Forvirret?? || kapitel 26 ||

427 23 11
                                    

|| Camillas synsvinkel ||
Jeg vågnede op og kunne ikke huske noget fra igår. Jeg kiggede mig omkring, der var hvide vægge, tre stole, og et lille vindue. Da jeg kiggede ned af mig selv så jeg slanger, rør, og nåle men ingen Louis? Og hvorfor var jeg på et hospital. Pludselig gik døren op og en læge kom ind "åh Camilla du vågen!" Jeg kiggede op på ham og nikkede stille "hvordan har du det?" Spurgte han, "meget træt" sagde jeg svagt, han nikkede. "Bare sov nu så skal vi nok få fjernet alle de ting rundt omkring dig" sagde han stille, jeg nikkede bare og efter det sov jeg. Jeg vågnede ved en der brasede ind jeg blev mega bange. Men jeg var stadig ikke helt vågen så jeg kunne ikke se hvem det var. Han satte sig ned og begyndte at køre sin hånd op og ned af min kind, jeg er ret så sikker på det var Louis men kunne ikke helt se det.

|| Harrys synsvinkel ||
Jeg blev overrasket over Camilla ikke fjernede min hånd. Selv om hun kiggede på mig "Louis?" Sagde hun svagt. jeg panikkede "mhh" sagde min krop automatisk, hun smilede. Hun tog sin hånd op til min og holdte min hånd, shitt det her er ikke godt. Jeg kunne ikke bare fjerne den så blev hun sikkert sur på Louis, men jeg ville heller ikke gøre noget dumt som at kysse hende. Eller ville jeg? Nej.. Jo.. Nej...jo. pludselig er mine læber mod hendes i starten for jeg dårlig samvittighed, men da hun kysser med så kan jeg ikke bare give slip.

|| Camillas synsvinkel ||
Kysset føles ikke rigtigt, det her er ikke Louis jeg kigger med store øjne og ser Harry? Jeg skubber ham hurtigt væk, han kigger forvirret på mig og løber ud af 'værelset'. Jeg lægger mig til at sove igen men kan ikke, for hvor er Louis? Hvad er der sket? Hvorfor ligger jeg på hospitalet? Alt det kørte rundt inde i mit hoved. Den samme læge kommer ind og jeg sætter mig til at spørge ham om alle de spørgsmål. "Men hvor er Louis?" Spørger jeg for sidste gang, "inde på et andet værelse han er ikke vågnet endu" siger lægen stille. Jeg stivner fuldstændig, og stirre mod døren med håb om at Louis ville komme ind og kramme mig. Men nej der sker intet "er han... død?" Spørger jeg med min mindste stemme men kigger stadig på døren. "Det ved vi ikke" siger lægen, efter kommer der en anden læge ind og henter lægen (😂). Jeg lægger mig stille ned igen og begynder og tænke pludselig mærker jeg den første tåre, så kommer den næste, så den næste, og næste, og næste. Louis må ikke dø.
-
-
-
Jeg er blevet udskrevet men jeg bliver stadig på hospitalet for at vente på Louis. Jeg sidder og trapper med foden, lige pludselig står der en foran mig, "Niall!" Siger jeg glad og krammer ham. Og ja så sætter vi os ned og snakker om hvad der er sket men pludselig kommer det spørgsmål jeg frygtede "hvor er Louis?" Spørger Niall jeg kigger ned og prøver at holde tårnene inde "han.. Jeg.. Hvo" er det eneste jeg siger og så begynder jeg og græde. Jeg lægger op imod Niall. jeg er så træt klokken er 03:15, men jeg ville ikke sove før Louis er vågen. En læge kom ud og jeg kigger på ham med store øjne, "han er vågen!" Jeg smiler stort og spørger om jeg må ind til ham og han nikker. Da jeg kommer ind sidder han op, "Camilla!?" Siger han og smiler svagt jeg smiler stort til ham "er du ok?" Spørger jeg han nikker. Hvordan kan han være lækker selv når han er på et hospital! "Hvor lang tid har du ventet?" Spørger han "5 timer cirka".
-
-
-
-
Louis er kommet hjem og vi lægger sofaen "Ved du godt hvor meget jeg elsker dig" siger Louis, jeg griner lidt og kysser ham på munden, "Jeg elsker også dig" siger jeg. Og kan ligeså stille mærke jeg falder i søven.

A life With Louis (afsluttet)Där berättelser lever. Upptäck nu