Spotlight

Hvad sker der?

Marcus kom hen til mig. De havde begge jakkesæt på, var de ikke lidt for fine til at være sammen med mig? "Hvad skal vi?" spurgte jeg Marcus. "Det for du at se, bare hop ind i limousinen" sagde han. Jeg var lidt bange men jeg hoppede selvfølgelig bare ind.

Marcus synsvinkel

Vi sad inde i limousine. Det var lidt akavet, men så nøs Clara. Det lød som en lille kat. Jeg begyndte at små grine. Hun gav mig en lammer. Så begyndte Tinus at grine så gav jeg ham en lammer. Han begyndte at kilde mig, jeg faldt ned på gulvet. jeg fik fat i Clara, jeg begyndte at kilde hende. hun fadt også ned på gulvet. Vi lå næsten åren på hindanden. Hun rejste sig hurtigt op. Havde jeg gjort hende noget? Havde hun ikke de samme følelser for mig som jeg har for hende? Vi stoppede og vores far åbnede døren for os. "Hvor skal vi hen?" spurgte Clara. "Det for du at se" sagde min far.

Clara's synsvinkel

Hvorfor rejste jeg mig. Han kan jo nok ikke lide mig som jeg kan lide ham, men hvorfor fik han så spotlightet over på mig? Jeg gik og tænke ind til vi stoppede. Vi stod oppe på en klippe, eller det så sådan ud. Det var virkelig flot. Der var noget der rørte mig hånd. Jeg rødmede. Jeg kiggede ned, og der var en hånd. En hånd der holdt min hånd. Jeg kiggede op og det var Marcus. Vi stod og kiggede på hindanden, ligesom til koncerten. Jeg slap hans hånd og gik ud til kanten og satte mig ned. Jeg kiggede tilbage, Marcus så trist på mig. "Er der noget glat?" spurgte jeg ham. "Det bare vi ser sikkert aldrig hinanden igen. For vi rejser i morgen" sagde han med en meget trist stemme. "Hvad tid rejser i i morgen?" skyndte jeg at spørger ham. "Kokken 18:30 skal vi være i lufthavene". Han så mega trist ud da han sagde det, det var ikke særlig rart at se ham sådan. "Vi kan hænge ud i morgen" sagde jeg til ham. Jeg var gået op til ham, jeg tog hans hånd. Han holdt godt fast. Var det gået for hurtigt? Jeg vidste det ikke, for jeg har aldrig haft en kæreste. "Kan i køre mig hjem?" spurgte jeg ham. "Ja selvfølgelig kan vi det" sagde han. Vi gik hånd i hånd hen til bilen. Marcus slap mig hånd da han kunne se Martinus og Kjell Erik. Jeg kiggede på ham, han kiggede også på mig, han aede min hånd og jeg rødmede. "Kan vi køre Clara hjem?" spurgte Marcus, Kjell Erik. "Selvfølgelig, hvor bor du"  Spurgte han mig. Jeg skrev min adresse på GPS'en Vi kørte. Vi sad og snakkede i bilen, "Vil i med hjem og sove hos mig?" spurgte jeg dem da der var lidt akavet stilhed, jeg havde selvfølgelig spurgt mig mor om de måtte hvis de ville, og det måtte det godt! "FAAAAAAAR!!!" råbte Martinus, vi var også blevet rigtigt gode venner. "Hvad er der Tinus" sagde han. "Må vi sove hos Clara og være sammen med hende ind ti vi skal afsted til lufthaven?" sagde han så. "Ja slevfølgelig må i det" sagde han.