Why me?

Fornærmet

Jeg lægger på sofaen med et tæppe over mig, fjernsynet er slukket og der er helt stille. Jeg sætter mig op, og ser Harry sidder i en stol og tjekker sin mobil.

"Godmorgen sovetryne" Jeg fniser

"Hvad er klokken, hvor lang tid har jeg sovet?"

"Den er næsten 2, du har ca sovet tre en halv time"

"Så længe? Du skulle altså bare have vækket mig"

Harry sætter sig over til mig, og lægger armen om mig.

"Nej jeg skulle ikke, du var træt og havde brug for at få en ordentlig søvn."

"Den kunne jeg have fået i nat"

"Men du fik det nu" Jeg kigger ned.

Harry tager fat i min hage, og inden jeg kan nå at sige undskyld, så kysser han mig. Harry lægger sin ene hånd om til min læn og presser mig stille ned i sofaen. Han ligger nu over mig, men har ikke sin vægt på mig. Vi bliver ved med at kysse, han presser hans tunge ind mellem mine læber og jeg giver ham adgang. Vores tunger leger nu med hinanden. Hans ene hånd har han på min hofte og den anden holder han sig oppe med. Den hånd han har på min hofte bevæger han ind under trøjen, men jeg stopper ham. Jeg stopper kysset, men han bliver liggende og ser spørgende på mig.

"Ikke endnu"

"Det er okay" Han smiler et lille smil, som viser at det er helt okay. Han giver mig et tante kys og sætter sig op

"Op med dig, du skal have noget at spise"

Vi rejser os op, og går hen i køkkenet og finder noget mad.

Vi sidder og spiser i stilhed, indtil Harry bryder den.

"Jeg håber ikke du tror, at jeg er ligesom den person pressen skriver at jeg er. Jeg er ikke stolt af det der står, og det der er billeder af, det er blevet taget i nogle uheldig situationer. Jeg..." Jeg afbryder ham.

"Harry stop! Jeg har ikke læst meget af det folk skriver om dig. Jeg vidste ikke engang hvad I hed, før Amanda tvang mig med til koncerten."

"Det er jeg glad for, det er nemlig ikke altid helt godt, og jeg bliver nok nød til at vise dig noget af det, så du ikke bliver overrasket over hvordan pressen kan omformulere ting til det værste."

"Jeg stoler ikke på meget af det der står i aviser og alt det andet"

"Det er jeg glad for. Hvad mener du med at Amanda tvang dig med til koncerten?" Jeg kan ikke lade være med at grine lidt.

"Amanda er kæmpe fan jer, og jeg har aldrig rigtig kunne lide jeres musik. Undskyld. Så det var lidt mod min vilje at jeg tog med. Det er altså ikke for at kritisere jer, jeg har måske ændret lidt mening efter jeg har mødt jer."

"Det er okay, du behøver ikke at være fan af os, for at være sammen med os."

"Det er jeg glad for" Jeg smiler til ham.

"Hvad har du lyst til at lave efter vi har spist?" Spørger han, for at snakke om et andet emne.

"Jeg bliver nok nød til at tage hjem, jeg skal arbejde klokken 16:00, og jeg skal jo i skole i morgen." Harry får et mærkeligt udtryk i ansigtet.

"Ikke allerede" Jeg kigger ned

"Undskyld, jeg ville gerne blive her længere hvis jeg kunne"

"Cathrin kig på mig" Hvorfor glemmer jeg det hele tiden?

"Du skal ikke undskylde, eller kigge ned, det klæder ikke dit kønne ansigt. Men kunne du tænke dig at sove her, jeg kan bare hente dig efter arbejde og køre dig i skole i morgen. Hvis altså du vil?"