Why me?

Gem dig ikke

Han parkere bilen, og stiger ud. Jeg skal lige til at åbne døren, da Harry åbner den for mig. Jeg smiler til ham og siger tak.

"Kom med" Han går lidt foran mig, og går ind i hytten. Hytten er beklædt med træ, som ikke er malet. Den minder mig om min bedstemor og bedstefars sommerhus, lille og hyggeligt. Indenfor i hytten er stilen som udenfor. Næsten det hele er lavet af træ, bare i forskellige træsorter så det giver et spil i farverne. Hytten er egentlig ret lys i forhold til at alt er lavet af træ. Harry står i køkkenet, og fumler med nogen ting.

"Kig dig endelig omkring, lad som om du er hjemme" Jeg kan ikke lade være med at smile. Det er ikke særlig svært at føle sig hjemme her. Jeg har det som om jeg er på ferie hjemme ved min bedstemor og bedstefar. Hytten har et stort rum, og så er der to andre døre, som er lukket. JEg gætter på at det måske er et toilet, og et værelse. I det store rum er køkken, stue og spiseplads samlet i et. Der er en pejs med et par sofaer omkring og et lille bord imellem dem. I den anden side er der en sofa til hvor fjernsynet står overfor.

Harry sætter noget mad på spisebordet.

"Jeg håber du er sulten" Det var vidst godt jeg ikke spiste for meget inden jeg tog hjemmefra.

"Tja, lidt"

Harry trækker en stol ud, og kigger på mig

"Sæt dig endelig" Han gør tegn til at jeg skal sætte. Hold da op, en gentleman. Jeg smiler og sætter mig, og han skubber stolen ind. Han sætter sig overfor mig. Jeg kigger på det mad han lige stillet på bordet. Der er da alt for meget mad til to personer.

"Du skal ikke være genert, ræk endelig til"

"Jeg kan da ikke spise så meget" Harry griner

"Ja okay, måske er der lidt for meget mad til to personer. Spis bare det du kan, så finder vi på et eller andet med det der tilbage"

Jeg begynder at tage noget af maden, og det samme gør Harry. Han fylder næsten sin tallerken helt op, min er ikke engang halv fuld.

"Du skal da hjælpe med at komme af med alt det mad" Siger Harry og kigger på min tallerken.

"Jeg kan da ikke spise så meget"

"Nej, det tror jeg ikke der er nogen der kan" Jeg fniser. Vi begynder begge to at spise. Efter lidt tid begynder Harry at spørge lidt ind til mig.

"Hvor er det du arbejder henne?"

"Jeg arbejder på en tankstation, lidt uden for den by jeg bor i"

"Er du glad for det?"

"Det er okay, det er egentlig bare for at tjene nogle penge, det er ikke fordi det er et så spænende job."

"Hvad laver du der?"

"Det er meget forskelligt, det meste af tiden ekspedere jeg kunder, men der er jo også rengøring og meget andet"

"Jeg kan godt hører det ikke lige er det bedste job"

"Nej, det er ikke rigtig mit drømmejob, men når man ikke har nogen uddannelse endnu, så er det ret godt"

"Du gik på gymnasiet ik' "

"Jo, jeg er lige begyndt der"

"Hvad skal du så bagefter?"

"Det ved jeg ikke rigtig, tror bare jeg skal have et sabbat år, hvor jeg bare arbejder og får tjent nogle penge.

"Undskyld jeg spørger, men hvor meget tjener du?" Meget mindre end dig.

"Jeg får 75 kr. i timen"

"Okay" Han kigger ned i tallerken med rynkede øjenbryn, og spiser videre. Hvad der med min løn? Er den for lille til ham? Er jeg ikke god nok bare fordi jeg ikke har så mange penge. Før jeg ved af det så spørger jeg ham.

"Hvorfor, er den ikke god nok?" Han kigger overrasket på mig. Fuck det sagde jeg ikke lige det der, jeg kigger ned på mine hænder.

"Jo, jeg var bare nysgerrig. Cathrin nu gør du det igen, det kønne ansigt skal ikke gemmes væk" Jeg kigger op. Nu sagde han det igen.

"Jeg syntes bare ikke det er nok i forhold til hvor meget du laver. I den korte tid jeg har kendt dig, har jeg fået indtryk af at du arbejder der ret meget, og det er ikke tit det går stille for sig. Er det ikke sandt?"

"Joh" Jeg er der et tit og jeg tror aldrig jeg har en vagt på under 6 timer.

"Troede du at jeg ikke syntes du var god nok, fordi du ikke tjener lige så meget som jeg gør?" Han kigger på mig med et alvorligt blik.

"Du behøver ikke at sige noget, men jeg tolker din stilhed til, at du har tænkt på det på et tidspunkt. Du skal vide at jeg tænker ikke på penge overhovedet. Dengang jeg var mindre gjorde jeg ligesom dig. Jeg ville have mine egne penge, så jeg kunne betale mine egne ting. Men efter at jeg er blevet sanger, så er penge ingenting i mine øjne. De er dejlige at have, men de er langt fra alt, og de kan også ødelægge mange ting." Wauw. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg kan ikke lade være med at kigge ned på mine hænder. Jeg ved godt han ikke kan lide at jeg gør det, men jeg kan ikke holde ud at se på ham, når han sender mig sådan et blik.

Harry rejser sig op, og går hen til mig. Han sætter sig på huk ved siden af mig, jeg kigger ned på ham, med et spørgende blik.

"Når du kigger ned, men jeg gerne vil se dit ansigt,så må jeg jo sætte mig her." Jeg kan ikke lade være med at grine, da han serjeg griner så gør han også