Cara's synsvinkel:
"Cara! Cara! Cara!" Jeg åbnede stille øjenene og kiggede sløvt på Harry, der sad ind over mig.
"Hvad skete der?" Spurgte jeg sløvt og satte mig op imens jeg holdt en hånd på mit baghoved.
"Du besvimede?" Lød det bag mig fra Louis. "Kan alle andre også høre den irriterende lyd?" Jeg tog mig til hovedet. Lyden lammede på en måde min hjerne.
Jeg skreg op imens jeg lænede mig ind over Harry's skød. "Få det til at gå væk!" Råbte jeg rædselsslagene. Harry prøvede at trøste mig, men det blev bare ved!
Til sidst stoppede det langsomt, så jeg satte mig op igen og kiggede undrende rundt. Jeg var badet i sved.
(Et par dage efter)
Harry's synsvinkel:
Cara havde ligget i sengen med høj feber lige siden hun skreg op i mine arme. Hun kunne næsten ikke gå fordi hun ingen kræfter havde.
Så Cara sov altså det meste af dagen.
Men pludselig ringede hendes mobil - det var den læge, der reddede katten. "Vi skal ha' Cara over til den læge i en fart!" Råbte jeg ind i stuen.
"Men det er tre timer væk i bil?" Luke lignede et spørgsmålstegn. "Derfor skal vi afsted nu! Jeg kører!" Vi jeg løftede Cara ud i bilen.
"Louis, du kører med mig og holder øje med Cara - Luke, du kører efter med Kiera og Cody!" Louis og jeg raste ud på vejen med Cara bag i.
Cara hostede og hviskede så et eller andet. "Hævnen" Jeg kiggede om på Louis. "Cara, vi er der snart - bare sid stille"
Louis prøvede at holde hende oprejst, men hun var så svækket at det var svært. Tilsidst lå hun bare op af Louis' bryst imens han holdt under hende med armene.
•••
Endelig var vi ved dyrlægen, hvor vi fik Cara slæbt ind. Lægen hjalp med at få hende op på bordet.
"Jeg obducerede hendes mor, hvor jeg fandt spor af en særlig slags gift, som alle I alle kan være blevet ramt af" Forklarede han hurtigt.
"Os alle?" Spurgte jeg. "Alle med overnaturlige kræfter" Jeg kiggede på Kiera og Cody.
