My life to the end

- Kapitel 5 -

Næste dag bliver vi alle sammen vækket og går over til kantinen for at spise morgenmad. "Gruppe B igos?" "Ja?" Minho kigger på mig med et forvirret blik. "Besøger i dem nogle gange?" "Hvorfor?" Han smiler skævt til mig. "Ikke for noget." Jeg kigger ned i mine æg og roder lidt i dem med gaflen. Havde håbet de besøgt hinanden så jeg kunne se min lille søster. Lizzy. Savner hende så meget. "Hvorfor så trist?" Alby kigger på mig med et lille smil. "Kender du nogen der over?" Jeg kigger ned i bordet. Jeg kan mærke en lille tårer trille ned af min kind. "Min søster." begge kigger over på mig med chokere blikke. "Din søster?" "Jeps." Jeg tørre tåren væk fra min kind. "Hvorfor så trist? Du har din søster lige her i sikkerhed." "Ja men de tvinger en til at glemme dit navn, din familie og alt du kender, men en ting jeg aldrig glemmer, er hende." "Hvad hedder hun?" "Elizabeth." "Hvorfor blev i begge taget? Ikke for noget men du er jo ikke immun." "De kom for at tage hende, men mine forælder kæmpede imod, så de skød begge min forælder og tog mig med." "Wow." "Vi bliver nød til at genforene jer." "Hvordan?" Jeg kigger op på de to drenge. "Vi kender en vej." Minho og Alby sender hinanden i blik jeg ikke kan tyde.

Efter morgenmaden skal vi til time. Det er meget sjover nu hvor man er flere. Jeg sidder ved siden af en dreng der hedder Frypan, men de andre kalder ham Siggy. Han virker rigtig flink.

Efter timerne mødes vi igen i kantinen til frokost. Jeg sidder sammen med Minho og Alby. Vi er blevet rigtig gode venner på kort tid. "Vidste du godt der er to personer der bliver holdt afskilt fra os andre?" "Nej. Hvem er det?" Jeg kigger spørgende på Minho. "De hedder vist Thomas og Teresa. Du skulle vist var nogen nørder, som er meget længer end os andre." "Rip dem ikke at må se andre end dem selv. Jeg var ved at dø af kedsomhed." "Det siger du ikke. De eneste mennesker man så var lægerne og ens lærer, ellers skulle du bare sidde og kukkelue på dit værelse." Vi griner alle sammen lidt.

Vi holder os vågne så vi kan gå hen til gruppe B, når de andre sover. Jeg lægger ligeså stille og kigger op i luftede, da Alby kommer og prikker til mig. "De sover alle sammen." Hvisker han ligeså stille til mig. Jeg hopper ned af sengen. Minho åbner døren og vi går alle ud. Hvorfor mon de ikke låser døren? Vi går i lang tid gennem en masse gange. Til sidst kommer vi til et stort rum med en masse kontorer. "Der er en lem bag ved det skab der over." Alby peger på et skab der står oppe af væggen. Vi går hen til skabet og hiver det ud fra væggen. Der er rigtig nok en lem. Minho åbner den. Der er en lang smal gang bag den. "Damerne først." Siger Minho med et smil og vifter med hånden mod gangen. Jeg går først. Forenden af gangen er der en dør. "Åben bare, eller er du bange?" Minho giver mig et klap i ryggen. Jeg åbner ligeså stille døren og går ud. Da jeg kommer ud står jeg i en sovesal lige som vores, bare den her er fyldt op med piger. Minho og alby kommer ind ad den lille dør. En pige har hørt os og kommer hen til os. "Hvad laver i her?" Hvisker hun. Minho træder frem. "Vi leder efter Elizabeth." "Her er ikke nogen der hedder Elizabeth." Hun kigger surt på Minho. "Vil i vare søde og gå igen?" "Vent." Jeg stiller mig ved siden af Minho. "Hun hed Elizabeth. Før hun kom her til. Hun er min søster. Plz hjælp os er der slet ikke nogen der har sagt de hed Elizabeth, før de kom her til?" Hun kigger på mig i et stykke tid. "Kan kun komme i tanke om en person det kunne vare." Hun vender ryggen til os og går en til en pige der sover. Minho lægger en hånd på min skulder og smiler. De snakker lidt før de kommer over til os. Jeg løber hen og omfavner pigen hende den anden har hentet. Hun gengælder mit kram. "Lizzy." Vi begynder begge at græde. "Jeg har savnet dig." "Jeg har også savnet dig søs." Vi står længe sådan. Jeg har slet ikke lyst til at give slip igen. Er bange for at miste hende igen.

Hey allesammen! 😄
Tak til alle jer der læser med det er jeg super glad for! 🙏🏼❤️
Kan slet ikke tror der er så mange der har læst med 😱
Håber i bliver hængende 😉 også se vi i næste kapitel! 😚