad. Det var vidunderligt at se sneen flyve ligeså stille i luften. Men de små snefnug smeltede da de ramte jorden. Da det begyndte at blive mørkt satte far brættet fast igen. Lizzy og jeg gik hen og lå os på madrassen.

Lige pludselig kunne vi hører nogen der bankede på døren oven på. "De går nok lige om lidt." De blev ved med at banke. "Du bliver nød til at åbne, hvis ikke bryder de måske ind." "Okay I bliver her, pas på børne." Min far gik op af trappen. "Kom her over unger." Vi løb begge over til min mor. Hun holdte om os begge to. Jeg tog igen Lizzys hånd. "Det skal nok gå, de er sikkert bare sultende, far giver dem noget mad også går de." Hun kiggede mig ind i øjnene, jeg kunne se hendes frygt. Jeg klemte hendes hånd hårdere.

Lige pludselig kom der fire mennesker ned af trappen. "Vi er rigtig ked af det men vi bliver nød til at tage pigen med os." Kvinden der talte kiggede hen på Lizzy. Manden bag hende gik hen til min mor og tog Lizzy ud af armene på hende. Jeg sprang på ham, der havde taget hende, men han gav mig en albue i hovedet, så jeg faldt ned på gulvet. Min mor løb hen og begyndte at rive i mandens skulder. Lige pludselig kom min far med en pistol i hånden og skød kvinden i benet. Han fyrede tre skud af men de ramte alle sammen væggen bag dem. En af de andre mænd trak sin pistol og skød først min far og bagefter min mor. De lå begge helt stille og det ville de gøre for altid. De vil aldrig mere bevæge sig. "Ahh tag drengen med også."