Why me?

Stol ikke på hvem som helst

Jeg vågner ved lyden af min alarm, som jeg gør hver morgen jeg skal noget. Desværre er det for det meste fordi jeg skal i skole, og sådan er det også i dag. Skolen er kedelig lige for tiden, vi laver ikke noget som er særlig spændende. Fx i dansk kører vi bare i det samme emne som vi gjorde sidste uge, og ugen før det, og ugen før det.

Jeg skynder at gøre mig klar og går hen til busstoppestedet. Bussen er i dag forsinket, så jeg kommer for sent hen til skolen. Jeg står igen uden for mit klasseværelse og skal til at banke på, og igen stå foran Lisa og undskylde at jeg kommer for sent. Jeg går ind, og Lisa kigger på mig med et opgivende blik.

"Kan du huske hvad jeg sagde i går?" spørger hun mig.

"I dag var det ikke min skyld, det var bussen der var forsinket"

"Dårlige undskyldninger hjælper ikke, du sagde i går det ikke ville ske igen"

"Jeg vil ikke lade det ske igen hvis jeg har indflydelse på det. Problemet er bare at i dag var jeg ikke skyld i det. Det var bussen!" Siger jeg måske lidt for hårdt og går ned mod min plads.

"Cathrin må jeg lige snakke med dig" Siger hun og åbner døren ud til gangen. Jeg går ud, og hun følger med og lukker døren.

"Har du haft en dårlig morgen eller hvad sker der lige?"

"Det eneste der har gjort mig i dårlig humør i dag, er dig der ikke forstår at det ikke er min skyld jeg kommer for sent. Bussen var forsinket! Ring til busselvskabet hvis du ikke tror på mig."

"Tag det helt rolig Cathrin! Du plejer ikke at flippe ud over ingenting, så der er sket et eller andet, ikke?" Jeg kigger ned i gulvet. Min lærere behøver altså ikke vide noget om Harry og min mor. Jeg har godt nok et godt forhold til Lisa, men hun skal ikke vide noget om Harry. Jeg har jo lovet ham, at det ikke skal komme ud, at vi to har kontakt.

"Jeg var bare oppe og skændes med min mor i går, men jeg tror det er blevet lidt bedre i dag. Så det er ikke noget du behøver at tænke mere over. Mig og mor skal nok finde ud af det."

"Jeg tænker på det, når det påvirker din skoletid. Så hvis ikke det forbedre sig resten af ugen, bliver jeg nødt til at kalde din mor og far ind til et møde" Jeg kan ikke lade være med at grine. Hun skulle være den lærer der kendte mig bedst, min så kaldte kontakt lærer. Åbenbart kender hun mig ikke særlig godt, hun ved jo ikke engang at Ken ikke er min far.

"Hvad er det der er så sjovt?"

"Det bliver nok lidt svært"

"Jamen det skal de, hvis jeg kalder dem ind"

"Lisa der er en grund til jeg ikke betror mig til nogen andre end dem jeg virkelig stoler på. Jeg troede faktisk jeg kunne stole på dig, men når du ikke engang ved, at jeg ikke har kontakt med min far." Jeg sukker.

"Jeg har det ikke særlig godt, jeg melder mig syg, og du har en klasse du skal undervise. Ses måske i morgen." Siger jeg og går hen til kontoret. Lisa står helt forstenet. Nå, den havde hun ikke set komme?

Da jeg kommer ind på kontoret siger jeg at jeg er blevet syg, og jeg bliver nødt til at tage hjem. Sekretæren nikker bare, og siger god bedring. Hun kigger ikke engang på mig, for at se hvordan jeg ser ud, og om jeg virkelig har det dårligt. Sikke en god skole jeg går på!

Jeg tager den første bus der går hjem. Alle skal bare være efter mig her for tiden. På vej hjem skriver Amanda:

A: Er du taget hjem, hvorfor? Skal vi så ikke mødes i dag?

C: Ja jeg er taget hjem, bare kom hjem til mig efter skole, så forklarer jeg dig det.

A: Super vi ses. Love u.