Cara's synsvinkel:
"Oh..." Jeg slap hans trøje og børstede den lidt af og satte den pænt. "Men du må ha en god dag så!" Sagde jeg høfligt og skyndt mig væk.
Jeg kiggede irriteret på Luke. "Jeg prøvede at advarer dig, men du lyttede jo ligsom ikke! For at du ikke skal kunne finde den, har hun sagt en slags lås på den så den flytter sig hver gang den bliver nemt med din stemme"
Forklarede Luke. "Jeg gir op! Jeg kan jo ikke bare gå rundt til alle drengene og gennemtjekke dem for min bog?" De rystede sig på hovedet.
Harry løb pludselig hen til en football der lå på gulvet. "Jeg får da bare noget information ud af dem!" Sagde han og gav thumbs up til mig.
"Og hvad har det med et football at gøre?" Spurgte Luke forvirret. Harry vippede med øjenbrynene.
"Jeg spiller bold med hver af drengene og imens vi spiller, spørger jeg diskret ind til hvordan vi kan få fat i bogen!" Hans plan var bedre end ingenting...
"Okay. Imens vil jeg spænde Louis fast og torturere ham!" Svarede jeg tilfreds og gik min vej. Jeg kunne mærke at de kiggede undrende på mig, men altså... Jeg skal vel også lave noget?
•••
"Hvorfor er jeg spændt fast til en stol?" Spurgte Louis undrende, da jeg var færdig med at binde ham fast.
"Vi skal teste hvor din grænse går til" Han nikkede forstående. "Og hvordan vil du gøre det?" Jeg tøvede. "Øhm?" Jeg fandt hurtigt en kost som jeg knækkede.
"Ved hjælp af den her!" Svarede jeg og hamrede den ned i hans lår. Han skreg op fordi det gjorde ondt. "Bare rolig! Du kan ikke dø af det... Du er udødelig nu" Jeg vred det lidt rundt.
Han forvandlede sig og begyndte at blive meget agressiv. Tilsidst blev han så agressiv at han sprang kæderne og prøvede at angribe mig.
Jeg hvæssede af ham, men det hjalp ikke helt... Han fik mig ned på gulvet, hvor han prøvede at bide mig, men jeg holdt ham over mig.
Pludselig kom der noget flyvende som angreb Louis fra siden. Han blev slynget væk fra mig og da jeg kiggede hen mod ham, var det Harry der væltede rundt sammen med ham.
Louis kæmpede ikke imod mere, han sov ligsom sidste gang. "Jeg tænkt du måske havde brug for den her?" Han rejste sig fra Louis og gik hen til mig.
Han gav mig min bog hvorefter han kørte fingerne igennem hans hår. Jeg kiggede overrasket på ham imens jeg rejste mig og tog imod bogen.
"Tak" Sagde jeg lavt og bladrede rundt i den. Han så helt akavet ud og nærmest helt kold ud. "Er du okay, Harry?" Han kiggede undrende.
"Hvorfor skulle jeg ikke være det?" Spurgte han. "Når det er bare... Du virker lidt underlig?" Han rystede på hovedet.
"Det er bare... Dét der var tæt på at gå galt, og du kan blive dræbt hvis du ikke passer på" Han begyndte at lave et bekymret ansigtsudtryk.
"Harry, der er noget jeg ikke har fortalt dig..." Jeg kiggede i jorden. "Jeg er udødelig... Det er dig og Louis også" Ham så chokeret ud.
"Men hvorfor? Hvordan? Hvad?" Han lignede et spørgsmålstegn. "Harry, dæmonerne i dit og mit hovede styrer ikke kun din personlighed, de styrer også hvordan du kan blive slået ihjel..."
Jeg sukkede. "Det er magi der kan slå os ihjel" Han så måske lidt sur ud.
