Strong

It's Time to Say Goodbye

Jeg ligger er. Sammen med Harry. I en lille hospitalsseng. Det gør egentlig ikke noget den er lille nu når det er Harry jeg ligger her sammen med. De andre drenge er ude på toilettet. Så vi er alene inde i stuen.

- Så er det farvel idag, siger jeg og kigger trist på ham.

- Det er et på gensyn.

- Det er sandt, men hvornår? Hvornår kan vi mødes?

Jeg sukker.

- Jeg ved det ikke, men vi skal nok finde en dag. Masser dage, svarer han og smiler.

- Ja det bliver vi nødt til.

- Jeg kan jo skrive til dig, siger han og leger klog.

- Harry du må ikke bruge din mobil i en uge, og du må heller ikke feste eller lave noget andet vildt.

- Så kan vi jo ikke komme i kontakt.

Jeg kigger ned.

- Det skal nok gå, siger jeg og kysser ham på panden.

- Vent hvad dag er det idag? spørger han så.

- Torsdag. Hvorfor?

- Jeg skal til fest fredag i næste uge. Tror du jeg må det?

- Ja selvfølgelig. Hvis du har det godt.

Han smiler. Jeg smiler. Så trækker han mig ned til sig. Vi ligger helt tæt. Han nusser min ryg. Jeg hans hår.

- Du er en fantastik pige (D/N), hvisker han.

- Og du er en fantastisk dreng.

- Lov mig at du aldrig glemmer mig.

- Selvfølgelig. Og du må aldrig glemme mig.

- Vil jeg aldrig!

- Det var godt, men Harry?

- Mhhh.

- Der skal jo være en ved dig når du sover. Bor du ikke alene?

- Jo det gør jeg.

- Tror du ikke vi kan få Niall til, at være hos dig denne uge?

- Vi kan da prøve.

Vi griner. Så kommer drengene ind ad døren.

- Niall kan du ikke være hos Harry denne uge? spørger jeg.

- Det gider jeg da ikke.

- Niall! siger Liam.

- Det var for sjov. Selvfølgelig vil jeg det.

- Tak, siger jeg.

- Det er mig der takker, kommer det fra Harry.

- Men drenge. Nu er det tid til, at sige farvel. Taxichaufføren er her nu og venter kun på mig.

Vi sukker alle i kor.