Cara's synsvinkel:
Det må blive i morgen. - Cara
Jeg rystede frustreret på hovedet. "Det her føles så forkert..." Sagde jeg til mig selv og satte mig ned i en stol. Jeg pillede ved min læbe imens jeg kiggede ned i gulvet.
Jeg rejste mig hurtigt op og tog min jakke på. Jeg gik ned på gaden og hen mod Harry's hus der kun lå et par kilometer væk.
Jeg åbnede bare døren og gik indenfor. Harry sad i sofaen og kiggede undrende på mig. "Du skrev?" Jeg havde ingen anelse om hvorfor jeg var gået hen til ham.
"Ja, men du ville jo først i morgen" Svarede han og rejste sig. Jeg spottede at hans ring manglede på hans finger. "Er det den her du mangler?" Spurgte jeg og tog forsigtigt ringen op af lommen.
"Ja, det er det..." Svarede han. Jeg satte den på hans finger - lige der hvor den plejede at sidde. "Harry, jeg..." Han tyssede på mig. "Jeg ved godt at du er sur på mig..." Jeg rystede på hovedet.
"Jeg tror ikke helt du forstår? Jeg er sur på mig selv..." Jeg kiggede flovt på ham. "Hvorfor?" Jeg sukkede. "Se alt der jeg har rodet dig ud i?! Det her er mit værste mareridt" Svarede jeg.
"Hvad?" Spurgte han igen. "At jeg skulle miste dig..." Jeg hviskede næsten imens jeg så meget flov ud. "Harry, du er den eneste kærlighed jeg nogensinde har kendt til, og jeg kan ikke holde tanken ud om at jeg kan miste dig igen"
Han trak mig ind i et kram imens han kyssede mig i håret. "Du kommer aldrig til at miste mig" Hviskede han. Jeg smilede.
(Næste dag)
'Harry Styles og Cara Collins på farten: skulle ha' kage med videre;
Harry Styles tog i går sin kæreste, Cara med ud for at købe en kage. De skulle angiveligt være fløjet til Harry's hjemby, Holmes Chapel efter deres lille kage-stop. Mon Cara skal møde Mama Styles? Bliv hængende for mere.'
Jeg grinede lidt af det. "De har ikke noget at bruge" Sagde jeg og rejste mig fra sengen. "Nej, det har pressen generelt ikke" Svarede Harry fra badeværelset.
"Billedet de har med, giver heller ingen mening? Jeg går rundt i en kæmpe vinterjakke og du går kun i t-shirt? Du ved godt at det er koldt udenfor, ik?" Han kom hen til mig.
"Jo, Cara, det har jeg fundet ud af" Jeg grinede af ham. "Hvad gjorde du egentlig af den kage?" Spurgte jeg undrende og kiggede rundt efter den.
"Jeg tabte den på jorden - så jeg smed den ud" Svarede han og grinede flovt. "Ej, stakkels kage" Svarede jeg sarkastisk. "Er der overhovedet ingen der ved at vi skal til din mors bryllup?" Han rystede på hovedet.
Jeg nikkede forstående.
